mandag, marts 30, 2020

Kan man blive lykkelig? Et liv uden børn

Daily Rush Debat Off-topic Kan man blive lykkelig? Et liv uden børn

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Schalde
    Bruger
    5.892 indlæg
    Offline

    Hej DR.

    Et lidt ømt emne at snakke om men synes alligevel det er værd at bringe op og kunne godt tænke mig at høre folks holdninger.

    Jeg er en 37 årig fyr som for nydelig har afsluttet et 1½ år lang forhold da jeg har haft psykiske problemer og depression. På trods af at jeg er et fuldt funktionelt menneske med fuldtids arbejde, god økonomi og en god snes tætte venner. En af vores store udfordringer i mine forhold jeg har haft er at jeg er stærkt introvert og det rammer mig på forskellige måder i hverdagen og har i det sidste par år givet mig seriøs røvfuld.

    Det indebære at jeg fint kan lave ting i min hverdag ses med venner, fodbold o.l men bliver hurtig drænet for energi i et sådan omfang at jeg aflyser ting med venner, familie kæreste, direkte lyve over for dem for at kunne undgå at være social.

    Jeg har nu været til psykolog over en længere periode og hun siger at jeg skal prøve at give lidt slip på tanken om den typiske kernefamilie med 2-3 børn, hustru hund, kat osv da hun mener det kan skabe store problemer i vores forhold selvom jeg har gode intentioner om at være der for dem alle, og hun kan selvfølgelig havde ret, men det er bare utrolig svært at leve i et samfund i dag jeg føler man bliver set ned på hvis ikke man ønsker at få børn (eller er i hvert fald noget der køre oppe i mit hoved)

    Det skal også lige hurtig nævnes at jeg har verdens skønneste mor men min barndom har været meget plaget af en far der var alkoholiker, aldrig var der for mig og ku være lidt ubehagelig over for min mor, jeg ved ikke om det har givet noget udslag.

    At få børn har altid været lidt on/off for mig, har altid været nervøs for situationen pga ovenstående men kan rigtig godt lide børn dog uden at være skrug på nogen måde selv i en alder af 37 og med en sød eks kæreste.
    Jeg ved de fleste på DR har børn eller ønsker men kunne være rart at få jeres holdning om netop min livs situation, andre der kæmper med lignende psykiske udfordringer, evt Introvert og hvordan tror i et liv uden børn vil være, kan man blive lykkelig alligevel?

    Det har været en smule grænseoverskridende for mig at skrive dette indlæg så håber folk vil holde en god tone : )

    I could agree with you, but then we'd both be wrong

Viser 15 kommentarer - 31 til 45 (af 92 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #32

    -dut-
    Bruger
    2.632 indlæg
    Offline

    #31 det er jo heldigvis dit eget valg. Ligesom mange med børn har valgt dette og ikke fortryder.

    #33

    mengsk
    Bruger
    1.085 indlæg
    Offline

    Tror Adoption kræver virkelig et kald, da biologien ikke hjælper dig synderligt.
    #27
    Har i øvrigt haft studiejob på et plejehjem, også her var dem der aldrig fik besøg eller ikke havde børn -forholdsvis nedtrykte og henfaldne at opleve. Men nu er velfærdsstatens institutioner jo generelt ret dysfunktionelle.

    Selv dem med Alzheimers som dog fik besøg havde det federe.
    Btw det at få børn og børnebørn for sine forældre har også været vidunderligt for mig.

    Også er jeg ikke synderligt troende men har da også her fået en anden opfattelse på dette område efter jeg har fået børn. Går i kirke til jul, din defensive stil gør altså at du ikke tager nyt ind.

    - Spil Vanilla, lev drømmen.

    #34

    Kolben
    Bruger
    18.647 indlæg
    Offline

    Sålænge man måler sin egen lykke efter andres målestok, så er man dømt til at være ulykkelig. Især hvis man falder udenfor normen. Alle er forskellige. Det er noget flertallet ikke ser ud til at forstå, selvom de som regel påstår det modsatte. Dem jeg kender, der ser ud til at være mest lykkelige, er dem, der åbent træder udenfor normen og på samme tid hviler i det. Der er en helt særlig ro omkring den slags mennesker. Ofte er deres trick at lade være med at tage alting så skide alvorligt.

    Jeg har bekendte med børn, der har levet årevis på sammenbruddets rand. Enten fordi de ikke kan holde børnene ud eller fordi de fik børn med de forkerte eller fordi de ikke magter ansvaret for andre levende væsener. Jeg har også bekendte med børn hvor lykken stråler ud af dem, fordi det var det rigtige for dem at få børn, og det tydeligvis er det bedste der nogensinde er hændt dem.

    Det handler om regne ud hvad det rigtige er for en selv, og så håbe at man finder det. Det er intet facit og ingen opskrift, andet end at leve som man nu bedst kan. Og nogle gange kan det rigtige være “hvad end der skete”, når man i sidste ende får indrettet sig efter det. Folk der ikke fik børn og er kede af det, dem har jeg ondt af. Folk der fik børn og er kede af det, dem har jeg ondt af. Fordi de er kede af hvordan deres liv udartede sig – ikke fordi de valgte det ene eller det andet.

    Om du får børn eller ej er ikke objektivt vigtigt for om du bliver lykkelig. Det eneste af betydning er om du i sidste ende hviler i udfaldet og accepterer det. Og om det er tilfældet er det kun dig der har lov til at have en mening om.

    P=NP?

    #35

    Spoock
    Bruger
    1.438 indlæg
    Offline

    Ingen børn og ingen ønske om det. Jeg deler fuldt ud opfattelsen af at samfundet stiller spørgsmålstegn ved at folk ikke ønsker børn. Det er dog værst for kvinder, der melder ud at de ikke ønsker det, for hvorfor vil de dog ikke være mor? Som debatten viser herinde, kan fronterne til tider stå stærkt overfor hinanden. Børn ændrer liv – om det så er til det gode eller dårlige, er jo alt efter opfattelse.

    Jeg tror dog på man sagtens kan være lykkelig ude, men som #34 er inde på, skal man ikke måle sin lykke ud fra andre. Man skal kigge indad og prøve at mærke efter hvad man selv ønsker og så gå efter det.

    #36

    GrayHair
    Bruger
    2.093 indlæg
    Offline

    #35 godt sagt

    Dingleswitch

    #37

    Bams
    Bruger
    2.003 indlæg
    Offline

    Jeg håber du får det bedre. Depression, angst, stress og alt det andet er hårdt og svært. Ikke alle får sig selv med ud på den anden side, men langt, langt de fleste gør.

    Og så er det også en del af livet. Jeg er 36 år og oplever på både mig selv og min opgangskreds, at livet byder os alle op til dans på forskellige måder. Jeg er selv far til ‘en 2-3 børn’ og jeg “lever” det liv der refereres til som ‘de 3 v’er’. Jeg tror hverken det er bedre eller ringere, eller svære eller nemmere end det andet. Jeg har selv været tæskesyg med stress og angst, og det var fandme hårdt. Men for pokker, hvor var det også lærerigt.

    Forskellige hverdage skaber forskellige tanker, der skubber til vores hjerne. Men i sidste ende tror jeg det handler mere om, at finde sin egen vej. Der er ikke nogen vej, der er “lykkeligere”. Selvfølgelig kan du blive lykkelig uden børn!

    – Hvis du virkelig mærker en drivkraft i projekt ‘familie og børn’ – så gør det! Lad vær med lave sandsynlighedsregning på hvor god en far du bliver. Men vær klar på at gøre dit bedste – og det er godt nok – og dit barn vil elske dig for det.

    – Hvis du virkelig ikke mærker nogen drivkraft for ‘ familie og børn – så gør det! Og så gør en indsats for at få det fedeste liv på den måde. Udforsk dine interesser, skab en hverdag der opfylder dine behov(det er vigtigt), se verden, mød mennesker der interesserer dig. Og glem, glem, glem tanken om, hvad du mon gik glip af.

    Du kommer kun til at fortryde det valg, du ønskede at træffe, men ikke turde træffe. Uanset om det var det ene eller andet.

    Alt er en fase, intet i verden er permanent, og du kommer helt sikkert ud på den anden side. Kæmp for dig selv. Du skal nok klare den

    PS. https://positivepsychology.com/parenthood-paradox/
    Du bliver ikke lykkeligere af børn

    Jeg hoster når jeg kysser

    • Denne kommentar blev ændret for 2 måneder siden af  Bams.
    • Denne kommentar blev ændret for 2 måneder siden af  Bams.
    #38

    Jepparh
    Bruger
    1.725 indlæg
    Offline

    Jeg blev far i November 2018. Uha uha, sikke en omvæltning. Alt kraft og saft efter arbejde bliver suget ud af en, grundet den lille djævel. Han vil ikke sove om aftenen, så mit “hellige browsing og gaming moment” bliver revet fra mig – men så alligevel, det der lille latterlige smil, eller hans “nye move – altså en lille udvikling” gør det hele værd. Men det er meeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeega hårdt.

    Der er dage jeg ønsker mig tilbage til dengang jeg bare var mig selv, og havde 16 timers “fritid” udover job, og dage der gør jeg er lykkelig med hvor jeg er.

    Jeg tror, uanset status på dit liv, hvor du er, hvem du er, så vil der altid være en stemme der fortæller dig du burde gøre x, y eller z. At finde den hellige gral, og være decideret lykkelig dagen lang er uden for rækkevidde, uanset status på dit liv.

    #39

    Schalde
    Bruger
    5.892 indlæg
    Offline

    Mange tak igen for alt feedback. Har haft en travl dag så har ikke kunne svare men har læst det hele. Fantastisk inspirerende og til stor hjælp. Det kan jeg allerede mærke nu.

    Og så siger man vi mænd ikke er gode til at snakke om vores problemer

    Tak igen

    I could agree with you, but then we'd both be wrong

    #40

    heinrichs
    Bruger
    15 indlæg
    Offline

    Jeg har store problemer med søvn, som der det svære ikke rigtigt er nogen løsning på.. (har haft problemet hele livet..), plus diverse andre problemer med krop og hoved…

    Jeg vil ikke have børn, fordi jeg ikke vil kunne være der for dem… grundet min latterlige søvn er mit overskud meget lille, og vil ikke udsætte et barn for den sammen barndom som jeg havde. (min far har samme problemer med søvn som jeg har.

    Om man kan blive lykkelig uden? det aner jeg ikke, men jeg håber Min pointe er udelukkende, at jeg mener man har et ansvar for at se bare lidt indad inden man bringer et barn ind i verden.

    #41

    kongkim
    Bruger
    16.024 indlæg
    Offline

    #39 Bare rolig rigtige mænd er på DR

    Medlem af den religiøse Pc-Religion Konsol hader to the max. PC for ever. - Største ønske på DR: Alle fora på forsiden.

    #42

    mortendb
    Bruger
    361 indlæg
    Offline

    0# Der er ingen grund til at lyve når du aflyser, det er meget nemmere hvis du er ærlig omkring det. Der er nogen mennesker som slapper af når de er sociale med andre og så er der os andre som bestemt ikke slapper af i sociale sammenhæng..
    Ja, det er selvfølgeligt hyggeligt at se sine venner, men det er vigtigt at få sin ro.

    #43

    Mr_Wizard
    Bruger
    1.135 indlæg
    Offline

    #0 Hvis du ellers er i stand til at være 100% ærlig overfor dig selv. Så prøv at sætte dig ned og lave en liste over hvilke ting der gør dig mest glad idag. Lav dernæst en liste over hvilke ting der betyder mest for dig idag og som du ikke kan se en fremtid uden at de er inkluderet. Hvad ville du gerne kunne sige på dit dødsleje at du har opnået i livet? Hvis du kan være 100% rå og ufiltreret overfor dig selv og frasortere andres holdninger….så tror jeg du kommer tættest på det rigtige svar, FOR DIG!

    Men bare for at komme med nogle teoretiske indspark, sådan både lidt til 0# samt generelt fokuseret:

    1. Er du meget karriere bevist eller har planer om “store projekter” ude i fremtiden, som du ved vil tage det meste at din energi og overskud(og kræve en forstående kæreste/kone) og som du ser værende af “livs vigtig” karakter for dig at gennemføre….så er børn måske ikke noget der vil bidrage positivt. Især hvis du ikke har dem som en prioritering i nærheden af toppen på din liste(Læs: børn er tidskrævende i sig selv).

    2. Har du en eller anden form for psykisk lidelse/afhængighed, der gør at du kun lige knap kan tage vare på dig selv…..så vil det at få små børn, nok være en høj risiko for at blive en negativ oplevelse for begge parter.

    3. Har du altid/årrevis set børn som noget negativt/meget besværligt og din tvivl beror mest på “andres holdninger”…..så lad være!

    4. Men har du meget svært(det gør ondt i hjertet) ved at se en fremtid for dig, hvor du aldrig oplever at være far for nogen, kan du evt. også overveje at prøve lykken med at finde en kvinde/mor, med børn der har en alder hvor de ikke kræver den helt store “vedligehold” længere!

    Buttom line…..det er dig selv der har det sande/bedste svar!

    Ps. Bliver selv 40 næste gang alderen skal markeres og har pt. hverken børn eller kæreste…og jeg er vidst efterhånden 100% ok med ikke at få egne børn, meeeen skulle jeg møde den helt rette(læs: yngre ) kvinde og jeg ikke er blevet for gammel endnu, tænker jeg nok at jeg kan “overtales”! (har egentlig ikke tænkt over det, men forestiller mig at 45 nok er max alderen for mig at blive far i….så barnet ikke oplever man dør af alderdom inden konfirmationen er afholdt , he he ).

    • Denne kommentar blev ændret for 2 måneder siden af  Mr_Wizard.
    • Denne kommentar blev ændret for 2 måneder siden af  Mr_Wizard.
    #44

    Emilsa
    Bruger
    11.001 indlæg
    Offline

    #0 – Ladvære med at idealisere kernefamilien hvis du ikke føler du kan realisere den – Den er overvurderet og der er tusind andre måder at få et godt liv på. Hvis du gerne vil være far, bliv far – hvis du har dine tvivl… Så lad være med at gå efter det, hvis det sker – så sker det.

    Det lå ikke rigtig i kortene at jeg skulle have børn eller familie – det skete sådan lidt af bagvejen. Egentlig kørte jeg migselv i stilling til at være sådan en Pedersen fra Pedersen og Findus type der passede sigselv og sine projekter i et skur langt ude i skoven og det var egentlig min drøm i mange år – men sådan skulle det ikke gå…

    Men Introvert til Introvert – det er hårt at have børn, det dræner al social energi. Jeg har to og en overdraget teenager, det er fedt og jeg elsker dem – men jeg er hæftigt i underskud på alene tid og det tærer på mig.

    #13 – Befolkningstilvæksten er aftagende og det er meget usandsynligt vi rammer de 12 mia.

    “The Scandinavian Eddas and Sagas thunder with cosmic horror, and shake with the stark fear of Ymir and his shapeless spawn; whilst our own Anglo-Saxon Beowulf and the later Continental Nibelung tales are full of eldritch weirdness.” — H.P. Lovecraft

    • Denne kommentar blev ændret for 2 måneder siden af  Emilsa.
    • Denne kommentar blev ændret for 2 måneder siden af  Emilsa.
    #45

    Fox
    Bruger
    3.713 indlæg
    Offline

    #0 – sejt nok at spilde sin guts sådan der ! Jeg er 42 og har ingen børn. Har været sammen med den samme kvinde i +15 år (vi har dag her i feb….shit jeg glemmer det altid….) og vi er begge helt enige om at vi ikke skal have børn. Jeg oplever ikke at man bliver set ned på af den grund, men man kan godt mærke en “jamen i er jo heller ikke voksne endnu”-agtigt attitude fra nogen….hvilket jo er noget pjat.
    Jeg har gjort mange stupide ting i mit liv..hands down….men ikke at få børn er den smarteste beslutning jeg nogensinde har taget. “Jamen så bliver du jo ensom når du bliver gammel ?” – værste gang BS jeg nogensinde har hørt ! Dine børn kommer jo uanset ikke og besøger dig hver 3. – til den tid har de jo sikkert egne svigerbørn etc. F.eks. ser jeg ikke min egen mor pga. hendes alkohol misbrug…

    Forsøg ikke at leve op til andres idealer ! Det bliver du i hvert fald ikke lykkelig af.

    Vi har f.eks. et vennepar der har 5 børn (!) – de har ikke kongens mønt og lever som hvad jeg ville kalde fattige i DK. Muligt de om 20 år har en stor familie, men jeg ville ikke bytte med dem om så jeg fik en pistol mod tinningen.

    Sometimes you gotta rise above your morales

    #46

    ngin
    Bruger
    2.761 indlæg
    Offline

    Jeg er 33 år og har selv stået med de samme tanker som dig i mange år, men her i slutningen af 2019 tog vi endelig springet og venter nu tvillinger. Min kæreste har egentlig altid gerne ville have børn, så det var mig der haltede efter. Mit holdningsskifte skete blandt andet fordi min søster fik børn, og op til det punkt havde jeg egentlig ingen erfaring på nært hold, og så var de selvfølgelig nemme at afskrive som dyre/klamme

    At du skriver at du selv er 37 og nyligt single, ændrer selvfølgelig en del på selve “valget” i denne situation, men jeg synes at hvis du indser at du gerne vil have børn, så må du ikke give op. Mænd kan få børn til de rammer graven, så må du finde en yngre model at avle dem på. Vær tålmodig

    Jeg har absolut ingen problemer med folk der ikke får børn, men det undrer mig hvor mange der er herinde på DR. Det er virkelig sjældent at jeg har mødt folk 30+ IRL som direkte siger de aldrig vil have børn.

Viser 15 kommentarer - 31 til 45 (af 92 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.