NASCAR driving experience
- Dette indlæg indeholder 3 kommentarer, har 4 deltagere og blev senest opdateret af
Knuspar for 6 år, 8 måneder siden.
-
Emne
-
Inspireret af “Sportscar Event 2014” tråden, og shocket over at 2 omgange med en bil ved det event kan koste op til 5000 kr, uden man selv er bag rattet, syntes jeg lige jeg vil fortælle om min hidtil fedeste oplevelse.
Jeg er lige kommet hjem fra Las Vegas hvor jeg deltog i EMC World konferencen, dagen inden konferencen start havde jeg en fuld fridag. Så jeg havde hjemmefra booket 18 omgange på Las Vegas Motor Speedway i en NASCAR bil med lidt over 600 BHP, 4 manuelle gear ingen elektroniske hjælpemidler, føren får ingen hjælp af elektronik.
For at komme ud til banen havde jeg lejet en Dodge Charge R/T+ på hotellet, så turen ud til banen gik uden de store problemer. Men nervøsiteten begyndte så småt at dukke op da men kom derud og så et tidligere hold drøne rundt på den 1½ Miles lange bane.
Efter en en kvarters instruktionsvideoer gik turen til banen, på med hjelmen og nakkebeskytteren og så gik turen gennem vinduet og ned i føresædet. Efter endnu lidt instrukser fra instruktøren i passagersædet gik starten ud af pitten til de første 8 omgange, og efter en halv omgang var man i 4. gear og blev der resten af tiden. De første otte omgange gik hurtigt med at få styr på hvordan bilen kørte og reagerede, det var vildt så stor fokus man havde på vejen, jeg glemte fuldstænddigt at blinke med øjnene og til tider at trække vejret. Da vi kom i Pit efter de første otte omgange havde jeg så meget adrenalin i kroppen at min ben og hænder ikke kunne holde sig i ro, trods jeg endnu ikke havde været over 200 km/t.
Efter en kort pause blev jeg vinket på banen igen til de sidste 10 omgange, og så gik jagten på en god omgang. Jeg sluttede da også som den hurtigste af de fire køre der var på mit hold men gennemsnit hastigheden var “kun” 198 km/t og tophastigheden 223 km/t på aller sidste omgang. Men det er den fedeste oplevelse jeg har haft, det tog mig en havl time efter kørslen inden adrenalinen var ude af kroppen.
I kan se mine sidste 2 omgange her:
Skulle i komme til USA, så snyd jer ikke for denne oplevelse. Alle større byer derover har deres egen bane, og de fleste kan sikkert tilbyde lignende oplevelser. Mine 18 omgange i Nascar kostede mig 899$ eller cirka 5.000 kr. ved http://www.drivepetty.com
Jeg vil anbefale man tager de 18 omgange, da man hurtigt bruger de første 8 omgange på at lære bilen og banen at kende.
All glory to the Hypnotoad.
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























