Mest kiksede kærlighedserklæring
- Dette indlæg indeholder 20 kommentarer, har 19 deltagere og blev senest opdateret af
VampiricEye for 11 år, 12 måneder siden.
-
Emne
-
Det kunne være skægt at høre andres historier om, hvor galt det kan gå, når man prøver at fortælle en pige, at man holder af hende.
Jeg har selv et par af den slags historier, og jeg lægger ud med den her:
Jeg ligger i sengen med min kæreste, og vi er lidt oppe at køre, fordi vi lige har været i teateret og se Phantom of the Opera.
Vi ligger og fjoller lidt rundt, og pludselig får jeg en af de der tanker, som ryger ud af munden på mig, før jeg kan stoppe den. Det gør normalt intet, da min kæreste godt kan lide mine til tider lidt mærkelige udsagn.
Med en påtaget teatralsk stemme siger jeg :
“Hvis min kærlighed til dig var en kamphelikopter, ville den være en Apache Longbow.”
Jeg synes selv, at det var ret sødt sagt, selvom jeg naturligvis ikke forventer, at en 21-årig brunette forstår det fulde omfang af at ryge i samme kasse som en Apache Longbow i en fyrs øjne…men hun sender mig straks dette mistroiske blik, som jeg bestemt ikke mener, at jeg har fortjent.
Så jeg spørger: “Hvad? Hvad er der galt?”.
Hun svarer: “Så ville der være en chimpanse ovenpå? Hvad skal det betyde?”.
Ak ja, stakkels pigebarn havde hørt forkert, og jeg måtte forklare hende lidt om kamphelikoptere istedet for at høste frugten af mit hårde arbejde med at fortælle hende, hvor speciel hun er.
Andre der vil dele en god historie?
Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























