Køb af ny printer
- Dette indlæg indeholder 6 kommentarer, har 7 deltagere og blev senest opdateret af
Anonym for 16 år, 9 måneder siden.
- Emne
Håber I herinde kan hjælpe mig lidt på rette vej, da jeg er på udkig efter en ny printer. Min viden mht. printerteknologi er ikke særlig opdateret lige for tiden, hviket er grunden til jeg skriver herinde, men jeg har dog stadig et par kriterier, som jeg gerne vil have på min næste printer…
Først og fremmest skal prisen slås fast. Den må koste mellem 500-1000 kr., da det er hvad jeg har råd til, men skulle der findes en rigtig god printer til 1.200 kr., så kan dette muligvis lige gå an. Den måde også gerne kunne skrive forholdsvist hurtigt ud – og selvfølelig også i farve, hurtigt – men det kan alle nye printere jo nu om dage. Print kvaliteten skal også være ganske god, også i farve, da den også vil blive brugt til dette formål. Kan dog godt være, at jeg bliver nødt til at købe noget specielt glossy papir, men det er vel nok til at leve med, hvis det skal se lidt ekstra fint ud en gang i mellem.
Den skal selvfølgelig også kunne printer fejlfrit ud i A4, men den skal også kunne klare et alm. foto – 10x15cm. Den må (skal) også meget gerne være i stand til, at kunne printe direkte ud på labels til cd-rommer, da jeg også vil få brug for dette. Er det muligt for en alm. hjemmeprinter, at kunne printe ud i A3 format, eller er det for besværligt og koster for meget?? Er
det muligt for en hjemmeprinter at kunne laminere, eller er det også for dyrt og besværligt?Opløsningen skal selvfølgelig også være høj, men jeg er ikke helt med på hvad dette vil sige, altså hvor meget der skal til, før det ser godt ud, og hvor meget det har af betydning, så hvis der er nogle, der kort kan fortælle mig, hvad opløsningen i DPI mere præcist er, ville jeg blive meget glad.
Håber jeg kan få nogle konstruktive råd og vejledninger på, hvilken printer der ville passe mig bedst mulig, og høre hvilke printere I har, og hvad I synes om dem og deres printkvaliteter osv. Dette er hvad jeg lige umiddelbart kunne komme i tanke om jeg ville kræve af en printer, men kan være jeg kommer i tanke om mere…
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























