#13
Du er til grin. Smut tilbage på skolebænken og følg med i timerne denne gang.
vist [ —vest ] adv.
1. Udtryk for at noget skønnes at kunne være tilfældet. Fx vi har vist ikke sukker nok. 2. Udtryk for at noget bestemt hævdes at være el. ikke være tilfældet. Fx vist er jeg din ven; jo, vist var han hjemme.· ganske vist – se under ganske.! Af afkortet af vist nok ‘sikkert nok’, hvor vist ‘sikkert’ er neutrum af adj. vis ‘sikker’
vide1 [ —vi‹$%; bøjn. —ve$’, —vesd%, —vest ] verb. ved, vidste, vidst
1. Vide noget, være el. føle sig sikker på at noget er sandt el. forholder sig sådan.· Vide noget om noget, have interesseret sig for el. studeret et emne så man helt el. delvist forstår det.· Hverken vide ud eller ind, ikke ane hvad man skal gøre, mene el. tro i en bestemt situation. 2. Ikke ville vide af noget, ikke ville anerkende sin forbindelse med nogen el. noget.! Af fællesgermansk *witan ‘vide’ af indoeuropæisk *wid-, *weid-, *woid- ‘vide, se’; besl.m. latin vid•re ‘se’ (jf. video), græsk idéa ‘forestilling, mening’ (jf. idé); besl.m. vidne, vis ‘klog’, vis ‘sikker’
vistnok, adv. [‘vesd’nωTegn, der ikke kan visesomega vendt på hovedetg] dagl. alm.: [‘ves’nωTegn, der ikke kan visesomega vendt på hovedetg] (jf. Jesp.MFon.2113). (især i bet. 1 ofte i to ord: vist nok). (af vist (se II. vis og V. nok 6.3; om forb. det er vist nok se u. II. vis 2.3)
1) (nu næppe i rigsspr.) som udtryk for tilstrækkelig ell. fuldstændig vished, sikkerhed.
1.1) knyttet til et verbum, der betegner viden, sansning, bevis olgn.: med tilstrækkelig sikkerhed, vished ell. tydelighed. Jeg vêd det vist nok.
2) som udtr. for den talendes indrømmelse af rigtigheden, sandheden af det i sætningen udtalte ell. som udtryk for at han ikke vil (tør) benægte det angivne forhold: unægtelig; rigtignok (2); ganske rigtigt; ganske vist; ofte i sætninger, der efterfølges af en (i en sætning m. men, dog olgn. indeholdt) indskrænkning, et forbehold.
vistnok adv.; han kommer vistnok ikke (jf. 2. vis).
vidst, vidste, perf. part., henh. præt. af V. vide.
vidst præt. ptc. af 1. vide.
Bussen var vist (nok) kørt.
Jeg burde have vidst, at bussen var kørt.