Muse-erfaringer
- Dette indlæg indeholder 5 kommentarer, har 5 deltagere og blev senest opdateret af
MadsAG for 11 år, 6 måneder siden.
- Emne
Jeg har haft hænderne på en del forskellige mus på det seneste. Mine hænder er ret store, så mine præferencer kan ikke nødvendigvis bruges af folk med små/normal størrelse hænder.
Jeg har i lang tid brugt logitech g5, og før denne havde jeg en mx500 som jeg sled op. Jeg synes egentlig at mx500 var lidt bedre end g5. Da death adder kom på banen, og fik en masse gode reviews, bestilte jeg en – og fandt ud af at den passede fuldstændig horribelt til min hånd, der var ingen måde hvorpå jeg kunne slappe bare en lille smule af mens jeg brugte den. Til gengæld var dens præcision og tracking fantastisk! Den røg tilbage efter 2 dage. Normalt ville jeg give en mus en del flere dage til at jeg kunne vænne mig til den, men i dette tilfælde var der intet håb. Gik lidt slukøret tilbage til min g5.
Så gik der lidt tid, og jeg blev her på DR gjort opmærksom på at Razer havde lavet en ny udgave af boomslang (jeg havde den originale boomslang 1000), med g3 engine (samme som i death adder), så den bestilte jeg. Den er ret lækker, og præcision og smoothness er igen helt i top, som jeg havde forventet. Desværre kunne jeg heller ikke slappe af med denne mus, den krævede at jeg styrede den med hele underarmen i stedet for med fingrene, som jeg var vant til med logitechs mus. Dette gav efter et par dage anledning til spændinger op igennem armen, og generelt ubehag og forkrampet hånd når jeg prøvede at finde mig til rette med den. En del af problemet for mig var at sensoren sidder væsentligt længere tilbage under musen, så de bevægelser man laver med fingerspidserne længst fremme på musen ikke bliver særlig godt registeret, man er nødt til at bevæge den bagerste del af musen – men hvis man gør det med fingrene, kan man ikke nå scrollwheel’et! Også denne mus røg tilbage til butikken.
Så bestilte jeg en mx518. Den gamle udgave, der har 1600dpi, har fået en ret god placering i gode tests, så jeg fandt et sted der specifikt sagde “1600dpi”, og ikke 1800dpi, som er den nye udgave, som har helt ny optik (som så vidt jeg ved ikke er testet nær så grundigt). Da jeg så modtog den, stod der 1800dpi på kassen. Damn. Overvejede at sende den tilbage og finde en 1600, men fandt ud af at logitech havde erstattet 1600-udgaven fordi der havde været problemer med den gamle hvor man kunne risikere at den holdt op med at virke. Så jeg kiggede lidt rundt på nettet, og den generelle holdning var at 1800-udgaven så ud til at få ca lige så gode anbefalinger af folk der havde prøvet begge udgaver.
Så jeg tog den i brug, og fik straks overclocket usb-bussen så jeg kunne køre 500Hz i stedet for de 125Hz som er standard. Det var iøvrigt overraskende besværligt at finde en metode til at få dette til at fungere, som virkede for mig, men jeg fandt endelig et program der hedder usbrate, som klarede det.
Resultatet? Den bedste mus jeg nogensinde har prøvet. Den er næsten skræmmende smooth, det føles for mig som om den er fuldt på højde med death adder, selvom den nok ikke helt er det hvis man tester den grundigt nok. Den er utroligt komfortabel, og jeg kan ikke forestille mig at jeg bliver fristet af en anden mus lige foreløbig!
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























