mandag, september 25, 2017

Manglende gulvafløb og forsikring

Daily Rush Debat Off-topic Manglende gulvafløb og forsikring

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    guilt-machine
    Bruger
    918 indlæg
    Offline

    Sidst jeg havde spørgsmål til Rusherne, stod jeg og var interesseret i at købe hus. Dette blev en realitet for 14 dage siden, hvor min kæreste og jeg flyttede ind, og vi har ikke fortrudt! Det er virkelig lækkert at være husejer, og vi føler, at vi har fundet et sted, der lige er noget for os!

    Når det så er sagt, så har der været, og er stadig nogle problemer. Vi havde ikke regnet med andet! Der er selvfølgelig noget håndværksmæssigt, der ikke har været i orden, og som også bliver rettet til, men desværre også en større ting, som jeg håber jeg kan få lidt hjælp med

    Det største problem er, at der ikke er noget gulvafløb i bryggers, og vores forsikring har meddelt, at de ikke vil dække i forbindelse med en eventuel vandskade.

    Jeg har fået plantegningerne, og her er der påtegnet gulvafløb. Mit spørgsmål lyder så på, hvorvidt bygherre på boligprojektet har lov til at undlade at lave noget, der er planlagt, eller om tegningerne kun er vejledende? Hvis ikke, skal man så igennem en advokat for at gøre noget ved det? – Der er lavet sokkel til de næste huse der skal bygges, og her kan man se at der er lagt an på gulvafløb i bryggers.

    Jeg har kigget på byggereglement 2015, hvor jeg blev henvist til følgende af en byggeteknisk medarbejder fra kommunen:

    “Bygningsreglement 2015 kap. 8.4 henviser til DS 432, norm for afløbsinstallationer. Heraf fremgår, at vaske- og opvaskemaskiner uden oversvømmelsessikring tillades kun opstillet i rum med gulvafløb. Maskiner, der er sikret, kan opstilles i rum, uden gulvafløb, på visse betingelser. Det vil fremgå af maskinens typegodkendelse om den kan opstilles i rum, uden gulvafløb og på hvilke betingelse det kan ske.”

    Jeg har en aquastop på vandtilførslen på min vaskemaskine, men der er intet på afløbsslangen, ligesom der i skabe i bryggers er installation til gulvvarmen. Jeg har heller ikke kunnet finde mere på typegodkendelse af maskiner samt noget om omnævnte betingelser?

    Det er ikke afløbet i sig selv der er vigtigt (men rart at have for at begrænse en skade), men at forsikringen vil dække en eventuel vand skade!

    Bygherre har sagt, at han vil få smeden, der har lavet rørarbejdet til at sende noget information omkring, at det ikke er et krav at have afløb i bryggers “engang ved lejlighed” – Men jeg tænker det måske er godt at være på forkant med hvilke muligheder jeg har for, at få det bragt i orden, således at forsikringen dækker, hvad enten det betyder, at der skal laves et gulvafløb, eller der skal installeres en vandalarm, eller noget helt tredje!

    Jeg håber der er nogle af jer der har indsigt i problematikken!
    På forhånd tak!

Viser 2 kommentarer - 16 til 17 (af 17 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #16

    HorrorByte
    Bruger
    4.564 indlæg
    Offline

    forkert tråd Sorry

    First we poisoned him, then we broke his neck. Then we took his clothes, and we're very sorry.

    #17

    guilt-machine
    Bruger
    918 indlæg
    Offline

    #14 Takker, jeg laver en forespørgsel og hører hvad det ville koste, såfremt bygherren ikke er med på at udbedre

    #15 Jo, der er 1 års gennemgang og 5 års gennemgang på huset

Viser 2 kommentarer - 16 til 17 (af 17 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.