lørdag, december 16, 2017

Ny computer

Daily Rush Debat Hardware Hardware Ny computer

  • Dette indlæg indeholder 5 kommentarer, har 5 deltagere og blev senest opdateret af  Kattefarmer for 3 uger siden.
  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Kattefarmer
    Bruger
    22 indlæg
    Offline

    Min søn har igennem længere tid sparet sammen til sin første computer. Nu vil vi så benytte lejligheden og se om der kommer nogle komponenter på tilbud til black friday, så han kan spare lidt på sine hårdt opsparede lommepenge.

    Jeg er på ingen måde nogen hardware ekspert, så jeg har søgt lidt rundt omkring på Toms Hardware for at finde ud af hvilke komponenter der skal i maskinen. Jeg har forsøgt at følge deres anvisninger til hvor man får mest for sine penge.

    Jeg er nået frem til følgende, som jeg håber at få feedback på:

    Case: Cooler Master MasterBox 5
    PSU: BitFenix BWG550M 550W
    Motherboard: MSI Z270 SLI Plus
    CPU: Intel i5 7600
    GPU: MSI Gaming X GTX 1060
    Ram: Crucial Ballistix Sport / Kingston HyperX FURY 2x4Gb DDR3 ram
    HDD: Samsung 850 EVO 500gb

    Det jeg gerne vil have jeres feedback på, er først og fremmest om komponenterne passer sammen. Her tænker jeg f.eks. på om CPU kan monteres i det valgte bundkort, om der er plads til alle komponenterne i det valgte kabinet og lignende. Så vidt jeg har kunnet læse mig til, burde det passe, men da jeg som sagt ikke beskæftiger mig særlig meget med hardware er det jo rart lige at få bekræftet.

    For det andet vil jeg gerne have feedback på selve komponentvalget. Er der nogle af de valgte ting, hvor han vil kunne få mere ydelse for pengene ved at vælge et andet mærke/model (og derved gøre computeren mere langtidsholdbar)?

    Han vil fortrinsvis komme til at spille spil som Football Manager 2017, Rocket League, Sims 4, Minecraft og lignende.

Viser 5 kommentarer - 1 til 5 (af 5 i alt)
Viser 5 kommentarer - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.