Lejlighed og arbejde i Aalborg?
- Dette indlæg indeholder 14 kommentarer, har 11 deltagere og blev senest opdateret af
3nickma for 15 år, 7 måneder siden.
- Emne
Jeg går og pusler med tanken om at flytte til Aalborg, fra Sæby/Frederikshavn regionen af, men vil gerne høre lidt erfaringer fra nogle stedkendte Daily Rushere Jeg bor i udkanten af en lille “by”, hvilket nok nærmere vil sige et godt stykke ude på landet, så tanken om “storbyen” kan da godt skræmme sig lidt…
Men noget, der jo nok skal være i orden først, før man flytter hjemmefra de gamle af er, at der jo vel nok skal være økonomi til det hele, samt at man skal have fundet en passende lejlighed at bo i. Så derfor, hvad er jeres erfaringer med, om det er ‘let nok’ at finde et arbejde i Aalborg eller ej? Jeg står kun med en færdig HTX-eksamen, men vil gerne ud og arbejde lidt tid, før jeg evt. skal videre med studierne. Jeg vil gerne arbejde med noget, der omhandler IT, så næsten alt hvad der har med computere at gøre, har da ens interesse. Har søgt ind hos forskellige computerforretninger i Aalborg, som f.eks. Electric City og Computer City, men min ansøgning er vist blevet lagt til side hos dem, da de ikke lige pt. står og mangler arbejdskraft.
Så er det jeg tænker på, om det er let nok at finde et andet arbejde, som f.eks. hos en tankstation eller andet, for på den måde at tjene lidt penge, og indtil de andre evt. får åbnet en plads for sig. Jeg er 21 år, så kan jo godt stå på en tank lidt sent og arbejde, men synes I Aalborgensere det er let nok at få et arbejde, hvis man bare søger lidt, og måske ikke er så kritisk igen??
En anden vigtig ting, der nok også skal være fundet, er en passende lejlighed at bo i, da det nok ellers vil være for langt at pendle ca. 40-50 km om dagen… Nogle, der kender nogle gode sider, hvor man kan søge lidt efter lejligheder ude i Aalborg, og om der er nogle, der kan anbefale noget godt og forholdsvis billigt, som er til at bo i? Og er det til at finde nogle lejligheder i Aalborg, eller kan det ikke rigtig lade sig gøre? Mener at have set noget i TV om, at det vist skulle være svært, men ville da være rart lige at høre fra nogle, der ved noget om det, og har stået/står der selv…
Ved ikke lige om der er andet, men det med at finde en passende lejlighed og et fornuftigt arbejde, er i hvert fald hvad jeg lige har spekuleret på, men kan være der kommer mere til senere. Ellers hvordan er byen at bo i, og er den til at finde rundt i, og undgå at blive kørt ned i (tænk på jeg er fra et lille landsbysamfund, hvor der ikke er lysreguleringer osv.! :D)?
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























