mellemskat = fortid?
Daily Rush › Debat › Off-topic › mellemskat = fortid?
- Dette indlæg indeholder 35 kommentarer, har 22 deltagere og blev senest opdateret af
Cuco for 12 år siden.
- ForfatterEmne
- 15/01/2009 kl. 18:32#0
omfg! fuck jeg håber det skatteudspil ryger igennem
og top skatten skal hæves + beskæftigelses fradraget
Ban count: | 8 | Beware of the dogs ...
- ForfatterEmne
- ForfatterKommentarer
- 15/01/2009 kl. 21:04 #16
#15
me too, så længe jeg kan opfylde mine ønsker osv.
Ban count: | 8 | Beware of the dogs ...
15/01/2009 kl. 21:38 #17Jeg kan ikke lige overskue om hvorvidt det er godt eller skidt for mig personligt. Har et forholdsvist stort fradrag som det er pt. Mon ikke det bliver nogenlunde status quo.
Nu må man jo gå ud fra at de er kommet frem til flere ting end blot dette. Håber også der er noget der kan tilgodese de folk der har været knap så heldige i livet.
15/01/2009 kl. 21:40 #18klap nu hesten .. samtidig fjerne de fradraget på a-kasse og fagforening ( og vel også fradraget i forbidelse med inbetaling til efterløn?) samtidg ændre de såman “kun” får skattefordel af 25% af det man har i renter pr. år kontra 33% som det er nu ..
den begregning nordea har lavet på det viste at en gennemsnits familie vil tjene vcirka 22K om året på det .. men men fjernes af fradrag samt ændring af skattefordel mht. til renter så mister de igen 11.5K .. så det er cirka 1K mere om måneden til en gennemsnits familie.
Det er da meget godt egentlig =)
Knuspar.dk - Steam Profil
15/01/2009 kl. 22:50 #20#19: Datalog fx.
Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.
15/01/2009 kl. 23:05 #21Bah, fuck uddannelse……
KIG VÆK! Det smitter!
15/01/2009 kl. 23:25 #22#9
At sænke skatterne i toppen rammer dem med lavest indkomst. Effekten er at gennemsnittet bliver mere købedygtigt, hvilket hæver priser i butikkerne. Men givet at dem med den laveste indkomst ikke får en sænkning bliver disse ikke mere købedygtige. Dvs. de skal arbejde flere timer for at købe samme vare.Mht. boligmarkedet, så reduceres rentefradraget med 7%. Dvs. det bliver 7% dyrere at sidde i et boliglån, hvorfor de lån banken vil lade folk optage bliver tilsvarende lavere, hvorfor de mister købekraft på boligmarkedet, hvorfor boligpriserne vil falde. Dette sat sammen med et allerede skrantende boligmarked er en skidt kombination for de der lige har købt bolig.
Effekten for den individuelle er at staten påvirker boligmarkedet, så du teoretisk mister 7% af boligens værdi, samtidig med at dit boliglån bliver 7% dyrere. Dette er et væsentligt tab. Her er tale om en decideret omfordeling af befolkningens finanser, som har været umulig for den at forudse, hvorfor den er tarvelig.
Jeg kommer til at tjene fedt på forslaget, men jeg er principielt stor modstander af det.
P=NP?
15/01/2009 kl. 23:58 #23Jep jeg vil “i min egen personlige pengepung kun nyde godt af forslaget”, MEN syntes da det vil være bittert at alle dem med et lavere rådigheds beløb skal lide så jeg kan have det bedre, da jeg jo egentlig har det godt nok som jeg har det, hvorimod der er mange andre som arbejder ligeså hårdt, om ikke meget hårdere end jeg gør som skal have problemmer med at få bare de basale ting til at køre rundt, så har jeg realt set ikke noget imod at betale lidt ekstra skat, og nej en skatte lindring vil egentlig ikke få mig til at arbejde mere, men det vil selvfølgelig få de lavt lønnede til at _SKULLE_ arbejde mere da de vil komme kortere med samme antal kr og øre.
og der er da en del ting på uni man kan tjene penge på specielt hvis man bliver ansat inden for dne private sektor, datalog er et godt excempel
16/01/2009 kl. 00:44 #24Et af de mere underholdende forsøg på en forklaring er historien om de ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet. De første fire – de fattigste – skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner. Rod med rabatten Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat. »Eftersom I er så gode kunder,« siger han, som han siger, »giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster derefter 800 kroner. Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale. Men hvad med de seks andre – dem som betaler – hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise. Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale. Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590. Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis. Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten. »Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.« »Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!« »Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!« »Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.« De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk. Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget. Der mangler 520 kroner
Ad nauseam
16/01/2009 kl. 00:50 #25Genialt #24
16/01/2009 kl. 00:50 #26#24: Haha, dén kan jeg godt lide. Gæt hvem af dem jeg er.
Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.
16/01/2009 kl. 02:06 #27#24
Sjov historie, og næsten relevant.P=NP?
16/01/2009 kl. 05:07 #28#0
Klap lige hesten, der er tale om et “forslag” som IKKE er fuldt finansieret, det betyder at der kommer en skatteregning på et senere tidspunkt som skal betales.
Ydermere så vil samfundet i løbet af en overskuelig fremtid komme til at mangle et årligt stort milliardbeløb fra indtægter fra olien i Nordsøen når denne produktion ophører, disse manglende midler vil, når den tid kommer, blive opkrævet via skatter og afgifter.
#5
Hvis du virkelig mener at de mennesker som får en dyr samfundsbetalt uddannelse ikke skal være med til at betale for denne via skatten så er det det forkerte land du lever i, man kunne selvfølgelig også indøre 100% brugerbetaling på al skolegang udover folkeskolen.HO SLOT CAR RACING.
16/01/2009 kl. 09:14 #29Ville ikke være dårligt at sidde billigt til leje sammen med en god topskat løn lige for tiden…
så it-folk singler omkring 25-30 år der bor til leje i midtbyen og tjener boksen får mest ud af de her forslag, dem må der alligevel være et par stykker af herinde på DR.
Ad nauseam
16/01/2009 kl. 10:46 #30#29: Jeg er en dybt underbetalt IT-mand, der sidder i en ejerbolig.
Eller…nej, jeg tjener okay, men jeg har stadig en ejerbolig, og det er så ikke helt så optimalt.
Er det her forslag blevet vedtaget nu eller hvad? For så skal jeg da vist lige have gang i lommeregneren, så jeg kan undgå et skattesmæk af større proportioner.
Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.
16/01/2009 kl. 11:09 #31#30 tjah, helt det samme med mig..bortset fra det med under-
Og er sgu lykkelig for at der endelig gøres noget ved mellem og topskat.
Ad nauseam
- ForfatterKommentarer
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























