Må/kan man virkelig tillade sig det?
- Dette indlæg indeholder 26 kommentarer, har 11 deltagere og blev senest opdateret af
Anonym for 10 år, 6 måneder siden.
-
Emne
-
Hvad der skulle have været en hyggelig weekend med min lillebror, for at fejre han bliver 18 på onsdag da jeg ikke kunne komme på selve dagen pga. arbejde. Weekenden udviklede sig i torsdags til en dramatisk weekend og i dag til en kaotisk. Det hele er en kombination af flere forskellige ting som er gået galt, men det hele bunder i at jeg er blevet sagt op fra mit arbejde.
Min lillebror ankom onsdag aften til København med toget imens jeg var på arbejde, og havde fået en kammerat til at hente ham/give ham nøglen til lejligheden – alt går efter planen.
Om nattens imens jeg er på arbejde ringer min moster og fortæller at min ældste hjerneskadet kusine er faldet ned af trappen og er blevet indlagt og er under kniven. Om morgenen ringer jeg til min bedstefar for at få noget info omkring forløbet, hvordan og hvorledes. Han fortæller at alt er gået godt og hun ligger på opvågning, han tilbyder så at leje en bil til min bror og mig så vi kan besøge hende hvilket jeg selvfølgelig takker ja til, idet jeg har passet hende i 4mdr (en slags aflastning, så hun betyder meget for mig)
Jeg arbejdet som vikar for Adecco i 14 dage på et vintapperi i brøndby, cyklede 20km frem og tilbage hverdag, kom 15min før tid og lod være med at holde pauser hvis der var noget galt i produktionen, kom godt ud af det med de andre medarbejder, generelt passede jeg bare mit arbejde.
Jeg ringer så til Adecco’s afdeling for sygemelding, da jeg var hjemme kl. 7 om morgenen inden kontoret havde åbnet. 10min og stadig i kø til at komme igennem til en medarbejder går min tlf tør for strøm, og jeg opdager jeg i farten har glemt min gamle erikson oplader i brøndby (havde den med for at være sikker på at have strøm på, hvis min lillebror ikke kunne finde vej, og glemmer den i farten, dels pga. min lillebror og dels pga. min kusine.) Jeg låner min brors tlf og ringer og får fat i den samme dame som havde stillet mig videre. Jeg spørg om hun kan melde mig syg og forklarer situationen og forklarer yderligere at jeg gerne skulle nå at have noget søvn inden vi skulle til Jylland. Hun tager imod og siger de sender en vikar derud i aften og ønskede god bedring til min kusine.
Slut prut?
Jeg kommer så hjem tidligere i dag i troen om at jeg skulle på arbejde og ser jeg har modtaget en mail fra hende som har ansat mig til arbejdet ude i Brøndby.
”Dit vikariat hos Globus Wine er sfsluttet fra I dag, så du skal ikke møde derude mere.
Har forsøgt at ringe til dig nogle gange i dag men uden held.
Ring til mig i morgen på tlf. xxxxxxxx, hvis du har spørgsmål og vil vide årsagen til hvorfor dit vikariat er stoppet.”Jeg er så arrig og indebrændt, og ved ikke hvad jeg skal stille op, tror jeg kommer til at råbe af hende. Bare tanken om at skulle til at forklarer forløbet, nager mig, fordi jeg føler jeg har fået fri og så trækker de i land.
Eller er jeg helt galt på den eller er det deres svigt i kommunikationen og lack of medmenneskelige følelser..
Ohh yeah
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























