lørdag, januar 23, 2021

Nye regler

Daily Rush Debat Daily Rush Nye regler

  • Dette indlæg indeholder 29 kommentarer, har 14 deltagere og blev senest opdateret af  VampiricEye for 9 år siden.
  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    Til dem der har /forum som speeddial
    Læs dem nu for satan folkens : D

    De gamle regler:

    Daily Rush forventer en ordentlig og anstændig opførsel fra alle vores brugere, ligesom vi forventer at alle forumindlæg holdes i en anstændig tone.

    Vi vil gerne holde sitet fri for:

    • Personforfølgelse
      Hvis du har en kontrovers med en anden person i en debat, så lad den blive i debatten; lad være med at angribe vedkommende, i alle andre tråde vedkommende skriver i. Uenigheder ophæver ikke sidens andre regler. Diskussioner er mere end tilladte, men vi tillader ikke at folk sviner hinanden til. Se også “Diskrimination”.

    • Diskrimination
      Nedgørelse af andre på baggrund af race, kulturel oprindelse, trosretning, politisk observans eller sexuelle orientering tolereres ikke.

    • Reklamefiltre og brok over reklamer
      Dailyrush er reklamefinancieret. Det er sitets finansielle grundlag, og vi er derfor ikke interesserede i, at brugere hjælper hinanden til at skjule reklamerne. Daily Rush er ikke ude på at snyde hverken brugere eller annoncører, så “smarte” forslag til at generere annonceklik og visninger, er vi heller ikke interesserede i. Af samme grund er vi heller ikke interesserede i brok eller klager over reklamerne på sitet.

    • Brud på copyright
      Udover at det er ulovligt, så er det i Daily Rush’s interesse, at folk køber deres spil. Dette er spilbranchens eksistensgrundlag. Det samme gælder for links og henvisninger til musik, film og tv-serier og hvad loven ellers foreskriver.
      Selvom lovligheden af torrentsites o.l. er en gråzone, anvendes de ofte til formål, der bryder med Daily Rush’s interesser. Derfor vil vi ikke se links og “smarte” henvisninger til disse. Dermed forbyder vi dog ikke generelle debatter om f.eks. torrents. Men afhold dig fra at henvise til noget konkret.

      Specifikt kan vi nævne, at konceptet abandonware ikke er et juridisk begreb, og IKKE kan benyttes til at lovliggøre brud på ophavsretten. Et spil er kun gratis, hvis ejeren siger at det er gratis. Tilsvarende kan nævnes, at vi også anser bootlegs som værende ulovlige, medmindre der medfølger et direkte bevis for at kunstneren har givet dem fri.

    • Porno/snuff
      Da der færdes brugere i alle aldersgrupper på siden, er vi ikke interesserede i links og lignende henvisninger til materiale, der kan virke anstødeligt. Folk har forskellige grænser, og vores mål er, at her skal være plads til alle.

    • Spam
      Det er ikke tilladt at poste det samme indlæg gentagne gange, eller lave indlæg, der ødelægger sitets layout. Lad være med at lave indlæg, med et unødigt antal tomme linjer.

      Det er ikke tilladt at henvise til at andres posts er spam. Hvis de skal fjernes, vil moderatorerne fjerne dem.

      Det er ikke tilladt at lave kommercielle reklamehenvisninger (reference-links, m.m.).

    • Overdreven bumping
      Lad være med at bumpe din tråd mindre end 36 timer efter sidste indlæg i tråden. En bump-kommentar er ikke nødvendigvis en kommentar med teksten “bump”, men enhver kommentar vi ikke vurderer er nødvendig. Bumper du din tråd, mens den stadig vises under “Forumindlæg” på forsiden, kan det udløse et ban.
    • Afsporing
      Lad være med at afspore en debat. Debatter kan udvikle sig naturligt, og gradvist skifte emne, men åbenlyse forsøg på at dreje dem ind på et sidespor er ikke tilladt.

    • Mea Culpa
      Lad være med at skrive, at en post måske bryder reglerne eller lignende. Hvis du ved at din post er på grænsen, eller bryder reglerne, så lad være med at poste. Eksempler:

      • “Jeg burde ikke sige dette, men […]”
      • “Jeg ville gerne fortælle dig hvor det kan findes, men jeg kan ikke skrive det her.”
      • “Jeg kan ikke skrive det her, men kontakt mig på msn og jeg sender dig link”
    • Kombinations-indlæg
      Hvis dit indlæg til dels indeholder regelbrydende kommentarer, vil hele indlægget ryge, selvom du måske har noget fornuftigt at tilføje debatten.

      Eks:

      “#3, du er et svin #ontopic: interessant holdning, men du glemmer at […]”

    • Kloner
      Oprettelse af en ny brugerkonto, når din gamle konto er banned, vil medføre permanent bortvisning.

    • Misbrug af redigering af indlæg
      Brugere har muligheden for at redigere egne indlæg. Det er dog ikke tilladt at slette sine indlæg i en køb/salg-tråd efter salget er gennemført. Du må ikke slette indholdet af en tråd, så den efterfølgende ikke giver mening. Reglen er ikke forbeholdt køb/salg men gælder alle fora. Brug redigeringsknappen med omtanke!

    • Specifikke ting omkring køb og salg:
      Svar _kun_ i en salgstråd hvis du er interesseret i at købe, mangler information fra sælger og/eller sælger har spurgt dig om din mening.

      Lad være med at komme med useriøst lave bud. Har sælger sat en mindstepris, er der en grund til det, og du skal derfor ikke byde under. Hvis mindsteprisen er sat for højt, er det sælgers problem, ikke dit.

      Sælger du et tilsvarende produkt, så opret din egen salgstråd og lad være med at blande dig i andres.

      Køb og salg af kontoer, logins, cd-keys o.lign til MMO-spil er ikke tilladt.

    • Mangel på sund fornuft
      Tænk før du trykker “gem kommentar”. Overvej konsekvenserne af dit indlæg. Sørg for at det du skriver, er til at forstå. Del lange tekststykker op i mindre bidder, og bestræb dig på, at skrive så korrekt som muligt. Med reglerne forsøger vi, at holde tonen på forummet sober og ordentlig, og hvis du, mens du skriver, inderst inde godt ved, at en eller flere personer vil føle sig angrebet, fra en eller flere vinkler, så lad vær med at skrive det. Vi sletter det alligevel, når vi ser det!

    Gentagne/grove brud på vores regler medfører midlertidig eller permanent spærring af konto og/eller ip-adresse. Har du været bannet for et regelbrud, og forseelsen gentages vægtes det meget hårdt.

    Vi diskuterer ikke moderation i forummet. Indlæg af den art vil blive slettet. Mener du, at du er blevet uskyldigt modereret, eller har du ris, ros eller spørgsmål til moderatorernes arbejde, så send en email til os på moderator@dailyrush.dk .

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 29 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #1

    Fisker
    Bruger
    12.648 indlæg
    Offline

    Ifølge timestamp er de et par måneder gamle, så må desværre konkludere at det er old, fordi man har jo selvfølgelig ajourført sig med reglerne.

    #2

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #1: Ah ja, det var dengang, jeg oprettede den. Takker

    #3

    kongkim
    Bruger
    16.368 indlæg
    Offline

    Lyder jo meget godt

    Hvor længe husker i vis man har dummet sig før :S?

    Im nobody, and as we all know.. nobody is perfect.

    #4

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #3: Det glemmer vi normalt ikke. Men vi bærer ikke nag!

    #5

    Mikaa
    Bruger
    3.306 indlæg
    Offline

    Skidegodt – Kort og godt

    Godt arbejde.

    Help me, Premature Ejaculation Man! Premature Ejaculation Man: I'm coming!

    #6

    kongkim
    Bruger
    16.368 indlæg
    Offline

    #4 Haha gik jeg nu heller ikke ud fra

    Im nobody, and as we all know.. nobody is perfect.

    #7

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #5: Vi bukker og takker.
    #6: Godt så : D

    #8

    RedSaint
    Bruger
    1.470 indlæg
    Offline

    Det link til “regler” i det du linker til #0 er selvfølgelig gyldigt.

    ninja[EDIT]

    Sukker, pincet, fluer og gaffa. Så kører vi.

    #9

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #8: Det er sgu sært. Det er gyldigt her x_X

    #10

    Kolben
    Bruger
    18.939 indlæg
    Offline

    Det virker også her.

    P=NP?

    #11

    ice_boy
    Moderator
    13.723 indlæg
    Offline

    Dejligt med fornyelse

    #12

    MortZ
    Bruger
    7.018 indlæg
    Offline

    Så skal der satme vises patter!

    Wrex: If the council won't acknowledge the Reaper threat after what happened with Saren, the Geth, Eden Prime, Ilos, and the Citadel, they're fools. You should eat them. Shepard: O.O The Council: O.O And thus shepard ate them.

    #13

    kongkim
    Bruger
    16.368 indlæg
    Offline

    Haha Mortz.. En ordenlig om gang man boobs ;P

    Im nobody, and as we all know.. nobody is perfect.

    #14

    OnePostOnly
    Bruger
    4.964 indlæg
    Offline

    Stadig ingen snuff
    Hvad skal jeg så gøre når 4chon er nede?

    JUST KIDDING!
    Thumbs up til de nye regler.

    "Hummerbestanden i de vestlige farvande har lidt et grumt nederlag som følge af min svaghed for deres überfråderen kød" - Ukendt dansker i Caribien.

    #15

    aloC
    Moderator
    9.059 indlæg
    Offline

    #12: Husk “NSFW” tagget

    "I am Guybrush Threepwood and i wanna be a pirate!"

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 29 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.