Melde en bilejer til SKAT
- Dette indlæg indeholder 95 kommentarer, har 55 deltagere og blev senest opdateret af
Anonym for 6 år, 4 måneder siden.
- Emne
UPDATE:
Sagen er blevet anmeldt til SKAT, og de kigger på den. Tak for de opmuntrende kommentarer. Og knap så meget tak for de kommentarer, der stempler mig som stikker.
ORIGINAL POST:
———————
(Jeg ved, at det her emne kan virke ret provokerende på visse folk udfra tidligere lignende tråde, så jeg vil bede jer om kun at svare på mit indlæg, hvis i har et svar på mit spørgsmål. Holdninger til emnet er jeg ikke interesseret i, men hvis i virkelig ikke kan styre jer, så skriv hellere en privat besked til mig end at svine min tråd til.)Sagen er den, at jeg har lagt mærke til, at i mit kvarter ofte holder 2 luksusbiler med svenske nummerplader. Nu har jeg taget et billede af den ene, da det provokerer mig, at der muligvis er en eller anden, der snyder os alle sammen for bilafgiften på en bil, der står til en listepris på knap 2,5 millioner på danske plader. Det er forholdsvis mange penge, hvis min mistanke er sand, og derfor vil jeg gøre SKAT opmærksom på situationen.
Jeg har dog ikke lyst til at blive identificeret som anmelder, da vedkommende nok vil blive ret tosset, hvis det viser sig, at min anmeldelse resulterer i en ekstraregning på en million eller halvanden.
Jeg kan se på den her side http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1807083 , at mit navn bliver registreret, med mindre jeg ringer ind, men jeg vil jo egentlig gerne fremsende billedet som bevis også. Er der nogen af jer, der har erfaringer med at gøre sådan noget her?
Og jeg vil igen fremhæve, at jeg ikke er interesseret i at diskutere forskellige holdninger til det her. Jeg synes, at det er noget svineri at snyde fællesskabet for penge, og derfor gør mit for at sikre, at det ikke sker.
Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























