tirsdag, december 1, 2020

Købe ny bil

Daily Rush Debat Off-topic Købe ny bil

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Synonymet
    Bruger
    8.196 indlæg
    Offline

    Hey rushere

    Sidste år var jeg tæt på at købe en bil med jeres hjælp (https://www.dailyrush.dk/boards/1460/topics/120874/ ), men det blev ikke til noget.

    Det gør det forhåbentlig denne gang.

    Kravene er:

    – Automatgear
    – Plads til en barnevogn bagi

    Jeg overvejer at købe en ny bil og ikke brugt denne gang, da fruen stadig studerer, så vi har ikke så meget plads i økonomien til store værkstedregninger.

    Leasing er stadig en mulighed, men det er ret få biler, der kan leases med automatgear, og jeg tror faktisk, at finansiering af en ny bil er mere fordelagtigt.

    Jeg vil helst gøre det så billigt som muligt, hvilket for nye biler betyder omkring 200-250.000.

    Vi har et barn på 2½, og så kommer der en mere til oktober.

    Jeg har kigget særligt meget på følgende modeller, hvor prisen er “grundprisen”, og så skal der selvfølgelig lidt ekstra på, P-sensor, multimedieskærm osv. :

    Seat Ibiza ST 1.0 TSI DSG – 185.900
    Skoda Fabia Combi 1.2 TSI DSG – 197.000
    Skoda Rapid Spaceback 1.4 TSI DSG – 204.000

    Kan bilnørderne herinde fortælle mig, om der er noget, jeg skal være særligt opmærksom på ved de her 3 biler?

    Derudover har jeg kigget på følgende biler, men jeg er lidt betænkelig ved, om der er plads nok bagi til en (sammenklappet) barnevogn, eller om prisen er for høj i forhold til, hvad jeg kan få i de 3 ovennævnte modeller.

    Citroen C3 1.2 ETG6 – 159.990
    Citroen C4 1.2 EATG – 242.990
    Peugoet 2008 1.2 ESG – 206.290
    Hyundai i20 Active Cross 1.4 Aut. – 212.995
    VW Polo 1.0 DSG – 196.497
    VW Golf 1.0 DSG – 277.197
    Opel Astra 1.4 Aut. – 276.501
    Opel Astra Sports Tourer 1.4 Aut. – 287.000
    Honda Civic Tourer 1.8L i-VTEC Aut. – 292.300
    Nissan Pulsar 1.2 Xtronic – 231.900
    Toyota Auris 1.2 Multidrive S – 274.990
    Toyota Auris 1.8 Hybrid e-CVT – 254.990
    Ford Focus 1.0 Aut. – 255.410
    Ford Focus st. 1.0 Aut. – 264.350
    Mazda 3 2.0 Aut. – 263.998
    Mazda CX-3 – 255.998
    Kia C’eed 1.6 DCT – 256.525
    Kia C’eed SW 1.6 DCT – 273.413
    Suzuki Vitara 1.6 Aut. – 250.990
    Suzuki S-Cross 1.6 CVT – 250.990

    Er der nogle af dem, der er et fantastisk køb til prisen, eller er der nogle, jeg skal holde mig langt væk fra?

    Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 64 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #16

    navnetrold
    Bruger
    2.427 indlæg
    Offline

    Jeg ville nu heller ikke være bange for pladsmangel i de modeller du nævner her.

    Javel vi har venner med ét barn for hvem en Skoda Superb er mindst
    mulige bil til at fragte guldklumpen og alt tilbehøret rundt i. Tilgengæld frygter jeg også at de tror de skal flytte ind hos os når de er inviteret til kaffe. Hold op hvor slæber de meget med!

    Indtil min knægt var godt 3 år, klarede vi os fint med en Ford Fiesta og oplevede ikke pladsmangel og det var som sådan heller ikke af den grund vi skiftede. (Jeg ville bare have en sjovere bil).

    Som udgangspunkt er det fine biler dem du nævner. Tag ud og prøv dig frem, kør i dem, se hvor villige forhandlerne er til at tilbyde prisnedslag, ekstraudstyr samt hvad de har af finansieringsmuligheder. Slæb evt. Barnevogn, autosæder og svigermor med ud hvis du er bange for pladsmangel.

    Bacon er den nye salat

    #17

    Synonymet
    Bruger
    8.196 indlæg
    Offline

    #12: Det er lige præcis en Seat 1.0 TSI med 110hk, som jeg skal ud og prøve.

    Jeg skal prøve Vitaraen på søndag. Der må jeg lige hive den ud på Hillerød motorvejen, så jeg kan få lidt fart på og se, hvordan det føles.

    #13: Det lyder også som en god investering.

    #14: Jeg bor på Sjælland, så det kan jeg desværre ikke opleve. Men jeg tror, at jeg forstår systemet, og det lyder smart. Jeg skal have det i mente, selvom det vist nok er ret pebret at få med i de modeller, jeg kigger på. Tak for tippet.

    #15: Haha, jeg har også kørt en gammel Skoda Favorit. Den var mildt sagt lidt kedelig at køre. Altså, det var spændende, fordi man ikke var helt sikker på, om lortet raslede fra hinanden, mens man kørte, men der var dæl’me ikke meget fart i den.

    #16: Okay, det lyder godt. Vi er ikke dem, der pakker hele arsenalet, men med (snart) 2 børn skal der selvfølgelig være plads til lidt af hvert.

    Jeg skal i hvert fald lige prøve Ibizaen og Fabiaen. Vitaraen er jeg sikker på er stor nok.

    EDIT:

    Har I nogle gode tips til forhandling? Grundprisen kan man vel ikke få ret meget ned, så man skal være køre på ekstraudstyret? Alle tips er meget velkomne.

    Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.

    #18

    gnavpot
    Bruger
    2.494 indlæg
    Offline

    #7 Det er en 1.2 ikke 1.0, men ja, det anbefales at man køber 1.4.
    Jeg har kørt begge. 1.4 har rigeligt med kræfter. 1.2 er ok, men mere sådan en familiecruiser. 1.8 så ryger man op i Brian-klassen hvor forsikringsselskabet også vil til at have omkring 25% ekstra om året for at forsikre skuden.

    Problemet med pladsen skyldes at barnesæder fylder psykomeget. Mere end en voksen mand med lange ben.
    Dertil kræver de ekstra plads når man tager sædet ud og ind.
    Skal man samtidig kunne stige ind foran, uden at skulle køre forsædet frem og tilbage hver gang man skal have ungen ind/ud af bilen, så vil man opleve at forsædet skal stå så langt fremme at der ikke er plads til en voksen foran.

    Det kan naturligvis lade sig gøre at være en familie i en Fabia, og endda i mindre biler. Det er bare så skide irriterende at køre sæderne frem/tilbage hele tiden, at man efter kort tid vil føle, at selv 100K ville være billigt sluppet, for at undgå besværet.

    Problemer med DSG’en ville jeg ikke bekymre mig om. Det ligger nogle år tilbage, og jeg synes ikke at der er ret mange skrækhistorier på nettet, i forhold til at der er solgt tusindevis af biler med DSG i Danmark de seneste mange år.

    #14 Aktiv fartpilot er fedt. Men det er desværre håbløst dyrt på Skoda…. ala 16K eller deromkring.

    #17 Forhandlingstips:

    Du skal vide præcist hvad du vil købe, inden du begynder at lade sælger lave beregninger. Han skal have så lidt arbejde som muligt.

    Dvs. lav en liste om motorstørrelse/type, ekstraudstyr, vil du ha vinterdæk med? , skal der træk på?, skal der undervognsbehandles? (og med hvad?).

    Vælg en forhandler hvor du (i hvert fald bilder ham ind at) vil bruge ham fremover til service og den slags. Forhandleren skal se et potentiale i dig som kunde på lang sigt.

    Sæt dig ind i ekstraudstyret. Noget af det koster meget for kunden, men næsten intet for forhandleren. F.eks. fartpilot til en Octavia koster 3200kr, men er i praksis blot et andet håndtag til 200kr, og en omkodning af bilens computer. I praksis koster det intet for Skoda at levere dette.

    Forvent at du kan få omkring 25-30K i rabat på en Skoda Octavia. Der findes sites hvor der står hvad du ca. skal forvente at kunne få i rabat.

    Lad ikke forhandleren spise dig af med en demomodel uden en MEGET større rabat. De indregistrerer demomodellerne billigere end normale biler.

    Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.

    #19

    Festival_H
    Bruger
    4.605 indlæg
    Offline

    #17 Et billede sider 1000 ord. Så en video siger jo så antal billeder i videoen * 1000

    Her er systemet forklaret meget let

    https://www.youtube.com/watch?v=pbtX8KZYWBg

    https://www.youtube.com/watch?v=uJmYVrEFlFQ

    Og husk nu: densutterjoikksigselv.dk

    #20

    HQX
    Bruger
    1.207 indlæg
    Offline

    #9

    Der er 20 liters forskel på hatchback og combi, dog! med sæderne nede er det henholdsvis 1580L og 1740L.

    Nogen som kan forklare hvor de ekstra 120 liter kommer fra?

    #21

    TormDK
    Bruger
    14.722 indlæg
    Offline

    Jeg har en Fabia Combi (Greenline=). Den har været en roadwarrior i det 7 år, og 334.600’ish kilometer jeg har misbrugt den i.

    Den får en klar thumbs up herfra. Jeg er en 194cm høj gut, og der har altid været plads nok til mig og familien i den.

    #22

    MiNo
    Bruger
    2.782 indlæg
    Offline

    #9 : True 20L. Så løj sælgeren sgu!

    Men jeg kommer fra Cee’d, som vist er 528 liter, så jeg får mere plads uanset

    i7-6700K@4.5 Ghz|Noctua NH-D14|Asus Z170|GTX1080ti|32GB DDR4|Pro 950 512GB NVMe|2x 850 Evo 1TB SSD|CORSAIR AX 850W|R5|Asus PG279Q

    #23

    mortendb
    Bruger
    378 indlæg
    Offline

    VIGTIG INFO,

    Sørg nu for at der er plads til hele barnevognen med hjul osv. i bagagerummet.

    Der er ikke noget værre end at skulle bruge 10 minutter på at splitte den til atomer med 2 skrigende unger der sidder og venter.

    Har en Suzuki Grand Vitara og har været rigtig glad for at bare kunne klappe den hurtigt sammen og så passede den ind.

    #24

    Synonymet
    Bruger
    8.196 indlæg
    Offline

    #23: Tro mig, det er jeg meget opmærksom på.

    Lige nu hælder vi meget over mod Suzukien, men vi skal jo lige prøve de forskellige modeller først.

    I er som altid utrolig hjælpsomme, så tak for hjælpen indtil videre. Og flere tips til forhandling er også meget velkomne.

    Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.

    #25

    MiNo
    Bruger
    2.782 indlæg
    Offline

    Forhandling : hvis du kommer ind et sted og allerede har en “pakke” fra anden forhandler (med en skarp pris) så tror jeg du maksimere motivationen hos sælgeren. Dvs han ved du har en anden bil på hånden så nu må han “slå” den.

    Bare teori.

    i7-6700K@4.5 Ghz|Noctua NH-D14|Asus Z170|GTX1080ti|32GB DDR4|Pro 950 512GB NVMe|2x 850 Evo 1TB SSD|CORSAIR AX 850W|R5|Asus PG279Q

    #26

    Pissed_Squirrel
    Bruger
    3.193 indlæg
    Offline

    #0 Vi kiggede også på ny bil og har faktisk lige købt. Vi havde en test som gik ud på at min hustru skulle sætte føresædet til hendes indstilling og så sætte sig bag ved. Var der masser af plads til hende på bagsædet så kunne bilen komme i betragtning.

    Vi fandt hurtigt ud af at Ibiza, er for lille, uanset om det er ST eller ej.
    Ligeledes havde Fabia også for lidt plads på bagsæderne.

    Vi overvejede Ford B-Max og Seat Toledo, men endte med at købe en brugt Kia Ceed hvor der også er fint med plads.

    We have a very simple policy here: arguing with the mods is allowed, winning an argument against the mods will get you banned.

    #27

    Ghidora
    Bruger
    8.621 indlæg
    Offline

    #1 bare rolig de bruger ikke kæde mere! De nuværende TSI er der intet bøvl med!

    Ville selv vælge Octavia.

    Ghidora84

    #28

    _Djernis_
    Bruger
    1.406 indlæg
    Offline

    Vær lige opmærksom på at bagagerummet i Rapid Spaceback er mindre end i standard udgaven, ved så ikke om det er nemmere at smide en barnevogn i den ene eller anden model.

    Standard udgaven: Bagagerum min./maks. 550/1490
    Spaceback: Bagagerum min./maks. 415/1380

    "Vi holder ikke op med at lege, fordi vi bliver gamle... men vi bliver gamle, fordi vi holder op med at lege"

    #29

    Lightyear
    Bruger
    35 indlæg
    Offline

    Hvis budgettet kan klare det, ville jeg anbefale Octavia stationcar. Jeg har selv en 1,4 TSI med DSG, og den kører fantastisk, og har oceaner af plads (vi har dog også kun et barn).

    #30

    HQX
    Bruger
    1.207 indlæg
    Offline

    #28

    Nogen som kan forklare mig hvorfor der bliver så meget mere plads i den ene model kontra den anden når man ligger sæderne ned?

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 64 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.