er blevet stoppet 5 gange i mit liv.
4 gange i dk og en i tyskerland.
alle gange bortset fra 1 i dk var fuldstændig uden grund.
den ene gange hvor der var belæg, jedimindtrickede vi betjentne og gik frisag.
300 meter før mig og en kammerat kører ind i min indkørsel, sætter politiet efter. vi tag det stille og roligt og holde ind i min egen indkørsel. Derefter stiger vi ud og jeg tager kontakt til betjentene i bilen bag os. De blev lidt paf over at vi var nået frem til vores mål; mit hjem og ønskede os bare en god aften.
chafføren min kammerat var lettere beruset men kunne holde pokerface så det var den frisag.
de andre gange jeg er blevet stoppet er stort set kun pga min andenetniske baggrund.
stoppet 3 gange for at gå hjem fra byen af betjente mistænkte mig som indbrudstyv.
derudover har jeg været i retten for at dodge et slag på en tankstation. men da de kunne se på videoen at det eneste jeg gjorde var at dodge slaget og derefter hjælpe den uheldig stive gut op fra gulvet med en håndsrækning; gutten blev så forvirret at han undskyldte og skammede sige efter; men politiet gjorde en kæmpe sag ud af det og vi kom begge for en dommer.
jeg fortalte hendelsen der også var videooptaget af tankens overvågning og modtog en hilsen fra dommeren der hed; godt vi har nogen som dig der kan holde hovedet koldt og samtidig hjælpe sin egen overfaldsmand.
jeg valgte ikke at fører nogen sag, da jeg rent ud talt ikke følte mig forulempet og fordi jeg syntes den stakkels gut allerede havde været nok igennem; hans kammerat havde filmet det og han blev mildt sagt drillet en del af hans venner pga hans tåbelighed.
efter retten tog jeg en snak med ham, for at søge for at der ikke var noget ondt bold; i det mørke jylland kan sådan en situation sagtens udvikle sig til en mindre bandekrig.
det tog han fint og vi grinte lidt af situationen.
desværre er vi andet etniske danskere lidt størrere mål for ordensmagten, men hvis man bare behandler dem ordenligt og venligt plejer de at opdage at man er helt ufarlig.
Games lubricate the body and the mind. - Benjamin Franklin