lørdag, januar 23, 2021

National melodi

Daily Rush Debat Off-topic National melodi

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Kimozabi
    Bruger
    24.746 indlæg
    Offline

    Jeg sad lidt og tænkte over noget.

    I går da jeg så håndbold (self. følger man da Danmarks vej mod sejr i vores eget land, næsten da; Jylland)

    Jeg fik af vide, at Europa også havde deres egen nationalmelodi.
    Der var bare ingen der vidste hvem havde valgt den.

    Nu undrer jeg mig så over:
    Hvem har egentlig valgt Danmarks natinalmelodi?
    I udlandet plejer man at tage “Kong Christian stov ved højen mast” for vores nationalmelodi, nok fordi de ikke ved bedre.

    Men ved nogle herinde, hvem der besluttede at vi skulle gjalde “Der er et yndigt land” til alle vores landskampe og lign.?
    Jeg gør ikke.

    "You don't want to see me when I'm angry - because I back up my rage with facts and documented sources." - The Credible Hulk.

Viser 4 kommentarer - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #1

    UglyBiaarch
    Bruger
    143 indlæg
    Offline

    Interessant observation Nevoz.

    #2

    hamster
    Bruger
    2.469 indlæg
    Offline

    Kong Christain – Vores Kongelige national melodi, bruges ved nationale begivenheder hvor de kongelige er tilstede.

    Der er et yndigt land – Vores National melodi, når de kongelige ikke er tilstede.

    Det er i grundtræk det der er forskellen.

    Der er et yndigt land
    Tekst: Adam Oehlenschläger, 1823
    Melodi: H. E. Krøyer, 1835

    Første strofe beskriver Danmark i al dets skønhed, med bøge, strande, bakker samt dale. Strofen indbyder til at man skal læse/synge videre, da det hele virker så perfekt og idyllisk.
    Anden strofe omhandler de gamle kæmper. Kæmperne, som er de gamle vikinger, har givet deres liv i kampen for Danmarks ære. De hviler nu bag “højens bautasten”, hvilket jeg mener, godt kunne være nogle af de gravhøje vi har i dag.
    I fjerde strofe står der, at alle adlyder kongen. Dette er et “bevis” på, at man holdt godt fast i sin konge, da det var en man kunne stole 100% på.
    Sjette strofe handler om danskernes højt elskede Dannebrog. Det er beskrevet, som et hvidt kors der ligger i en blodpøl. Det kunne have noget med kampen for Fædrelandet at gøre. Man skal kæmpe for Fædrelandet til man ikke kan mere(blodpølen), og derefter modtager Gud(korset) en oppe i himlen(flaget vifter i himlen).
    De næste par strofer omhandler danskernes kærlighed til Danmark. Det fortæller om Jylland og de danske piger, samt at ingen vil bytte Danmark bort for noget andet. Tiden går og danskerne udvikler deres kunnen inden for de forskellige fag; Danmarks fremtid er sikret.
    Tiende strofe handler om København. Ingen anden by ville have passet så godt til havet, som denne og der findes bestemt ikke en bedre by fra Trondheim og til Rom, ifølge denne strofe. Jeg tror, at grunden til at dette er skrevet er, at de færreste danskere rejste på den tid, så ingen vidste hvordan det så ud i Rom. Derfor kunne Öehlenschläger sagtens skrive, at København var den bedste by, når de ingen kendte til andet. En anden grund kunne være fordi det er i København. Københavnerne følte sig helt igennem danske, hvilket man jo ikke kunne sige om alle fra Slesvig. Jeg tror også, at det er en af grundende til, at det netop er København man har valgt og så selvfølgelig fordi det er Danmarks hovedstad.
    I elvte strofe hyller man endnu engang kongen. Man beder Gud bevare og beskytte den danske kongeslægt og den uovervindelig kong Frederik, der har helteblod i årene.
    Sidste strofe gennemgår faktisk alt det, man forbinder med Danmark. Danskerne hylder Fædrelandet og Dannebrog, hvilket jo er meget væsentlig for Danmark. I slutningen bliver havet og skovene nævnt.

    “Kong Christian Stod Ved Høje Mast”, er skrevet af Johannes Ewald i år 1779. Den er skrevet, som en hyldest til den daværende Kong Christian, hvilket vises ved at fortælle om alle de heltemodige ting, han gjorde for at beskytte sit Fædreland. Han blev et modigt og trofast forbillede for danskerne, samt vores nuværende svenskere, nordmænd og grønlændere, som dengang hørte med til Danmark. Den blev skrevet for at Danmark havde en sang når de skulle i krig, men også lige så meget for, at de andre nationer der hørte under Danmark, havde en fast konge at holde sig til, en konge som alle stolede på.

    Slut på læretimen om det Danske sprog/sange…
    Håber det svarer godt nok på spørgsmålet.

    Fandt det meste af teksten på diverse websider, og har derfor ikke selv siddet og skrevet det hele…
    Her er et par links til Sangene… Husk nu at rejse jer og holde højre hånd på venstre side af brystet.
    God fornøjelse….

    http://www.ugle.dk/der_er_et_yndigt_land.html
    http://www.ugle.dk/kong_kristian.html <--- Blodig, men sjov...

    Hvis jeg vil have din mening, så giver jeg dig en.

    #3

    aloC
    Moderator
    9.059 indlæg
    Offline

    Hans værge hamrede så fast,
    at gotens hjælm og hjerne brast.

    LoL, cool! Hvad skal vi bruge film til når vi kan… synge? :o)

    "I am Guybrush Threepwood and i wanna be a pirate!"

    #4

    Kimozabi
    Bruger
    24.746 indlæg
    Offline

    Tja Hamster, det var en god gennemgang af de to melodier og deres betydning, men det fortalte ikke, hvem der har besluttet hvad vores natinalmelodi skal være.

    "You don't want to see me when I'm angry - because I back up my rage with facts and documented sources." - The Credible Hulk.

Viser 4 kommentarer - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.