lørdag, januar 23, 2021

Min kone er død af lungekræft

Daily Rush Debat Off-topic Min kone er død af lungekræft

Skal vi have kontrolleret aktiv dødshjælp i Danmark?

Efter at have set min kone blive frataget al næring og vand, og så dø efter ca 4 dage helt indtørret er jeg kommet frem til, at der må findes en bedre måde at hjælpe folk af med livet, når først de er kommet så langt ud, at der ikke er nogen vej tilbage.

Du skal være logget ind for at deltage.
  • Yes
  • No
  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Tarzan
    Bruger
    2.049 indlæg
    Offline

    Hej.
    Her et par dage efter min kone/kæreste gennem mere end 44 år afgik ved døden efter at have ligget som en grøntsag et stykke tid. De indstillede al behandling (undtagen morfin for smertedækning), vand og næring ca 4 dage før hun døde pga mange store blodpropper og metastaser i hjernen. De ca 4 dage ville jeg godt have undværet, mod hun havde fået fred med det samme de opgav behandlingen.

    Hvordan kan det være, at i Danmark, da må hospitalet godt sulte og tørste patienter ihjel, men de må ikke give dem en let og smertefri død?

    Jeg savner min kone helt ubeskriveligt 😥

    Der er 24 timer i et døgn, der er 24 bajere i en ramme ... det KAN ikke være et tilfælde!!

    • Dette indlæg blev ændret for 5 måneder, 3 uger siden af  Tarzan.
Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 54 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #16

    Ghidora
    Bruger
    8.646 indlæg
    Offline

    Kondolere det er helt forståeligt du har det sådan… At se ens kære lide uden man kan gøre noget må være modbydeligt!

    Der bliver uofficielt ydet aktiv dødshjælp i form af morfin behandling i sundhedsvæsenet, men det ville være rart hvis det blev legalt.

    Ghidora84

    #17

    Cancerman
    Bruger
    1.655 indlæg
    Offline

    Kondolerer. Jeg kan slet ikke forestille mig hvor forfærdeligt ondt det gør.

    Det er helt galt, at vi ikke tillader det i DK.
    Min farmor døde af kræft for mange år siden. Hun lå hjemme og blev passet af familien den sidste tid. Der er ingen der snakker om det, men vi ved alle godt, at de to ældste af hendes børn hjalp hende smertefrit fra denne verden.

    #18

    gumshot
    Bruger
    570 indlæg
    Offline

    Kondolerer herfra.

    Oplevede dette med min mor.
    Hun var kræftramt, den ene dag var hun ved sit fulde fem og vi talte om hvad der skulle ske og hvordan og hvorledes, dagen efter havde hun haft præsten på besøg og den lokale læge på hospice var forbi, så havde de givet hende morfin, og hun var helt væk, og kunne ikke reagere eller gøre noget.
    Hun lå livløs i 7 dage med morfin, og ingen mad eller vand , kun vatpinde som hun ikke reagerede på, og så ventede de på hun døde. Det blev kaldt passiv dødshjælp, fordi de var bevidstløse og uden mulighed for at gøre andet end vente på døden.

    Så hvorfor har vi ikke aktiv dødshjælp, når læger på hospice går rundt og dræber indlagte langsomt, det er jeg også meget overrasket over.
    Forstår godt at min mor ikke ville mere, det er dog ikke måden at se hende sådan i 7 dage.

    Alt du skal vide - 4 8 15 16 23 42

    #19

    buzzi
    Bruger
    1.204 indlæg
    Offline

    Kondolere

    HmmmF!

    #20

    Caulnian
    Bruger
    968 indlæg
    Offline

    #0 Det er jeg rigtigt ked af at høre, kondolerer

    #21

    SturmW-Ghost
    Bruger
    12.498 indlæg
    Offline

    #0
    RIP

    Forbandet lortesygdom.

    Og helt enig i at der skal aktiv dødshjælp herhjemme, men indtil da er det som EU-borger muligt at tage til f.eks. Holland, og ende det på en værdig måde.

    "In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".

    #22

    Tarzan
    Bruger
    2.049 indlæg
    Offline

    #21 Det kræver jo så, at man er rask nok til at foretage sådan en rejse til Holland. Min kone kunne ikke engang gå på toilettet længere.

    Til de 3 der har stemt NEJ til kontrolleret aktiv dødshjælp, vil I ikke godt skrive hvorfor I synes det er i orden at lade folk dø på denne højst uværdige måde? Eller har I ikke mod til at stå ved jeres valg??

    Der er 24 timer i et døgn, der er 24 bajere i en ramme ... det KAN ikke være et tilfælde!!

    #23

    BirkeMOS
    Bruger
    1.192 indlæg
    Offline

    Kondolerer !

    #24

    SturmW-Ghost
    Bruger
    12.498 indlæg
    Offline

    #22
    Ja. I sådan et forløb ender man det før det kommer derud. Det er en forudsætning, at man er fuldstændig klar i hovedet, ellers bliver det ikke godkendt. Og sådan bør det også være – Til dem der ønsker det naturligvis.

    Jeg har selv undersøgt det nøje, efter at jeg havde plejeorlov til min far, som døde af lungehindekræft. Han kunne heller intet til sidst, men han var ikke fuldstændig dopet da han døde, og endte desværre med at dø ved kvælning i mine arme. Der var intet vi kunne stille op, da han ville dø i eget hjem.
    Han var væk inden ambulance og lægeambulance kom frem – Men den måde fortjente han godt nok ikke at komme herfra på.

    Det var sindssygt uværdigt, og den dag i dag er jeg stadigvæk tosset over, at der ikke lå to-tre morfin sprøjter man bare kunne have givet ham, ligeså snart han begyndte at hive efter vejret (Fik jeg at vide af den læge der rykkede ud, at man normalt gør på sygehuset ved de patienter, netop fordi de går i panik – naturlig reaktion)

    "In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".

    #25

    Tarzan
    Bruger
    2.049 indlæg
    Offline

    Min kone gik fra at være funktionsdygtig i eget hjem (dog med rollator, grundet blodprop i benet), men helt klar i hjernen. Blev indlagt da hun fik lidt talebesvær, fik en MR skanning af hjernen næste morgen, og samme aften talte vi sammen for sidste gang. Om natten var hun urolig, så jeg gav hende en tår at drikke, og spurgte så om hun ville have lidt læbepromade på, da hendes læber så meget tørre ud. Hun nikkede og spidsede læberne en lille smule, og det var så den allersidste kontakt vi havde før blodpropper og metastaser blokerede for hendes hjerne, så hun blev ukontaktbar, så jeg kan ikke rigtig se, hvornår vi skulle være taget til Holland. Og selvom muligheden ganske rigtigt er der, så burde vi da bare have de samme regler i Danmark!!

    Der er 24 timer i et døgn, der er 24 bajere i en ramme ... det KAN ikke være et tilfælde!!

    • Denne kommentar blev ændret for 5 måneder, 3 uger siden af  Tarzan.
    #26

    Emilsa
    Bruger
    11.485 indlæg
    Offline

    #24 – Det er fanme frygteligt, men jeg kan godt forstå han ikke ville dø på et hospital. Min far havde det på samme måde, han døde så heldigvis mens han sov. Den Bette Sorte, hvis du ikke ved hvem han er, så ved din mor det – er også lige død af kræft. Han insisterede også på at dø hjemme, jeg var inde og besøge ham nogle gange hen mod slutningen og bildte mig ind at jeg var bedre til at håndtere det nu, men det var nærmest værre – da det rev op i alt hvad jeg havde pakket ned fra min fars død.

    Imagine explaining to someone with a Che Guevara shirt in 2003 that Britney Spears would end up to the left of Rage Against the Machine

    #27

    knekker
    Bruger
    2.002 indlæg
    Offline

    Det er jeg ked af at høre Tarzan, og jeg er helt enig, jeg håber du klare det igennem denne utrolig hårde tid.
    Alle burde have ret til aktiv dødshjælp, det er noget svineri at det stadig anses som værende ulovligt.

    #28

    zyDocx
    Bruger
    2.132 indlæg
    Offline

    Kondolerer

    Konsolsamling & Mods Hjemmeside (http://konsolting.blogspot.com/) // YT channel (https://www.youtube.com/c/konsolting)

    #29

    Kwanza
    Bruger
    5.529 indlæg
    Online

    #22 Jeg forstår godt din vrede, men du har 85, som er enige med dig. At kun 3 er imod er faktisk overraskende få. Jeg tror også, at næsten alle ville gå ind for det i din kones situation, men ikke alle sager er helt så simple.

    Jeg stemte også ja, og er for aktiv dødshjælp, men et af argumenterne imod, som jeg godt kan sætte mig ind i er, at der ikke må opstå en situation, hvor den døende nærmest føler sig presset af de pårørende (reelt eller imaginært pres) til at vælge aktiv dødshjælp for ikke at være en byrde.

    Min mor døde forrige sommer af en “clear-cell ovarian carcinoma,” som var ret aggressiv. Jeg tror hun fik nok morfin den sidste uges tid på hospice til at det næsten kunne kaldes aktiv dødshjælp, hvilket vi havde det fint med.

    #30

    Kufad
    Bruger
    3.570 indlæg
    Offline

    #22

    Jeg stemte nej – men det er ikke fordi jeg synes at en uværdig død er “i orden”. Død er noget lort, og jeg blev virkelig rørt af at læse dit indlæg!

    Jeg ønskede ikke at uddybe mit svar, fordi jeg hellere ville dedikere min kommentar til en hilsen til dig. < 3

    Men lad mig give dig begrundelsen for min stemme, når du spørger.

    1. Jeg er ikke naturalist eller materialist, og jeg mener umiddelbart at det er forkert at stoppe liv i alle henseender.

    2. Jeg har ikke taget personligt stilling til aktiv dødshjælp endnu. Når jeg ikke er sikker, vil jeg ikke stemme for at man stopper liv.

    Jeg er klar over at begge mine statements giver anledning til spørgsmål. Jeg har ikke overvejet spørgsmålet nok til at kunne stå på mål for hvorvidt “ja” eller “nej” er mest moralsk, men det vil jeg tilgengæld dykke ned i.

    PSN & XBL & Steam: kufad

    • Denne kommentar blev ændret for 5 måneder, 3 uger siden af  Kufad.
Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 54 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.