lørdag, september 26, 2020

Kan man blive lykkelig? Et liv uden børn

Daily Rush Debat Off-topic Kan man blive lykkelig? Et liv uden børn

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Schalde
    Bruger
    6.130 indlæg
    Offline

    Hej DR.

    Et lidt ømt emne at snakke om men synes alligevel det er værd at bringe op og kunne godt tænke mig at høre folks holdninger.

    Jeg er en 37 årig fyr som for nydelig har afsluttet et 1½ år lang forhold da jeg har haft psykiske problemer og depression. På trods af at jeg er et fuldt funktionelt menneske med fuldtids arbejde, god økonomi og en god snes tætte venner. En af vores store udfordringer i mine forhold jeg har haft er at jeg er stærkt introvert og det rammer mig på forskellige måder i hverdagen og har i det sidste par år givet mig seriøs røvfuld.

    Det indebære at jeg fint kan lave ting i min hverdag ses med venner, fodbold o.l men bliver hurtig drænet for energi i et sådan omfang at jeg aflyser ting med venner, familie kæreste, direkte lyve over for dem for at kunne undgå at være social.

    Jeg har nu været til psykolog over en længere periode og hun siger at jeg skal prøve at give lidt slip på tanken om den typiske kernefamilie med 2-3 børn, hustru hund, kat osv da hun mener det kan skabe store problemer i vores forhold selvom jeg har gode intentioner om at være der for dem alle, og hun kan selvfølgelig havde ret, men det er bare utrolig svært at leve i et samfund i dag jeg føler man bliver set ned på hvis ikke man ønsker at få børn (eller er i hvert fald noget der køre oppe i mit hoved)

    Det skal også lige hurtig nævnes at jeg har verdens skønneste mor men min barndom har været meget plaget af en far der var alkoholiker, aldrig var der for mig og ku være lidt ubehagelig over for min mor, jeg ved ikke om det har givet noget udslag.

    At få børn har altid været lidt on/off for mig, har altid været nervøs for situationen pga ovenstående men kan rigtig godt lide børn dog uden at være skrug på nogen måde selv i en alder af 37 og med en sød eks kæreste.
    Jeg ved de fleste på DR har børn eller ønsker men kunne være rart at få jeres holdning om netop min livs situation, andre der kæmper med lignende psykiske udfordringer, evt Introvert og hvordan tror i et liv uden børn vil være, kan man blive lykkelig alligevel?

    Det har været en smule grænseoverskridende for mig at skrive dette indlæg så håber folk vil holde en god tone : )

    I could agree with you, but then we'd both be wrong

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 109 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #1

    Ghidora
    Bruger
    8.546 indlæg
    Offline

    Hvis du ikke selv ønsker at få børn, så skal du hellere ikke få dem for at leve op til et eller andet ideal.

    Men hvis du selv har et ønske om at få børn, så syntes jeg ikke du skal snyde sig selv for det, for at undgå eventuelle problemer?

    Det kan jo netop være det at få børn har en positiv effekt på dig og din psyke!

    Ghidora84

    #2

    kongkim
    Bruger
    16.215 indlæg
    Offline

    @schalde

    Der er sq ikke noget galt i det og heller ikke i at komme ud med det her på DR.
    Som flere ved har jeg også selv flere gang brugt DR til at komme af med mine tanker.

    Og så lidt sjove facts kontra dig.
    Jeg selv er 37 års. fast arbejde god økonomi, har haft noget depression før over flere gange, og sidste år blev jeg syg pga. stress efter mine blodpropper.
    Jeg havde en hård opvækst, men med verdens bedste mor, der dog har Alzheimer nu.
    Jeg har ingen børn, men ønsker det så heller ikke.
    Og har gået til et længere psykologforløb efter min sygdom og mor, osv.
    Er dog nok det modsatte af Introvert, og snakker godt med så godt som alle mennesker

    Så ja kan bestemt godt godt relatere til hvad du skriver

    Hvad angår børn, så flyttet jeg sammen med min eks i en rækkehus da vi var i start-midt 20’erne hvor der var børne værelse og det hele.
    Men endte med jeg gjorde det forbi.

    Børn er da søde nok, ud over de alle Larmer, lugter og bruger ens penge
    Men har aldrig haft lyst til at tage ansvaret for en lille person.
    Får dog altid at vide jeg ville blive en god far

    Det lyder måske hårdt men personligt syntes jeg ikke mit liv har været noget special, eller verden er så skide fantastisk at jeg har lyst til at sætte en anden til livs i den som måske enda arver mine problemer.

    I starten havde jeg det meget svært ved at forene mig med tanken om jeg enlig ikke ville ha børn. For det ville alle andre jo og det var jo normalt osv.
    Høre også stadig tit fra folk når det kommer ind på børn at de ikke forstår mig for børn er jo så fantastiske…. Eller noget.. Men det behøver alle jo ikke syntes

    Men endte med at finde mig et kæreste som er 9 år ældre end mig. Som havde en datter på 10 da vi mødtes, og det var okay, har altid gjort det klart at jeg ikke skulle være hendes far. men at jeg self. ville være der i hverdagen og alt hvad der høre med. Det fungeret ganske fint for mig. I dag har jeg ikke behov for det, men tænker da stadig på det engang i mellem.

    Man behøver ikke børn for at havde det godt og være glad, det er okay ikke at gøre som normen. Så længe man sørge for at finde sig noget andet at lave.
    Samt det da bestemt også giver nogle andre friheder som folk med små børn ikke har, rent tid messigt og økonomisk. Så vær glad og brug tiden fornuftig, find dig et project/hobby du kan lide at lave der ikke er “Børn”

    Men du spørger bare løs vis jeg ikke fik svare på noget

    Medlem af den religiøse Pc-Religion Konsol hader to the max. PC for ever. - Største ønske på DR: Alle fora på forsiden.

    • Denne kommentar blev ændret for 8 måneder siden af  kongkim.
    • Denne kommentar blev ændret for 8 måneder siden af  kongkim.
    #3

    Schalde
    Bruger
    6.130 indlæg
    Offline

    #1 Har tænkt tanken om det kunne ændre på psyken Men er mere bange for hvad problemer jeg kan give eller give videre og evt ramme min kone/kæreste… uanset kærligheden man kan give.

    #2 Tak kongkim, du er altid god for et ærlig og behageligt input og ja kan godt lyde til at vores liv minder en del om hinanden på mange punkter. Hvordan er dit forhold til din omgangskreds med børn mht din beslutning om ikke at vælge at være biologisk far?

    I could agree with you, but then we'd both be wrong

    #4

    kongkim
    Bruger
    16.215 indlæg
    Offline

    #3 Takker

    Hvad ang. min omgangskres så er det heller ikke alle der der har børn. Så det er godt blandet. men generelt gidder jeg ikke børnefødselsdage og barnedåber osv.
    Deltager self. hvis det er den nærmeste familie, men kan jeg smyge mig uden om gør jeg det.
    Et par af mine nære venner har børn, det er dog ikke nogen jeg sådan ser så ofte så har ikke det store forhold til det.
    Og de fleste ved godt jeg ikke ønsker det, siger altid til folk at børn “Larmer, Lugter og bruger ens penge” Og det sjælent de ikke giver mig ret

    Og når de har travlt med at fortælle mig hvor fantastisk det er at få børn, så betvivler jeg dem da ikke, de jo glade for det. Men fortæller dem da gerne om de friheder jeg har ved ikke at ha det nu de mener de skal fortælle mig hvor godt det er.

    Medlem af den religiøse Pc-Religion Konsol hader to the max. PC for ever. - Største ønske på DR: Alle fora på forsiden.

    #5

    kongkim
    Bruger
    16.215 indlæg
    Offline

    Men hvad ang. din overskrift.

    Kan man blive lykkelig?
    Hvad er lykke? det jo individuelt så det basker.
    Men for mange når man snakker lykke snakker man jo også meningen med livet..

    Men hvad er det.. Personligt tror jeg ikke på nogen kan svare på det. For det er jo hvad man gør det til selv.

    Medlem af den religiøse Pc-Religion Konsol hader to the max. PC for ever. - Største ønske på DR: Alle fora på forsiden.

    #6

    SturmW-Ghost
    Bruger
    12.326 indlæg
    Offline

    #0
    Selvfølgelig kan man det

    Få børn hvis du har trangen til det, ellers så er der intet galt i at lade være. Der er nok elendige mennesker i den her verden i forvejen.

    Jeg har egentlig hele livet vidst, at jeg ikke havde lyst til at få børn. Og nu her senere i livet synes jeg heller ikke, at jeg har tid til det egentlig. Jeg har for mange ting jeg vil, så det ville umiddelbart være en sindssyg dårlig combo for mig, at være afhængig af at tage mig af sådan et lille væsen.

    Én af mine ekskærester blev gravid på et tidspunkt, og vi var ved læge osv.
    Der accepterede jeg det selvfølgelig, fordi jeg har den indstilling, at hvis du siger A, så må du også sige B. Derudover holdte jeg naturligvis også af hende.
    Hun gik så hen og tabte barnet, hvilket vist var for det bedste, for det viste sig senere, at hun havde nogen psykiske problemer, der kom bag på mig. Så set i bagklogskabens lys var det klart det bedste resultat.

    Mine kusiner og fætre har dog børn nu, der er 10+ år, så når det kniber med pasning osv., så kommer de forbi. Det gør mig sådan set intet. Hjælper gerne familien. Jeg har mit lille landsted de kan være aktive på, og et par computere til når det regner.
    Om sommeren sætter jeg dem ofte i arbejde med at save lidt træ, eller male garage osv. Det er ret handy med gratis arbejdskraft haha.
    Men jeg ville da lyve, hvis jeg ikke sagde, at jeg er glad, når de kommer og henter dem igen…

    "In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".

    #7

    snowball42
    Bruger
    1.323 indlæg
    Offline

    #0 Jeg har selv børn, men har 2 kammerater der har valgt ikke at få børn. Der har vi snakket om mange ting omkring dette. Den ene går vildt meget op i den virksomhed han har bygget op fra bunden, og det betyder mere for ham end børn. Hans nuværende kæreste er helt enig i at der ikke skal være børn, mens han tidligere endte med at smutte da hun ikke kunne leve uden børn. Selvom de havde været enige om det en årrække.

    Han er selv ud fra en familie hvor han har 2 onkler der heller ikke har haft valgt at få børn, så tror han ser det som en helt almindelig ting at vælge fra. Det er jo også mere den gængse Med villa, vovhund og volvo der passer med kernefamilien med 1,6 børn eller hvad det er.

    Fordelene er selvfølgelig den ekstra frihed og flere penge til … hvad end man vil bruge det til. Han har valgt at lækre rejser og frihed til at gøre hvad han vil betyder mere for ham, og han er rigtig glad for det valg.

    Jeg var da selv i tvivl da jeg var yngre.. Havde jeg overhovedet lyst, og var jeg overhovedet klar til det? Jeg vil da gerne indrømme at jeg da ikke har fortrudt at få 2 børn. Men jeg er ikke sikker på jeg havde været lige så sikker på svaret som da vi stod med 2 børn, og der stadig var opvågninger og kolik, så der ingen uafbrudt søvn havde være i ca. 4 år (børnene kom 2 år efter hinanden).. For shit, det er jeg sikker på i hvert fald har barberet nogle år af max alderen.

    Og det kræver også en del kompromiser, f.eks. har min knægt aspergers, og kan ikke så godt klare der sker alt for meget, og hvis der sker noget den ene dag, så skal det helst foregå roligt dagen efter.

    Det betyder for os at alt skal planlægges. Og når min favorit ferieform tidligere har været at tage på ferie uden at booke hotel, og så finde ud af hvad der skal ske når jeg kommer frem, og gerne med fly til varme lande… Så er det godt nok en anderledes måde at holde ferie på.

    Jeg tror det bedste for dig er vel at lave en liste over hvad der præcis vil gøre dig glad ved at få børn, og tilsvarende hvis du ikke får børn. For jeg er helt enig i at børn larmer, lugter og bruger ens penge.. Men der er også massere af fantastiske stunder. Min pige har næsten dagligt en veninde med hjem, så der er nærmest også altid liv i huset lige meget hvad. Så vil det overhovedet være noget du ville kunne holde til? For selvom du har dårlige dage, så er der stadig en masse ting der skal klares, specielt mens de er små. Nu er mine 9 og 11, og klarer jo det meste selv. Det er mere at hjælpe dem med lektier, køre dem til aktiviteter og deltage når der er sociale arrangementer i klasserne, legeaftaler, legegrupper og alt det andet.

    Hvis du ender mod ikke at ville have børn, så hold fast i det, og sørg for at have nogle af de positive ting ved ikke at have børn i tankerne, eller hav dem hængende på opslagstavlen. Lidt som når folk sætter sig mål, så sørger de også for at have det hængende synligt.

    Sikke en langt rant, og ved ikke hvor meget det svarede på dit spørgsmål.

    #8

    FIRESTORM
    Bruger
    5.232 indlæg
    Offline

    Bare husk på at du kun lever en gang, og der er ikke noget der hedder se tilbage og fortryde alle de valg man ikke tog.

    Jeg tror de færreste mænd bliver skruk på samme måde som kvinder, men personligt ville jeg ikke snydes for oplevelsen af børn, også selvom kongkim har ret ;). Og ja det er måske mega egoistisk at sætte børn i verden til en fremtid der ikke nødvendigvis bliver ligeså nice som den tid vi lever i. Men jeg går sgu ikke og har dårlig samvittighed over at man lige kunne være en lidt bedre far, børn opvokset i vores del af verden har det pisse godt, næsten ligemeget hvor sløv du er som forældre. Og selvom der er ting fra ens opvækst som man godt kunne have været foruden (det tror jeg alle vi har), så hvis man kigger med de globale briller, så skal man sgu være et skarn eller meget uheldig for at klage over en opvækst i DK.

    Bottom line, mit råd gør hvad du føler for, men lad dig ikke presse til et barnløst liv, bare fordi du ved der er nogen der måske lige gør en tand ekstra, end du har overskud til.

    PS det er fedt at kunne spille computer med sine egne børn

    #9

    _Djernis_
    Bruger
    1.395 indlæg
    Offline

    Er 36 og konen og jeg har for flere år siden lagt tanken om børn på hylden.

    Jeg har aldrig været voldsomt interesseret i at få børn (min mor har været dagplejer fra jeg var lille og indtil om et par år hvor hun “endelig” kan gå på pension, synes jeg har set og hørt nok snothvalper råbe og skrige :D), så for mig gjorde det ikke den store forskel, konen havde jo som de fleste kvinder håbet at få børn på et tidspunkt, men i og med hun har haft en del psykiske problemer (hun har fået tilkendt førtidspension tilbage i 2008 eller deromkring), hvoraf nogle muligvis kunne være en smule arvelige, så snakkede vi det over et par gange og blev enige om at vi nok skulle undlære at sætte unger i verden eftersom jeg var den eneste der kunne passe et fast arbejde. Hvis hun så gik hen og skulle nidlægges i en periode igen ville jeg så skulle stå med en eller flere unger og samtidig passe et fuldtidsarbejde samt stå for alt andet i hjemmet. Hvilket nok ikke ville hjælpe på situationen på sigt.
    Senere har jeg så fået en lever transplantation og fået fjernet hele tyktarmen i samme operation, og fået smidt en stomi oveni. Idag kan jeg ikke længere passe fuldtids arbejde og kun magte mindre fysiske udfoldelser i kortere tid, et eksempel kan være at vaske de 8-10 udvendige vinduer der er i vores hus, hvorefter jeg er kørt tør for energi. Kunne ikke forestille mig at konen ville kunne have klaret at være alene i den måned jeg brugte på Rigshospitalet eller de efterfølgende 3-6 måneder hvor jeg ikke kunne/måtte hjælpe med noget som sådan.

    Så vi er ganske tilfredse med ikke at have børn idag. Der er stor chance for at det bare ville have væltet et hele i sidste ende

    Vi har istedet haft 2 hunde, nu kun en enkelt da den gamle ikke kunne mere, og vi holder os til at have en hund ad gangen fremover.

    Til gengæld hygger vi os med at passe, besøge eller have besøg af vores nevøer og niecer når muligheden er der.

    Det at man ikke har børn giver også en masse tid til at gøre andre ting man holder af, om det så er at tage på fisketure, spille pc, eller fordybe sig i andre hobbyer.

    "Vi holder ikke op med at lege, fordi vi bliver gamle... men vi bliver gamle, fordi vi holder op med at lege"

    #10

    kongkim
    Bruger
    16.215 indlæg
    Offline

    @firestorm Haha ja jeg har

    Medlem af den religiøse Pc-Religion Konsol hader to the max. PC for ever. - Største ønske på DR: Alle fora på forsiden.

    #11

    Schalde
    Bruger
    6.130 indlæg
    Offline

    Mange tak for jeres svar alle sammen, og at i har lagt så meget tekst/tid i det istedet for korte svar, kom endelig med flere. Det har lettet en del for mig på en aften hvor ting bare køre rundt i hovedet på en.

    I could agree with you, but then we'd both be wrong

    • Denne kommentar blev ændret for 8 måneder siden af  Schalde.
    #12

    wOOOOt
    Bruger
    1.223 indlæg
    Offline

    Fuck jeg kan ikke poste noget godt til det her, da jeg er single som 49 årig, uden børn, og har mistet meget i livet ved at vælge børn fra.
    For mig har det bare ikke været den rette årsag til at få børn. Har aldrig haft lyst til børn. Håbede det ville ændre sig i et 12 års forhold, med en pige som ønskede børn. Men da det blev tid, så blev jeg single.
    Samtidig har alle vennerne børn, og prioriterer så andre venner med børn, over os som er single, fordi det gør man. Så livet for mig uden børn er blevet ensomt, og lykken er ikke lige i nærheden.

    #13

    SwineCandy
    Bruger
    24 indlæg
    Offline

    Personligt synes jeg, at det er pisselatterligt, at det er “normalt at se ned på dem der ikke har børn”. Og folk der hár børn får nærmest særbehandling og yderst respekt fordi: “uha, nu er du jo sådan et ansvarsfuldt menneske – og nu kan vi netop kalde dig for et rigtig menneske, fordi rigtige mennesker har børn, der fører deres arv og navn videre. Rigtige mennersker skal danse rundt om juletræet med hele deres familie og proppe deres fede kæft med svinesteg…”.

    Vi er over 7,5 milliarder mennesker på Jorden lige pt. og det stiger exponentielt. Og det hjælper heller ikke med den globale opvarmning, at vi bliver alt for mange. Vi lukker konstant lort ud med alle de løfter og deadlines om mindre CO2 udslip, som alligevel aldrig bliver til en skid, fordi vi bliver ved med at køre benzin biler og forbruge andre fossile brændstoffer. Og de snakker om latterlige ting som “pruttende køer” (som angiveligt forværrer klimaet), men hvad med at oplyse folk om, at man måske kunne overveje at lade være med at lade sig selv blive gruppepresset af den ynkellige sheeple-mentalitet til at joine “vi har også børn”-klubben, fordi de er bange for at være ensomme.

    Personligt synes jeg også, at det burde være forbudt at have børn, medmindre man er et godt menneske (det skal kunne måles videnskabeligt, hvorvidt man består eller ej) der har bestået en forældre uddannelse (og kan dermed være et kompetent forælder). Ellers får vi bare flere og flere idioter (børn) i verden der bare fører krig, kører som idioter og generelt spreder den almindelige menneskelige dumhed, som desværre ikke undgås, så længe mennesker eksisterer.

    Kald mig for konspirationstosse med sølvpapir hat, men nogle gange tror jeg virkelig, at den 1% (top, top økonomisk elite) programmerer os alle (vha. medierne som musikvideoer, film, Valentine’s day, osv, osv) til netop at være en drone der bare prokreérer løs (fordi jo flere børn, jo mere respekt, ik?) – fordi dét sætter gang i økonomien (consumerism).

    Jeg mener, at man burde tænke selv, og ikke engang forhøre sig om hvad “Dailyrush brugerne tænker og mener”, så du dermed kan føle, at du kan mene det samme. Brugerne her fortæller jo bare noget, hvad der er sandt for dem – det er 100% subjektivt.

    Lær at meditere og du vil transcende menneskers (ofte stinkende) holdninger og finde din egen sandhed.

    #14

    Shodo
    Bruger
    159 indlæg
    Offline

    Det korte svar er: ja, du kan sagtens havde et lykkligt live uden børn.

    Men prøv at finde ud af med dig selv, hvad du entligt gerne vil her i livet (måske ved du det allerede). Primært så det helle ikke bare bliver en lang arbejde-sove-arbjde cyclus.

    Gruden til at jeg siger det er at jeg tror den store forskel for voksne (lad os sige 30+) med børn og uden, er at når du har børn kommer det ligsom et naturlig formål med livet (at holde de små røvhuller i live).

    #15

    Atheist
    Bruger
    4.860 indlæg
    Offline

    Jeg er 36 år, og bor sammen med min bedre halvdel. Vi har to døtre (1½ og 4), og lad mig sige det sådan her, det er PISSEhårdt at ha børn. Jeg gentager… Det er PISSEhårdt at ha børn! PISSEHÅRDT!
    De er begge planlagte, ønskebørn og det hele, økonomien hænger for det meste sammen, men det er stadig PISSEHÅRDT! Jeg er også introvert, og har levet det søde singleliv i 10 år, inden jeg begyndte at komme samen med min kæreste. Vi er begge to tilbøjelige til at blive hjemme og have nok i os selv. Så det er noget af en omvæltning lige pludselig at have to krudtugler der ikke skruer ned, tager det stille og roligt og giver 0 tid til at du kan sidde og koble fra hovedet helt alene…

    Bevares, de er det bedste der er sket for mig nogensinde, men FUCK hvor er det noget af en omvæltning, og hvis jeg ikke havde været afklaret med det, eller havde haft bare den mindste smule tvivl, så går det galt. En hobby kan man opgive, og interesser kan ændre sig, men børn det er sq en commitment der siger spar to, og man hænger på dem i mindst 18 år, og garanteret længere.

    Tænk godt, hårdt og grundigt om det er det DU vil, eller om du bare gør det for at leve op til et ideal eller andres forestillinger om den perfekte familie. Ellers ender det galt og med endnu et par skilsmissebørn (det sucks, er selvskilsmissebarn – heldigvis kunne mine forældre godt med hindanden, og det var ikke pga børn de gik fra hindanden), eller børnene får et par forældre der er brændt syrlige på hindanden og bare er sammen “for børnenes skyld”…

    Det var bare lige min 0,02 cents.

    Growing old is mandatory, groving up is optional.

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 109 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.