søndag, marts 29, 2020

Kan man blive lykkelig? Et liv uden børn

Daily Rush Debat Off-topic Kan man blive lykkelig? Et liv uden børn

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Schalde
    Bruger
    5.892 indlæg
    Offline

    Hej DR.

    Et lidt ømt emne at snakke om men synes alligevel det er værd at bringe op og kunne godt tænke mig at høre folks holdninger.

    Jeg er en 37 årig fyr som for nydelig har afsluttet et 1½ år lang forhold da jeg har haft psykiske problemer og depression. På trods af at jeg er et fuldt funktionelt menneske med fuldtids arbejde, god økonomi og en god snes tætte venner. En af vores store udfordringer i mine forhold jeg har haft er at jeg er stærkt introvert og det rammer mig på forskellige måder i hverdagen og har i det sidste par år givet mig seriøs røvfuld.

    Det indebære at jeg fint kan lave ting i min hverdag ses med venner, fodbold o.l men bliver hurtig drænet for energi i et sådan omfang at jeg aflyser ting med venner, familie kæreste, direkte lyve over for dem for at kunne undgå at være social.

    Jeg har nu været til psykolog over en længere periode og hun siger at jeg skal prøve at give lidt slip på tanken om den typiske kernefamilie med 2-3 børn, hustru hund, kat osv da hun mener det kan skabe store problemer i vores forhold selvom jeg har gode intentioner om at være der for dem alle, og hun kan selvfølgelig havde ret, men det er bare utrolig svært at leve i et samfund i dag jeg føler man bliver set ned på hvis ikke man ønsker at få børn (eller er i hvert fald noget der køre oppe i mit hoved)

    Det skal også lige hurtig nævnes at jeg har verdens skønneste mor men min barndom har været meget plaget af en far der var alkoholiker, aldrig var der for mig og ku være lidt ubehagelig over for min mor, jeg ved ikke om det har givet noget udslag.

    At få børn har altid været lidt on/off for mig, har altid været nervøs for situationen pga ovenstående men kan rigtig godt lide børn dog uden at være skrug på nogen måde selv i en alder af 37 og med en sød eks kæreste.
    Jeg ved de fleste på DR har børn eller ønsker men kunne være rart at få jeres holdning om netop min livs situation, andre der kæmper med lignende psykiske udfordringer, evt Introvert og hvordan tror i et liv uden børn vil være, kan man blive lykkelig alligevel?

    Det har været en smule grænseoverskridende for mig at skrive dette indlæg så håber folk vil holde en god tone : )

    I could agree with you, but then we'd both be wrong

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 92 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #16

    NightBreaker
    Bruger
    6.673 indlæg
    Offline

    Min kæreste er også mere til den Introvert side hvor jeg ligge meget i midten af det hele. Vi har små 2 børn, hvor af den ene har autisme hvilket sætter ting meget i planlægnings mode, mere end det normalvis (børn er arbejde). Det har hun det godt med, men som dig har nu også til tider brug for pauser hvor der ikke er børn eller larm. Og det har vi fået til at virke rigtig fint, men meget ligger også på mig. Men det har givet mig meget især i de perioder af mit liv hvor jeg har haft det svært, det har det også for min kæreste.
    Men du skal bare finde den rettet der matcher dig godt, derefter kan I altid se om der skal være børn eller ej. Men valgte er dit. Lykke er ikke altid at få børn, men få nogen er det. Der er ikke noget forkert svar !

    #17

    S_Phoenix
    Bruger
    3.436 indlæg
    Offline

    Bom bom… absolut følsomt emne !

    Sjældent jeg kommenterer så meget mere herinde, men den her tråd fangede mig nu alligevel.

    Sidder i lidt samme båd som dig selv, og mit indtryk er selv at der er flere end som så der er hvor du er.

    Er selv 35, ingen børn, single, og har kæmpet i en del år med psyken på flere måder deriblandt det du selv nævner, og ja synes også at samfundet som det er idag bærer meget præg af at man nærmest “skal” have børn for at passe ind i de uskrevne rammer der i en eller anden grad er… Opbygningen af den normale familie og de 3 V’er.

    Jeg er selv der at jeg ikke regner med at få børn mere, selvom det har været et STORT ønske for mig i mange år. Og ikke mindst at jeg er rigtig god til børn, og ofte fået det smidt i hovedet at jeg ville være en god far.

    Men omvendt har jeg det også sådan at jeg som person ikke bare kan kneppe en kvinde gravid efter kort tid, og så være “glad”.

    Kommer selv fra en barndom jeg godt kunne have ønsket var anderledes på flere måder, og det har gjort at jeg har et ønske om at skal jeg sætte børn i verden så vil jeg ikke have at det/de ender som skilsmissebørn som mig selv.
    Så… finde en dame, være sammen med hende i en god rum tid, føle sig relativ sikker på at “she’s the one” så er tiden hurtigt hvor jeg er 40 eller tæt på, og er måske lige på den gode side (personlig holdning naturligvis).

    Samtidigt med at min psyke har været mit job de sidste 12 år, og først nu ved at finde et eller andet lys og håb for noget der ligner et liv.
    Så… er lidt der, at kommer hun og der kommer børn ind i billedet – FEDT ! – sker det ikke så må det være det.

    Vi har bare ikke alle samme udgangspunkter i verden, uanset hvordan vi vender og drejer det, så tror ikke at man skal sætte børn som svaret på den ultimative lykke, selvom de uden tvivl bringer meget godt i den retning ! – MEN det er lige så vigtigt at man ved hvad man kaster sig ud i, for ja som nævnt der er ingen tvivl om at det er knaldhårdt arbejde, ved jeg selv fra de venner og bekendte der har 1-4-5 børn.

    Hvis du inderst inde egentligt har det ok med ikke at skal sætte børn i verden, så stå ved det – eller forsøg for ved det ikke er nemt !.

    Går selv ofte i samme tanker som dig selv, men et eller andet sted så ja, jeg tror godt man kan blive “lykkelig” uden børn, og handler vel også lige så meget om man tror man kan magte opgaven, og om man vil være egoistisk nok på et eller andet plan når man har tumlet med noget psykisk at ens eget afkom KAN risikere at arve lortet som der for mange diagnoser er ca 66% chance for sker i en eller anden grad.

    • Denne kommentar blev ændret for 2 måneder siden af  S_Phoenix.
    #18

    Kwanza
    Bruger
    5.423 indlæg
    Offline

    Jeg er 35 år og har ingen problemer, jeg kommer fra en velfungerende familie, mine forældre var gift i over 50 år indtil min mor døde af kræft forrige år, jeg har to søstre, og har været sammen med min kæreste i over 12 år.

    Men vi skal ikke have børn. Der er bare ingen af os, der virkelig savner at have børn. 1 af 5 gange når vi ser andre med børn tænker vi, at det kunne være sjovt. Men 4 ud af 5 gange tænker vi, at det ikke er noget for os.

    Vi har et virkelig lykkeligt forhold og savner som sagt ikke børn, og derfor synes jeg ganske enkelt, at det vil være for stort et gamble at få børn. Ikke alle er glade for at få børn, og der kan gå alt muligt galt og opstå alle mulige problemer i forholdet.

    Statistisk set er par med børn ikke lykkeligere end par uden børn, og når vi allerede har et virkelig godt liv, så forestiller jeg mig ikke, at det kunne blive enormt meget bedre med børn.

    Hvis man skulle sætte tal på, bare for at illustrere tankegangen, så tænker jeg, at vi ved at få børn måske kunne blive 10% lykkeligere eller 50-90% mindre lykkelige. Forestil dig, at du har 50 millioner og så vælger at satse dem allesammen på rød i en roulette. Det sats giver ikke mening, fordi du er ikke 100% lykkeligere med 100 millioner end med 50 millioner. Forskellen på 0 og 50 millioner er langt større end forskellen på 50 og 100 millioner.

    Det er selvfølgelig absurd at sammenligne børn med penge, men det er altså bare for at illustrere min tankegang om, at hvis man ikke rigtig savner at have børn og i forvejen er rigtig lykkelige, så tror jeg man har mere at tabe end at vinde ved at få børn.

    Men vi hører selvfølgelig tit for det. Det er sjovt, at de mennesker i samfundet, der ellers ser sig selv som de mindst fordomsfulde, det er ofte dem, føler jeg, der har sværest ved at acceptere, at andre ikke vil have børn. Jeg har en teori om, at mange af dem der ikke kan acceptere det, det er folk der aldrig selv indså, at man faktisk ikke behøves at få børn, og som måske havde fravalgt det, hvis de vidste, at de havde et valg.

    Hvis man virkelig føler, at man mangler børn i sit liv, hvilket mange gør, så skal man selvfølgelig have børn, men det er vigtigt, at man stiller sig selv det spørgsmål og overvejer det grundigt. Der er alt for mange som får børn, som ikke burde have fået børn.

    Jeg ved godt, at min situation ikke er den samme som din #0, men det var hvad jeg lige kunne byde ind med af tanker.

    Edit: Lige en tilføjelse. Det kan efter min opfattelse til tider være svært at have ærlige samtaler med forældre om dette her, fordi der er meget få forældre, der vil indrømme det, hvis de har fortrudt at de fik børn eller i det hele taget sige noget negativt om det ud over at det kan være hårdt. Der er nok nogen der er bange for, at det ville være det samme som at antyde, at de ikke elsker deres børn.

    • Denne kommentar blev ændret for 2 måneder siden af  Kwanza.
    #19

    GrayHair
    Bruger
    2.093 indlæg
    Offline

    Kan man blive lykkelig af ikke at have børn – ja det kan man sagtens.
    Bliver man set ned på fordi man ikke har børn – bestemt

    Især når man skal ud og finde en ny kæreste (jeg er 40++), så er fokus på om man har børn. Jeg har oplevet at få at vide at jeg ikke forstod følelser, fordi jeg ikke har børn. Hvem herinde har ikke oplevet at en diskussion blev afsluttet med “det ved du ikke noget om, da du ikke har børn”. Se på single rejser, det er få single single rejser, men massere af single rejser med børn.

    Hele vores samfund er lagt an på at have børn, vores statsminister brugte hele sin nytårstale på at tale om børn, der er store bannere / reklamer om at børn er vigtig.

    Så selvfølgelig vil du lettere, MEGET lettere blive accepteret af fremmede, hvis du har børn. Men derfor kan du sagtens blive lykkelig – det gælder om at finde ud af, hvad du har lyst til og hvad der gør dig lykkelig.

    Det er ligemeget, hvad andre mener og tænker – hvad gør dig lykkelig

    Dingleswitch

    #20

    mOO-iM-AcOW
    Bruger
    1.914 indlæg
    Offline

    puha. svært emne. Spørgsmålet om man kan blive lykkelig uden børn ? Sagtens. Det hander dog om at acceptere det og nyde det man har. Det gælder sådan set i alle livets aspekter.

    Jeg er selv 36 og har en ældre kæreste med 2 børn (20 og 22) jeg kom ind i deres liv da de var 11 og 13. efter 5 år sammen besluttede vi for at få børn sammen. Dog grundet hendes høje alder kunne vi ikke få fertilitets behandling gratis. Så efter at have brugt 100.00 med flere mislykkede forsøg og 1 gang hvor barnet blev tabt måtte vi konkludere at børn var ikke noget vi fik sammen. Så det tog nogle hårde år for os begge at acceptere at vi ville hinanden mere end have børn. Så efter accept af dette har vi virkelig nydt livet uden små børn selvom vi begge har ønsket dette. min vennekreds har alle fået børn og vi er med til samtlige fødselsdage og passer dem. Jeg er lykkelig over at have en omganskreds med børn og kan få et indblik i deres liv. Samtidig er jeg osse lykkelig når vi har afleveret børnene og kan nyde stilheden.

    nå det jeg prøver at sige er. Så længe du selv kan acceptere dig selv og det du ønsker og kig på hvad kan du få ud livet så bliver det meget lettere.

    håber du finder glæden med livet

    #21

    mengsk
    Bruger
    1.085 indlæg
    Offline

    “Larmer, Lugter og bruger ens penge” Og det sjælent de ikke giver mig ret.

    – De vil nok ikke gøre det utilpas, men de gør dig en bjørnetjeneste at bekræfte din ukorrekte antagelse. Den rummer godt nok ikke megen sandhed. Du burde snakke med folk der udfordrer dig, lidt på dine udtalelse, også evt moderer dem, så andre har lyst til at dele deres syn med dig.

    Når det er sagt, får alle ikke børn. Men jo meningen med liv, er jo netop liv. Og den næste generation er ret væsentlig i den lille sætning.

    Det at du undgår barnedåb mv, virker til du ikke selv kan forholde dig til din situation. At du ikke tør bare nærme dig det, uden at opsætte diverse begrænsende præmisser.

    Når alt det er sagt ja alle får ikke børn, men det er ikke pga skæbnen eller en guddomlig plan, det er bare individuelt uretfærdig tilfældighed – lige som så meget andet. Grunden til at mange mænd ikke får børn, er prævention. Ellers havde naturen fikset det for dem, uden at skabe en skrukfølelse eller lign. Der er vel også denne mangel der kan gøre at syge og uafklaret mænd, ender som vanrøgtende fædre/alko u name it.

    “kan man blive lykkelig, ja men det er ikke kun et level du opnår, det er en gentagende belønning, som kræver lidelse, ulykke, fordybelse, hengivenhed og indsats.(+en masse andet)

    - Spil Vanilla, lev drømmen.

    #22

    SwineCandy
    Bruger
    24 indlæg
    Offline

    #19 “det ved du ikke noget om, da du ikke har børn” <– Præcis. “Se, hvor meget vi lider, derfor føler vi os berettiget til sympati og særbehandling”. Lidt ligesom de der mødre der går på en vej med barnevogn, og selv om der er extra plads til at de kan køre en smule ud til siden med deres barnevogn, så påtager de sig ofte den der “jeg er alene-mor og jeg lider, jeg skal fylde det hele for dét har jeg ret til”. Som om at når du hár et barn, så får du automatisk tur-pas til at du kan tillade dig at være endnu mere hensynsløs idiot.

    Jeg tror, at de fleste folk ofte glemmer, hvorfor de helt specifikt “ønsker” at få et barn (eller flere). Så i stedet for: “jeg har endelig overskud til at føre min visdom og viden videre til endnu et menneske, som kan give noget værdigfuldt til denne verden og menneskeheden”, så bliver det ofte til: “jeg vil ikke føle mig ensom eller udenfor, alle andre gør det, så nu skal jeg også – og så kan jeg have en Badge of Victimhood, så jeg kan være an martyr, fordi jeg har opgivet så meget for mine børn, så DE også skal høre for det senere i livet”…

    Det virker også tit at dem der hár børn (og ved, at de ikke bare kan Ctrl+Z det) skal reklamere over for deres “venner” om “hvor godt det er” at have børn – med andre ord, at hive dem ned i deres egen form for elendighed, så de kan føle sig bedre over ikke at være alene i den synkende båd.

    #23

    kongkim
    Bruger
    16.021 indlæg
    Offline

    #21 Det virker lidt som om du kun har læst de ting ud vil være uenig med i min tekst.
    Syntes du skal prøve at læse det igen, eller om ikke andet lade være med at ligge det ud som om hvad jeg syntes personligt og føler er forkert.

    Børn kan da være ganske søde, men jo de Larmer, Luger og bruger ens penge. Har aldrig mødt nogen der ikke gør. Og kender skam mange med børn der bestemt ikke er enig i jeg ikke syntes det er det meste fantastiske i verden. Men det syntes “alle” forældre jo om deres egen børn

    Meget at tråden her handler enda om at mange andre folk har en holdning til at normen er at få børn, så hvis du tror som du skriver at folk ikke vil dele deres syn på det. Ja så er du da meget forkert på den. For folk er bestemt ikke bleje for det og nogen gange ubehøvlet over for en hvis man siger man ikke ønsker at få børn.

    Og tillykke jeg tror du er den eneste i verden som ved hvad meningen med livet er så.
    Tror det hjælper mange med at få noget at fokusere på. Men det gør religion også osv. Det er individuelt fra person til person.

    Og sige jeg ikke kan forholde mig til min egen situation? Tror du skal se at fiske din psykologi op af lommenigen. For jeg er mere en klar over mit valg og min situation, og den er tænkt igennem mange gange og i mange år. Og talt igennem med mange. Og hvad angår barnedåb osv. så syntes jeg bare det er dødes pølse og på igen måde sjovt, spændende hyggeligt eller givene, og er udover det heller ikke selv døbt.

    Vi er så heldige at leve i 2020 hvor der er prævention. Det har jeg sq været glad for mange gange
    Men at sammenline folk uden børn og lysten til det. med årsagen til “vanrøgtende fædre/alko u name it” Jesus christ da…. Kan sq ikke lige se hvad det har med hinanden at gøre.

    Man kan godt blive lykkelig uden børn.
    Men som jeg også skrev. Hvad er lykke? For du kan i hver fald ikke svare på hvad lykke er for nogen som helst andre end dig selv i den her tråd.

    Medlem af den religiøse Pc-Religion Konsol hader to the max. PC for ever. - Største ønske på DR: Alle fora på forsiden.

    #24

    Mart33N
    Bruger
    3.162 indlæg
    Offline

    #0

    Vedr. dine bekendtskaber: Lær at være ærlig overfor dine venner og familie og forklar hvorfor du ikke kan overskue at være sammen med dem. Det er langt bedre på lang sigt, også hvis du håber på forståelse for din situation.

    Jeg ved udemærket hvordan du har det, har selv gjort det samme tidligere, men efter at have kæmpet med stress og angst, så har jeg bare lært at sige tingene som de er. Så må jeg bare gøre lidt ekstra ud af at forklare folk, at det ikke er fordi jeg ikke vil dem, men jeg kan bare ikke magte mere pt. Det forstår de fleste heldigvis og de som ikke gør kan fise af.

    Det er OK at søge ind i sig selv især hvis man stikker hovedet ud en gang i mellem og trækker lidt “ny luft” ude blandt folk.

    Vedr. det at få børn:

    Gør som du føler for, du skylder ikke nogen noget på den front. Jeg kommer selv fra en barndom der havde elementer jeg har svoret aldrig skal overgå mine børn og det er min drivkraft. Men jeg skal da være ærlig at sige, at jeg nogle gange savner at være uden børn. Omvendt så er det også stort at følge deres udvikling og være sammen med dem når noget bare “klikker” for dem for første gang (svømme, fløjte.. you name it).

    Til sidst vil jeg sige, at jeg kender en pige som havde store psykiske problemer. For hende blev “frelsen” at få børn. Så den effekt kan de også have, men at stole på at det sker er nok lidt søgt.

    TL;DR Gør som du har lyst til så længe du behandler folk pænt og skid hul i hvad andre tænker om det. Det er dit liv og du skylder ikke nogen noget.

    Google

    #26

    mengsk
    Bruger
    1.085 indlæg
    Offline

    #21 “et virker lidt som om du kun har læst de ting ud vil være uenig med i min tekst.
    Syntes du skal prøve at læse det igen, eller om ikke andet lade være med at ligge det ud som om hvad jeg syntes personligt og føler er forkert.”

    – jamen det du siger er forkert. (og det er ikke relevant, du anmelder en strand ud fra et enkelt sandkorn. som du så øverigt ser på i 2d.

    “Meget at tråden her handler enda om at mange andre folk har en holdning til at normen er at få børn, så hvis du tror som du skriver at folk ikke vil dele deres syn på det. Ja så er du da meget forkert på den. For folk er bestemt ikke bleje for det og nogen gange ubehøvlet over for en hvis man siger man ikke ønsker at få børn.”

    – jeg er sikker på det er mange undtagelser.

    “Børn kan da være ganske søde, men jo de Larmer, Luger og bruger ens penge. Har aldrig mødt nogen der ikke gør. Og kender skam mange med børn der bestemt ikke er enig i jeg ikke syntes det er det meste fantastiske i verden. Men det syntes “alle” forældre jo om deres egen børn ”

    – Nej det er forkert (også selv om du føler det).

    “Og tillykke jeg tror du er den eneste i verden som ved hvad meningen med livet er så.
    Tror det hjælper mange med at få noget at fokusere på. Men det gør religion også osv. Det er individuelt fra person til person.” – At reducerer min udmelding, fordi du antager jegt er den eneste i verden ud af/89% af menneskeheden som får børn, Det hæmmer dit perspektiv. Iøvrigt, de fleste religioner anviser at vejen til mening går igennem børn, men altså du undgår vel heller ikke homoseksuelle selv om din religion forskriver det? – så igen forplumre du det du skal forholde dig til.

    “Og sige jeg ikke kan forholde mig til min egen situation? Tror du skal se at fiske din psykologi op af lommenigen. For jeg er mere en klar over mit valg og min situation, og den er tænkt igennem mange gange og i mange år. Og talt igennem med mange. Og hvad angår barnedåb osv. så syntes jeg bare det er dødes pølse og på igen måde sjovt, spændende hyggeligt eller givene, og er udover det heller ikke selv døbt.” – Du undgår du iøvrigt også andres overgangs riter, for din egen skyld ? – Begravelse, bryllup, fødselsdage etc. Isåfald er du igen på vej på afveje(og nej jeg jubler heller ikke over disse events, men man deltager jo ikke kun for sin egen skyld.

    Vi er så heldige at leve i 2020 hvor der er prævention. Det har jeg sq været glad for mange gange
    Men at sammenline folk uden børn og lysten til det. med årsagen til “vanrøgtende fædre/alko u name it” Jesus christ da…. Kan sq ikke lige se hvad det har med hinanden at gøre. – min pointe er jo netop at udviklingen på dette område har overhælet din psyke (i evolutionær kontekst), ja du er måske glad for de børn du ikke fik, men det er jo et paradoks. for du vil aldrig vide hvilken effekt det at have børn, havde haft på dit liv, din mentale situation etc. OG det at jeg inddrager ufrivlige graviditer, som en effekt der afføder reduceret mænd, som ender imisbrug, vanrøgt etc. Er det så vanvittigt?

    Man kan godt blive lykkelig uden børn.
    Men som jeg også skrev. Hvad er lykke? For du kan i hver fald ikke svare på hvad lykke er for nogen som helst andre end dig selv i den her tråd.

    – Igen du kan ikke blive lykkelig, det er noget man er momentalt, som feks “når dit søvn drukne barn står med puden under armen og morgen klokken lort.” – Det handler om at give sig hen, + alt det jeg sagde tidligere.

    Jeg har lige parkeret lykken foran dig, men du forsætte med at spørge til den. ‘HVonår kommer den!”, du bliver nød til at ændre på din situation for at opnå¨et nyt perspektiv. OG — hvis man ikke kan svare på hvad lykken er ud fra sit eget perspektiv, så får du svært i din søgen – Vi snakker kvalitativ lommeforskning her.)

    - Spil Vanilla, lev drømmen.

    #27

    kongkim
    Bruger
    16.021 indlæg
    Offline

    #26 Haha du lyder næsten som en fanatiker med en religiøs baggrund.

    Men fred være med det. Jeg er ikke forkert på den da jeg ikke pådutter nogen noget andet end at beskrive min egen holdning. og jeg er i hver fald ikke enig med dig.

    Og så bliver jeg ikke nød til at ændre mit perspektiv, da jeg ikke ønsker at ændre min situation? Er ganske afklaret med den. OG så har jeg da vist ikke spurgt dig HVORNÅR lykken kommer. Men hvad er lykken, og det kan du kun svare på for dig selv.

    Medlem af den religiøse Pc-Religion Konsol hader to the max. PC for ever. - Største ønske på DR: Alle fora på forsiden.

    • Denne kommentar blev ændret for 1 måned, 4 uger siden af  kongkim.
    #28

    Spionas
    Bruger
    1.622 indlæg
    Offline

    Jeg synes godt nok også der er mange fordomme her i tråden om os der HAR børn. Nej, det er ikke givet at vi med børn synes det er evigt fedt, prædiker forældreskabets glæder for alle eller ser ned på folk uden børn. Hvis I støder på mange af den slags i jeres omgangskreds – så få en ny omgangskreds.

    Jeg er 42, er gift og har ét barn. Det lå bestemt ikke i mine kort at jeg skulle have børn, da de aldrig har sagt mig specielt meget og jeg har aldrig haft drømmen om kernefamilien. Nu gik det bare sådan at jeg fik en kæreste som gerne ville have børn og så må man jo finde et kompromis hvis man gerne vil være sammen.

    Jeg har på ingen måde fortrudt at vi fik et barn. Det har virkelig åbnet for nogle følelser jeg ikke anede jeg havde. Men det er omvendt også en evig kilde til bekymringer og dårlig samvittighed, da der sandsynligvis altid vil være ting man synes man burde gøre bedre eller anderledes. Det er bare rigtig hårdt og utaknemmeligt i perioder og det gør ved gud heller ikke altid noget godt for ens parforhold. Så jeg vil bestemt ikke sige jeg er mere lykkelig efter at have fået barn – det er bare en anden situation. Jeg kan da heller ikke sige mig fri for at jeg til tider må lade være med at læse nyheder fordi det ikke er en rar tanke at have sat et barn i en verden hvor der sker så meget negativt som i disse år.

    #0 Der er ingen tvivl om at du går glip af noget ved ikke at have børn. Men sådan er det jo altid. Jeg går også glip af noget ved at have fået barn. Og det er jo fuldstændig op til den enkelte at forsøge at vurdere hvad der betyder mest for en. Jeg er sikker på du sagtens kan være lykkelig i et liv uden børn.

    Jeg kan i øvrigt godt genkende det introverte. Det er jeg selv og det har nok været medvirkende til at jeg ikke har specielt mange venner. Når først tiden til arbejde og familie er brugt, så har jeg rigtig svært ved at engagere mig i ret meget mere. Det er ikke fordi jeg ikke værdsætter mine venner og øvrige familie, men jeg har bare virkelig meget brug for mine aftener og nogle fridage hvor jeg ikke behøver være social.

    • Denne kommentar blev ændret for 1 måned, 4 uger siden af  Spionas.
    • Denne kommentar blev ændret for 1 måned, 4 uger siden af  Spionas.
    #29

    knekker
    Bruger
    1.631 indlæg
    Offline

    Og folk der hár børn får nærmest særbehandling og yderst respekt fordi:

    Ligesom attraktive folk bliver forskel behandlet, saa vil jeg pastaa at det ligger genetisk i mennesker at saerbehandle attraktive, gravide kvinder, familier, rige eller kendte folk, da vi er en art der er i konstant udvikling paa at forbedre os, og soerge for at de bedste gener foeres videre til den naeste generation, derfor ser vi den tendens til at folk gerne vil hjaelpe denne kategori for at skabe de bedste rammer for deres dagligdag, saa de opnaar det de vil.
    Jeg siger ikke at du og jeg som er uden boern, ikke er vigtig, men folk med boern der soerger for at holde vores race fra at uddoe, er bare mere vigtigt, og det forstaar jeg godt.
    Red Pill Coach har lavet en ret interessant video omkring hvorfor der er denne “forskelsbehandling” iblandt os.
    https://www.youtube.com/watch?v=SP549qfy0gM

    • Denne kommentar blev ændret for 1 måned, 4 uger siden af  knekker.
    #30

    SturmW-Ghost
    Bruger
    12.243 indlæg
    Offline

    Der er ikke overraskende meget fokus på at få børn – Obs. læs egne biologiske børn, indtil videre. Jeg finder det interessant, at adoption ikke er blevet nævnt endnu som en mulighed

    "In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".

    #31

    Tjaz
    Bruger
    3.889 indlæg
    Offline

    Jeg er selv 37 år og har heldigvis ingen børn tros et tidligere forhold som varede i 6½ år. Selv om jeg ikke ser ned på folk som vælger at få børn, så er det I min optik et ekstremt primitivt valg at tage. Trangen til at få børn er jo udelukkede drevet af overlevelses instinkter, og der er ingen fordele i det som samfundet er bygget op i vores del af verdenen.

    Hvis man vil have beskytter behovet opfyldt, så anskaf et kæledyr.
    Hvis man vil have mening med livet, så find en hobby som gør en forskel i dit liv.

    Men hvis du siger det i selvskab med en som selv har børn, så får du standard hjernevask smørren “Men du kan slet ikke sætte dig ind i glæden, når du ikke selv har børn”. Den sætning er så kvalme vækkende at jeg er ved at kaste op, når jeg høre den. Det svare til en alkoholiker som roser alkohol til skyerne.

    Heldigvis er der flere og flere som falder ind over kategorien barnløs efter egent valg.

    Når alt det er sagt, så findes der selvfølelig både søde børn og forældre som ikke er totalt hjernevasket i forbindelse med at have fået dem.

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 92 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.