Ny pc – ydelse og optimering
- Dette indlæg indeholder 16 kommentarer, har 4 deltagere og blev senest opdateret af
Sven_Bent for 6 år, 11 måneder siden.
- Emne
Hello!
Nu hvor den nye pc er købt, samlet og taget i brug (der i sig selv er en hyggelig proces), kommer vi til det rigtig sjove – benchmarking!
Da jeg ikke selv er super rutineret hardware entusiast, søger jeg derfor DR oraklernes visdom, således at jeg kan optimere de tre nøgleområder: ydelse, temperatur og støjniveau.
Mine specs til at starte med:
Fractal Design Define R4
MSI Z87-G55
Intel Core i5-4670K
Cooler Master Hyper 212 Evo CPU Køler
Kingston DDR3 HyperX 1600MHz 8GB
MSI GeForce GTX 760 Gaming 2GB PhysX
WD Desktop Green 1TB
BenQ 24″ LED GL2450HM
Windows 8.1 64-bitJeg har overclocket processoren fra 3,4GHz til 4GHz.
3DMark (nyeste) scores:
Fire Strike: 5.664
Cloud Gate: 10.408
Ice Storm: 14.665Hvordan ser de scores ud i forhold til hvad man kunne forvente af mit system?
Temperaturer og køling:
CPU max: 58 grader
Grafikkort max: 75 graderJeg har sat min front- og bagkøler på kabinettet til laveste indstilling. Sætter jeg den op på medium eller high, sker der ingen forbedring i temperaturer.
Jeg har også forsøgt mig med manuel styring af grafikkortets blæsere ved hjælp af MSI Afterburner programmet. Her har jeg lavet et skema, der gør, at blæsernes intensitet stiger med 10% for hver 10. grad efter 40 grader. Altså: 40% ved 50 grader, 50% ved 60 grader osv. Når grafikkortet opnår max temperaturen, altså 75 grader, kører blæserne derfor med 65%.
Hvordan ser disse temperaturer og denne blæseropsætning ud?
Slutteligt skal det nævnes, at uden pillen og nørklen med overclocking og manuel kølerstyring på grafikkortet, lander CPU temperaturen på 52 grader (max belastning) og grafikkortet på 81 grader (max belastning).
Vil i mene, at den overclocking, jeg foretager mig, kan betale sig? Altså, er de 600MHz ekstra 6 grader værd? Og er grafikkorts øgede køling på 6 grader værd at holde ved, når det betyder øget støjniveau (uden manuel blæserkontrol kommer blæserydelsen max op på 45-50%)? Forskellen kan høres, men er ikke decideret irriterende.
Ellers nogle pro tips?
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























