torsdag, september 24, 2020

Kan man blive lykkelig? Et liv uden børn

Daily Rush Debat Off-topic Kan man blive lykkelig? Et liv uden børn

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Schalde
    Bruger
    6.127 indlæg
    Offline

    Hej DR.

    Et lidt ømt emne at snakke om men synes alligevel det er værd at bringe op og kunne godt tænke mig at høre folks holdninger.

    Jeg er en 37 årig fyr som for nydelig har afsluttet et 1½ år lang forhold da jeg har haft psykiske problemer og depression. På trods af at jeg er et fuldt funktionelt menneske med fuldtids arbejde, god økonomi og en god snes tætte venner. En af vores store udfordringer i mine forhold jeg har haft er at jeg er stærkt introvert og det rammer mig på forskellige måder i hverdagen og har i det sidste par år givet mig seriøs røvfuld.

    Det indebære at jeg fint kan lave ting i min hverdag ses med venner, fodbold o.l men bliver hurtig drænet for energi i et sådan omfang at jeg aflyser ting med venner, familie kæreste, direkte lyve over for dem for at kunne undgå at være social.

    Jeg har nu været til psykolog over en længere periode og hun siger at jeg skal prøve at give lidt slip på tanken om den typiske kernefamilie med 2-3 børn, hustru hund, kat osv da hun mener det kan skabe store problemer i vores forhold selvom jeg har gode intentioner om at være der for dem alle, og hun kan selvfølgelig havde ret, men det er bare utrolig svært at leve i et samfund i dag jeg føler man bliver set ned på hvis ikke man ønsker at få børn (eller er i hvert fald noget der køre oppe i mit hoved)

    Det skal også lige hurtig nævnes at jeg har verdens skønneste mor men min barndom har været meget plaget af en far der var alkoholiker, aldrig var der for mig og ku være lidt ubehagelig over for min mor, jeg ved ikke om det har givet noget udslag.

    At få børn har altid været lidt on/off for mig, har altid været nervøs for situationen pga ovenstående men kan rigtig godt lide børn dog uden at være skrug på nogen måde selv i en alder af 37 og med en sød eks kæreste.
    Jeg ved de fleste på DR har børn eller ønsker men kunne være rart at få jeres holdning om netop min livs situation, andre der kæmper med lignende psykiske udfordringer, evt Introvert og hvordan tror i et liv uden børn vil være, kan man blive lykkelig alligevel?

    Det har været en smule grænseoverskridende for mig at skrive dette indlæg så håber folk vil holde en god tone : )

    I could agree with you, but then we'd both be wrong

Viser 15 kommentarer - 46 til 60 (af 109 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #47

    TormDK
    Bruger
    14.689 indlæg
    Offline

    Lykke er noget der er mega individuelt, så jeg tror ikke på du kan opfylde en checkliste hvor børn er inkluderet og så sige “Jubii! NU Er jeg lykkelig.”

    Det fungerer ikke sådan. Lykke er de få øjeblikke vi husker tilbage på, ikke det lange seje træk for at komme hen til de få øjeblikke.

    Som en af de få herinde, har jeg et voksent barn der er flyttet hjemmefra, og det er som forældre stadig for mig mega nederen (Det er fire måneder siden min datter flyttede hjemmefra).

    Man har brugt så mange år, energi, penge og tid på at opfostre et andet menneske, i en sådanne grad at man satte dets behov først, så intet kan rigtigt gøre dig klar til at skulle give slip igen

    Men de skal jo videre.

    Det at få børn er det samme. Vi har en masse ideer om hvordan det skal og bør være, og virkeligheden er i 100% af tilfældende ikke sådan. Så lad være med at tænke for meget på det.

    Hvis du får et barn får du f.eks. en helt anden mental robusthed i forhold til afføring. Ikke det mest sexede emne, men det skidt skal jo væk fra den lille skide-maskine på en eller anden måde så længe de er små

    Måske er du bange for at være som din far var imod dig når alt kommer til alt? Det tror jeg ikke du skal være så bange for, for du husker sikkert stadig hvordan det var, så du kan jo aktivt vælge at gøre det anderledes/bedre?

    Mennesker er sociale flok dyr, og #12 er mega modig for at tale lidt om the long game, for de fleste af os her i tråden er i midten af livet – karrieren kører, vi ser folk omkring os med familie der vokser og vi er lidt midt i orkanens øje, så det er fedt at #12 lige giver os lidt perspektiv om the long game.

    For realistisk ser du måske dine venner når du er i slut 40’erne hvert halve, eller måske kun hvert hele år. Dine forældre er pensioneret, har været det længe, og har nok ikke så lang tid tilbage, og resten af familien ser man jo nok kun ved højtider eller når de små poder rammer en milepæl.

    Så den sociale cirkel bliver helt sikkert indskrænket ved ikke at have børn. Det må man jo gøre op med sig selv om det er det værd, og alternativt så aktivt kompenserer for.

    Uanset hvor introvært man er (Jeg er selv en ISFP-T ifølge Meyers briggs.) så er der bare et biologisk behov for andre menneskers kontakt og nærvær som jeg tror vi kommer til at tage mere alvorligt i fremtiden, for de unge mennesker i dag har en høj risiko for at føle sig alene fordi de bruger alt deres tid på deres devices og er sociale derigennem, helt lavpraktisk fordi de aldrig rigtigt har lært at have kontakt med mennesker ude i den virkelige verden.

    #13 – Vi har ikke et overbefolknings udfordring her på planeten jorden, men vi har en ressource omfordelings udfordring.

    #48

    Fox
    Bruger
    3.821 indlæg
    Offline

    #47 – superfed sætning :

    Så den sociale cirkel bliver helt sikkert indskrænket ved ikke at have børn. Det må man jo gøre op med sig selv om det er det værd, og alternativt så aktivt kompenserer for.

    Det rammer det faktisk meget godt, men flipsiden er så også at man kan ende med at være tvunget social “med de forkerte”. F.eks. (TRUE story !) får min bror besøg af den lokale “Don” når han holder fødselsdag for hans dreng….da min nevø går i klasse sammen med hans søn. Det er lidt surreal som min bror siger….andre gange er det hårdt at skulle aflevere sin søn hos nogle rigtige white trash familier til børnefødselsdag siger han.

    Sometimes you gotta rise above your morales

    #49

    solvhoi
    Bruger
    672 indlæg
    Offline

    #0 + mange andre.

    I min optik kan du sagtens være lykkelig uden børn. Det handler om at finde mening med livet og især din hverdag.

    Jeg har selv 2 børn, og når vi går ved siden af hinanden eller de sidder foran i bilen, og gerne vil holde mig i hånden, så sker der et eller andet inden i mig. Det kan ikke beskrives, men det er nok fordi jeg bare aldrig har fundet det uden børn. Jeg er sikker på at følelsen nok findes.

    Dog vil jeg sige, at de fylder meget og mere end man tror i hverdagen. Når de er på sommerferie hos deres bedsteforældre, så har min kone og jeg så fandens meget tid i hverdagen, og vi kan overhoved ikke huske hvad vi brugte den på før vi fik børn.

    TL;DR Gør hvad der gør dig glad, det er dit liv.

    #50

    Uranos
    Bruger
    2.145 indlæg
    Offline

    Er selv introvert og har 2 børn.
    Det sagt tror jeg 100% på man kan få et lykkeligt liv uden børn. Og vil sige græsset er altid grønnere på den anden side; konstatere det igen og igen, jo flere gange jeg krydser forskellige grænser i livet.
    Det gælder simpelthen om at finde de gode ting i det liv man har, og det kan man sagtens vel vidende om at andre ligger mere vægt på andre goder.
    Mht børn og kernefamilie er det vel mest frygten for at ende “alene og forladt”, men hvis man sørger for at holde sig en vennekreds, og huske at deres verdensbilleder ikke ændres i samme takt eller retning som en selv, men et venskab er i konstant udvikling, bliver man ikke ensom.

    … en slags opsumering: Jeg elsker mine børn og min hustru, men savner tit helt ustyrligt den fred og ro jeg havde før jeg mødte hende. Og dengang følte jeg at jeg manglede en soulmate

    Alle har deres særheder,,

    #51

    TormDK
    Bruger
    14.689 indlæg
    Offline

    #48 Folkeskolen er så kort tid at det ikke er noget der tæller.

    #52

    Guldkortet
    Bruger
    2.877 indlæg
    Offline

    Jeg skal godt nok aldrig ha kone og børn.
    Prøv at tænk at man skal ændre sit liv, så man skal bruge 100% af tiden på det.
    Slut med at ha det sjovt med at spille computer når man har lyst.
    At bruge alt sit energi på kone og børn, nej fandme nej

    Work work.

    #53

    Tequilashot
    Bruger
    4.802 indlæg
    Offline

    30 years for me.

    https://9gag.com/gag/awoeY38

    Den første pc jeg havde var en 386sx med 8 mb ram som jeg gamede warcraft 1 på i dos 5.

    #54

    Hansens kammerat
    Bruger
    116 indlæg
    Offline

    Edit: jeg har fuldstændigt overset detaljerne.

    Jeg synes du skal have børn – eftersom du har oprettet denne tråd:)

    #55

    Kwanza
    Bruger
    5.494 indlæg
    Offline

    #54 Hvad fabler du om? Hvor nævner #0 noget om sin partners alder? Og hvilken partner? Han skriver, at han for nylig har afsluttet et forhold.

    #56

    Hansens kammerat
    Bruger
    116 indlæg
    Offline

    #55 Jeg er stået alt for tidligt op:(

    #57

    GrayHair
    Bruger
    2.137 indlæg
    Offline

    Nu har jeg besluttet at jeg er blevet for gammel til at få børn. Som jeg altid siger når jeg bliver spurgt “så har det aldrig passet” og “jeg er pragmatisk, så jeg har valgt at stoppe et forhold i stedet for at få børn for at holde sammen på noget, der ikke fungerede”.

    Jeg tror at ham der skrev har ret i at græsset altid er grønnere på den anden side, men jeg vil også sige at set i bakspejlet og hvis jeg kunne gøre det hele om, så VILLE jeg have haft børn (men ikke fordi jeg fortryder mine valg).

    Det betyder dog ikke at jeg ikke er lykkelig – der er bare andre ting i livet der giver mig den følelse

    Dingleswitch

    #58

    Kraben
    Bruger
    2.016 indlæg
    Offline

    Jeg mindes jeg engang læste en artikel i Jyllandsposten omkring hvad man skulle gøre og hvad man ikke skulle gøre for at opnå lykke. Dette ud fra nogle forudsætninger som, efter fri hukommelse, (relativ) økonomisk frhed, frihed til at gøre som passede en, et sundt og raskt sind mm. De mennesker var gennemsnitlige de mest lykkelige.

    Dertil blev så nævnt, at det “værste” man kunne gøre, var at sætte børn i verden. Mindre penge, mindre frihed og mindre søvn på ikke altid selvvalgte tidspunkter, men mere når det passede ind.

    Til gengæld var de lykkeligste mennesker dem, som alligevel havde sat børn i verden, opforstrede dem og når tiden var inde sendt dem afsted. De mennesker var de allermest lykkelige mennesker idet de nu havde fået deres frihed og økonomi tilbage og ikke havde ansvar for andre end dem selv.

    #59

    heiner1979
    Bruger
    1.320 indlæg
    Offline

    Synes det er et meget komplekst spørgsmål. For du har jo ikke rigtig noget sammenligningsgrundlag. Hvis du spørger mig, som altid har ønsket mig at få børn (Langt mere og før end min kone faktisk), nu har børn. Så vil jeg sige nej.. Mine børn er et og alt for mig.
    Men du, har jo ikke børn. Du ved jo ikke rigtig hvad du “går glip af”.
    Har du i øvrigt tænkt tanken: Hvilken verden du evt ville sætte børn ind i? Ved jeg måske drejer lidt off topic her, men jeg har sku tit tænkt på vi er i den sidste fase af vores “menneskets” eksistens (som vi kender den). Måske er mine børn den sidste generation? Måske er vi der sidder her og skriver? Skrækkelig tanke, og jeg håber naturligvis ikke det er tilfældet.
    Det kan lyde som en latterlig floskel, men måske hvis du ikke tænker så meget over det, du ikke projekterer så meget pres på din fremtidige partner. At det kommer helt af sig selv? Det kan da også være din næste partner har børn allerede? Mit råd: Slap af. Åbn en go øl.. Det skal nok gå..

    Expect my visit when the darkness comes. The night I think is best for hiding all

    #60

    Nickell
    Bruger
    4.302 indlæg
    Offline

    #59: Jeg har siddet med samme tanke omkring verden, men jeg/vi er jo selv født ind i en kold krigstid. Verden var tæt på dommedag dengang, og måske er det bare et grundvilkår. Det vigtigste er at skærme børnene for al den dommedagssnak…

    Familiv uden kemi? Tjek http://gronfamilie.dk/

    #61

    SwineCandy
    Bruger
    24 indlæg
    Offline

    #59 “men jeg har sku tit tænkt på vi er i den sidste fase af vores “menneskets” eksistens (som vi kender den)” <– Hvorfor tror du det?

Viser 15 kommentarer - 46 til 60 (af 109 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.