lørdag, januar 23, 2021

Mig og Tool

Daily Rush Debat Off-topic Mig og Tool

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    Primært rettet mod Celerun, der spurgte efter det, men alle er velkomne til at læse med og kommentere

    Det skal på forhånd siges, at jeg er diehardfan af dette fabelagtige amerikanske alternative mærkværdige metalorkester, så der er mulighed for inflation af mundlort, som teksten skrider frem.

    Først of fremmest:
    Hvem er Tool?

    Bandet består af Danny Carey, Adam Jones, Maynard James Keenan samt Justin Chancellor.

    De har udgivet en EP, et livealbum og fire studiealbums gennem årene og er set med mine beskedne briller et af de bedste bands, der nogensinde har eksisteret. For at dette indlæg ikke skal blive længere end så meget for langt, det allerede er ved at udvikle sig til, vil jeg forsøge at give et overblik over henholdsvis EP og studieplader. Selve liveudgivelsen er ikke ringe, men Tool skal man opleve rigtigt live, inden man ser sig om efter halve alternativer.

    Opiate:
    “It wasn’t hard for us to get signed. We were four pretty pissed-off relatively talented musicians, so we got a record deal after about seven shows – Maynard James Keenan.”

    Denne “EP” består af seks numre. Heraf er to af dem live, og selvom det er en af mine absolutte favoritter fra Tools hånd, er det måske ikke det bedste album at starte med, hvis man skal have et overordnet begreb om, hvad bandet er for en størrelse. For i modsætning til de senere års udgivelser, der er mere koncept-agtige og fyldt med andet end blot tungmetal, er Opiate et spark i skridtet på dig. Det er 25 minutters vrissende vrede pakket ind i kompetent guitarspil, fantastiske trommer og bas og dit potentielt første møde med stemmen bag Tool; Maynard James Keenan der synger om religion og undertrykt vrede.

    Udgivelsen er generelt mere rå end resten af Tools katalog. Den er optaget over fire dage og indeholder som sagt to livenumre, der samtidig er et af de få eksisterende beviser på, at Maynard er i stand til at tale med publikum fra en scene. Det gør han sjældent.

    Nok om Opiate. Det er fantastiske 26+ minutter, men det er måske ikke det sted, du skal starte som ny til Tool.

    Undertow:
    “We were like, ‘Hey, can we shoot shotguns at pianos and record it?’ And he just goes, ‘Sure, just clean op when you’re done – Adam Jones”

    Første fuldlængdealbum og samtidig første skridt i retningen af det, der kulminerede i 2006 (mere om det senere).

    Men tilbage i 1993 var Tool stadig et ret nyt band. Det høres på pladen, der er godt 70 minutter lang og måske også en tand for lang. Her er et par let ligegyldige numre, men det vejes dog op af blandt andet Sober og Prison Sex. Sidstnævnte handler i øvrigt om pædofili.

    Begge numre var blandt de mere følelsesladede fra Maynards skrivearm, mens Intolerance kickstartede skiven, der bød på en tungere, mere bearbejdet lyd end Opiate. Det markerede samtidig afgangen for bassist, Paul D’Amour, hvis plads blev overtaget af Justin Chancellor.

    Udgivelsen markerede også Tools vej mod stjernerne, de kom med på Lollapalooza og solgte bedre end nogensinde. Selvom Undertow er en rigtig god plade, er det nok det album, jeg bryder mig mindst om hos Tool.

    Jeg synes som sagt, der er en kende for langt mellem de rigtig gode numre, men samtidig skal det understreges, at det primært er Opiate og Undertow, der først og fremmest byder på nummer-på-nummer udleveringen fra Tools hånd. Fra næste album begynder det nemlig at blive sært.

    Ænima:
    “Paul D’Amour was a victim of indie guilt. The band was getting bigger than he was comfortable with – Maynard James Keenan.”

    Stinkfist åbner dette mesterværk, der er mit favorit-Tool-album og måske nok det album, jeg vil anbefale folk at starte med, hvis de gerne vil høre Tool. Pladen omkranser både det spirituelle og det hadefulde på henholdsvis Forty six & 2
    (der samtidig startes af en vidunderlig bas), og >Hooker with a penis, der svarer igen på en tidligere fans vredesudbrud. (Han lyder i øvrigt som en hipster.)

    Der bliver gjort op med religion og sunget oder til fortabte børn på de 15 skæringer, der slutter med det næsten kvarterlange nummer, Third Eye, der starter med rablen fra komikeren Bill Hicks.

    Også L.A, Tools “fødeby” bliver taget under kærlig behandling, men det er i de djævelske detaljer, at Ænima er så vigtig en plade for mig. Maynard korsfæster selvudnævnte martyrer med en uovertruffen aggressivitet på Eulogy, han forsøger at række ud over hjernens og sindets formåen på Forty Six & 2, og bandet giver dig en opskrift på noget så sært som tysk. (Sproget.)

    Det kan godt tænkes, at Ænima måske nok vil skræmme nogen væk, fordi pladen rækker ud over så mange forskellige ting. Det er ikke en konceptplade, der kun beskæftiger sig med religion eller filosofi. Det føles som hver en tanke, Maynard gik og tumlede med i midt90’erne blev transformeret til et stykke musik til skiven, og det gør, at Ænima ikke er så poleret, så helstøbt og fuldendt som gruppens to seneste udgivelser. Men giv Stinkfist, Eulogy, Forty Six & 2, Hooker With a Penis, Jimmy, Pushit, Aenima og Third Eye en chance alligevel. Det fortjener de.

    Lateralus:
    “For me, the song ‘Lateralus’ was the turning point. I wrote a bar of nine, a bar of eight, and a bar of seven, and we originally called the song ‘987’ – Justin Chancellor.”
    Jes …

    Skiven er, så vidt jeg er orienteret, blandt Kolbens foretrukne, og omend den indeholder nogle guddommelige minutters mageløs metal, er det også en plade, du virkelig skal give dig tid til.

    Den skal have lov at gro, og man skal acceptere, at det pludselig er blevet så meget koncept, at det måske er for meget for nogen. Men ikke for mig.

    Skiven var kulminationen på en ulmende uro, der herskede internt i rækkerne. Maynard James Keenan er først og fremmest forsanger, og det er ikke noget, han kan bruge lige så lang tid på som for Adam Jones kan på sine guitarlyde, så Maynard dannede A Perfect Circle og efterlod de resterende tre medlemmer af gruppen i noget af et limbo.

    Men en plade blev der altså lavet, og skønt The Patien og Lateralus ikke er de tungeste sumobrødre i kaffeklubben, skal du blot sætte Parabola på for at forstå, præcist hvor guddommelig Adam Jones er med en guitar.

    Tekstmæssigt er Lateralus primært en viderudvikling af Ænima med mere fokus på at skabe en samlet produkt. Det er også derfor, skiven i bund og grund bedst høres i én lang køre, gerne på repeat, men The Grudge åbningsnummeret, Lateralus, titelnummeret, og Parabol/parabola, gudenumrene, er gode bud på, hvad man skal fokusere på først og fremmest. Og så til sidst.

    10,000 days
    “You were my witness, my eyes, my evidence,
    Judith Marie, unconditional one. – Maynard James Keenan”
    En af de få ting, Maynard James Keenan har talt åbent om i forhold til hans liv og fortid, har været forholdet til hans mor.

    Hun var et meget religiøst menneske, og hun endte sine dage med at sidde i kørestol i de sidste cirka 10,000. Og 10,000 days er dedikationen til hende.

    Tools tekster går fra det direkte spirituelle (på Lateralus) til her at pege menneskets fejl og mangler ud i stedet.

    Maynard hudfletter os på Vicarious, Right in two. Hykleri og sengeskideri er temaerne i The pot og Rosetta stoned, men det er i Wings for marie pt. 1 + 10,000 days (wings pt. 2) at det hele kulminerer i et af mine absolutte favoritnumre.

    Jeg har svært ved at beskrive, hvor meget Maynard James Keenan betyder for mig som fan. Jeg forguder ham over alt andet i denne verden af halve og hele afguder, og på 10,000 days blotlægger han sin sjæl.

    Han har førhen, med A perfect circle, været efter sin mor for hendes konstante tro på de højere magter men på 10,000 days giver han efter for den kærlighed, han altid nærede til hende og skaber dermed 15 af de vigtigste minutters musik, der nogensinde er skabt. Jeg tuder som en kælling, når det nummer når toppen med det citat, jeg har indledt skriverierne om dette album med.

    Og det er det
    Hvis jeg skal, og det er under tvang, men hvis jeg skal rate Tools diskografi ud fra anbefalelsesværdighed, bliver det således:

    Album:
    1) Ænima
    2) 10,000 days
    3)Lateralus
    4) Opiate
    5) Undertow

    Numre, alle og enhver bør høre i ikke nogen særlig rækkefølge
    Sweat
    The Pot
    The Grudge
    Wings for marie pt. 1 + 10,000 days (wings pt.2)
    Intolerance
    Lateralus
    Sober
    Parabol/Parabola
    Ticks & Leeches
    Jambi
    Right in Two
    Hush
    Jerk Off
    Vicarious
    Prison Sex
    Schism
    Hooker With a Penis

    PS: Jeg ved godt, det er langt. Men jeg har virkelig bestræbt mig på at være kortfattet og informativ.

    PPS: Hvis du vil vide mere, så sig til, så skal jeg forsøge at beskrive en Tool-koncert for dig. Det er mindblowing : D

    PPPS: Sorry!

    EDIT:
    Nu med Youtube til folket.

    PPPPPPS + EDIT10:
    Nu uden html, links og andre godter. Rå tekst, yeah baby!

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 66 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #1

    Uran
    Bruger
    1.231 indlæg
    Offline

    TOOL er sindssygt fedt! Nok nogle at de fedeste koncerter jeg har været til!

    EDIT: btw en rigtig go post!

    #2

    Qvaltel
    Bruger
    2.641 indlæg
    Offline

    Tool er for Mac-users og rødhårede…

    Edit: Mac-users dækker vel i virkeligheden også over rødhårede?

    Hor, mord og ildebrand!

    #3

    Fabrikanten
    Bruger
    1.376 indlæg
    Offline

    ehm…. “enhver bør høre”… STINKFIST !!!!

    Er der andre end Maynard i det band, viste jeg ikke! :|

    men klasse band :D! godnat..

    #4

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #1: Enig og tak!
    #2: Det passer fint på mig!
    #3: Indeed! Sov godt : D

    #5

    Tjaife
    Bruger
    168 indlæg
    Offline

    Tool er fuckin 1337

    Det holder hele vejen til bussen og tilbage igen ;>

    Nyder alt deres musik sys dog 10,000 days er det svageste.

    Ænima + Undertow spiller bare helt vildt imo.

    #6

    MrMathias
    Bruger
    13.136 indlæg
    Offline

    #2 check

    Jeg elsker også tool.. perfekt komponering, med en helt unik lyd.

    #7

    Qazzax
    Bruger
    1.780 indlæg
    Offline

    Smukt Kochie, man kan føle din passion for bandet og dets eminente musik. Du skal have masser af credits for dine fede beskrivelser

    #8

    LiberNull
    Bruger
    5.238 indlæg
    Offline

    Og Hooker With a Penis og Die Eier Von Satan… er ikke på den liste over numre man SKAL høre ?

    pfffttt

    UND KEINE EIER!!!

    On MySpace... No One Can Hear You Scream.

    #9

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #6: Jeps : D
    #7: Tak!
    #8: Hooker røg ud da jeg randomiserede listen i Excel. Den kommer ind igen! Die eier von satan er dog trods alt bare et skægt intermission-nummer. Og der er jeg gladere for Message to Harry Manback

    Det værste ved ovenstående smørre var næsten, at jeg pt. ikke ejer et sæt ordentlige hovedtelefoner. Og de er virkelig et must, hvis man bare skal give sig helt hen. Nu klarede jeg det lige ved at give den gas på anlægget og håbe, at murene herude er tykke. Ikke at de er det, men så kan min nabo få lidt medicin igen, efter hun vækkede mig klokken otte en lørdag og førstfølgende fucking søndag. Med Justin Bieber x_x

    #10

    LiberNull
    Bruger
    5.238 indlæg
    Offline

    #9
    Er vild med deres underlige pausenumre numre… f.eks Die Eier Van Satan, Intermission, Mantra, Faaip de Oiad etc. Uden dem ville Tool ikke være helt så fede som jeg synes de er.

    Især Die Eier Von Satan og Faaip de Oiad er enda endnu federe. Hvis man ved et tilfælde skulle være kommet til at putte lidt urt i sin brownie eller hjemmerul

    Og for lige at nævne et af de normale sange… Jimmy og Pushit. imo et af det bedste numre på Ænima… hvor Maynard viser bordet skal stå med hans eminente vokal.

    On MySpace... No One Can Hear You Scream.

    #11

    Yasha
    Bruger
    949 indlæg
    Offline

    Wow – bedste OP længe..! Godt gået. Godt band.

    #12

    sYnCHAoZ
    Bruger
    12.058 indlæg
    Offline

    Mig og Tool. Jeg mener… Tool og Jeg:

    Har et lidt underligt forhold til Tool (har altid haft). Maynard er en fantastisk vokalist. Og gennemgående er deres lyd rigtig fed og fyldig.

    Men deres overordnede stil og komposition synes jeg er lidt for stenet og sløv. De laver aaaaaalt for mange sumper sange der er mere atmosfæriske lydscenarier end egentlige sange med struktur og rytme (sikkert netop det mange finder fede ved dem). Der er dog nogle enkelte af disse jeg synes er lækre, Schism værende især en af dem.

    Kort sagt irriterer det mig lidt, at deres fede lyd og geniale forsanger ikke lægger model til mere energiske og tekniske numre end de gør.

    De har lyden og talenterne til det, men istedet ender det for det meste i en form for pseudo-audio hash tåge og syretrip.

    Så ja, klart et vildt band. Men har aldrig rigtig dyrket dem fordi jeg har et had/elske forhold til dem.

    #13

    Happyfeet
    Bruger
    1.436 indlæg
    Offline

    Jeg elsker Ænima, Jambi, Vicarious, 10.000 Days. Især pt 2.

    Tag forbehold for tossede, sarkastiske, dumme, grove, unødvendigt aggressive og fejlagtige forumindlæg og kommentarer. Jeg beklager.

    #14

    zwartz_afk
    Bruger
    5.543 indlæg
    Offline

    Jeg synes du mangler Eulogy på din “bør høre” liste, ellers dejlig inspirerende tekst.

    TOOL

    derstandt: Hver pige din en sugar daddy for stort set

    #15

    Azjo
    Bruger
    2.286 indlæg
    Offline

    Man bør under ingen omstændigheder snyde sig selv for Live albummet Salival.
    Det live album er simpelthen så godt at studio sangene er dårligere (og jeg har det med at hade live versioner!!)

    Og så skal man også lige prøve at finde “Tool – live at oklahoma november 2002”

    En eller anden gut har optimeret lyden i den video så det lyder helt fænomenalt.

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 66 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.