onsdag, april 8, 2020

Job spørgsmål

Daily Rush Debat Off-topic Job spørgsmål

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    TheOtherGuy
    Bruger
    3 indlæg
    Offline

    I bedste off-topic stil har jeg et job relateret spørgsmål.

    Jeg har et job, som mange nok vil være misundelig på. Gode kollegaer, god løn og generelt velrespekteret af kollegaer og mulighed for at påvirke tingene, da jeg de seneste år været en del af ledelsen. Min reelle beslutningskraft er dog relativ minimal, hvis jeg ikke kan overbevise ejerne. Min position er opbygget gennem hårdt arbejde, vedholdenhed over næsten 10 år.

    Alligevel så er jeg ikke tilfreds. Jeg mine arbejdsopgaver motivere mig ikke synderligt, jeg er med tiden blevet mere projektleder og skal holde folk i hånden/ørerne, end jeg får lov at arbejde med det jeg fagligt er uddannet til og det som interesser mig. Jeg er også irriteret over/uenig i over nogle af de ledelsesmæssige beslutninger der bliver taget, men som nævnt er det en meget ejerstyret virksomhed og vi er langt fra enige om alt.

    Hvad ville i gøre? Blive og forsøge at ændre, eller pakke sydfrugterne og starte et nyt sted og kæmpe sig op igennem systemet igen? (Jeg kunne også starte mit, med de udfordringer det nu giver)

    Beklager der ikke er super mange detaljer, men tænker ikke det er nødvendigt for at få input.

Viser 13 kommentarer - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #1

    Deadmeat
    Bruger
    6.831 indlæg
    Offline

    Tid til nye græsgange Det kan være sundt på mange måder med et skifte, men lad være med at gøre det i panik.

    Vigtigst af alt så start med at finde ud af 100 % ærligt med dig selv, hvad der motiverer sig og hvad der ikke gør. Og så er det jo uforpligtende i første omgang at søge jobs eller mødes over en kop kaffe med en interessant bekendt i netværket. Det flytter dig for alvor ind i zonen, hvor du mærker efter og tænker over, hvad et nyt job skal være (og ikke skal være).

    Held og lykke med at kigge dig omkring. Håber du finder noget brugbart

    "Whose kitty litter box did I just shit in?"

    #2

    TheAviator
    Bruger
    579 indlæg
    Offline

    Hejsa

    Hvad er din vurdering af dine changer for at finde et bedre job? Hvis du har masser af jobmuligheder, er der mindre risiko. Så koster det ikke så meget at lytte til mavefornemmelsen og følge det instinkt, der siger, at “nu skal du videre”. Har du ikke en profil, som er superattraktiv (med recruitere og headhuntere i hælene på dig på ugentlig basis), så kan du risikere at save den gren over, du sidder på og få noget væsentligt dårligere. For det er jo ikke decideret dårligt det, du har, langt fra, faktisk, som jeg hører dig fremlægge det her.

    Spørgsmålet er måske også, hvad det her handler om, hvis man ser indad. Om det er en art mild “jobkrise”, du har, eller en “livssituation”, hvor du småkeder dig og generelt mangler udfordringer i hverdagen. Hvis det sidste er tilfældet, kan det jo gribes an med andre tiltag, og så risikerer du ikke at smatte noget til, som egentlig er “ganske udmærket,” og som har taget dig ti år at opbygge.

    Udover A, “blive og ændre” eller B. “pakke sydfrugterne” er der også den tredje mulighed C., som er at acceptere tingenes tilstand og få det bedste ud af det.

    Det vil sige at forlige sig med, at det her, det bliver ikke perfekt. Årsagen til, at du honoreres (godt, forstår jeg) for din indsats er jo, at de udfordrende, sjove, tilfredsstillende, spændende ting, man kan bruge sin tid på, typisk er dem, ingen giver én mange penge for. Du bliver betalt for din arbejdsindsats, fordi en vis portion lort følger med.

    Hvis du vil holde fast i en mere faglig profil for at lave mere af det, du er uddannet inden for, kan det være, du skal søge ind i en meget større virksomhed? Så snart, man bevæger sig op i hierarkiet i en lille til mellemstor virksomhed vil management- og projektrollen følge med, det er nærmest et vilkår. Her må du så spørge dig selv, om du kan trives et stort sted med flere hierarkier og endnu længere op til beslutningerne. I en kæmpe virksomhed, kan du måske bibeholde din faglighed, men du vil nok få endnu mindre at sige på strategisk niveau.

    Fuld medbestemmelse får du ikke med mindre, det er dig, der er ejer af virksomheden og dig, der har hovedet på blokken rent økonomisk med alt, hvad det indebærer af anden shit, hovedpine, mavepine og risiko.

    Det var lige mine 2 cents, du står i en win-win-situation og det lyder til, der er mange veje, du kan gå, jeg ønsker dig al mulig held med at tage din beslutning.

    “I don’t think that people accept the fact that life doesn’t make sense. I think it makes people terribly uncomfortable.”
    ― David Lynch

    • Denne kommentar blev ændret for 1 måned, 2 uger siden af  TheAviator.
    • Denne kommentar blev ændret for 1 måned, 2 uger siden af  TheAviator.
    • Denne kommentar blev ændret for 1 måned, 2 uger siden af  TheAviator.
    #3

    knekker
    Bruger
    1.640 indlæg
    Offline

    Fuld medbestemmelse får du ikke med mindre, det er dig, der er ejer af virksomheden og dig, der har hovedet på blokken rent økonomisk med alt, hvad det indebærer af anden shit, hovedpine, mavepine og risiko.

    God pointe, hvis du kvitter dit job, saa er der ikke nogen garanti for at finde et andet job hvor du har mere medbestemmelse, med mindre du er villig til at starte din egen virksomhed.

    #4

    NoFaith
    Bruger
    4.026 indlæg
    Offline

    Er det ikke et tilfælde af “græsset er altid grønnere”?

    Jeg synes efter du har postet 10 år ind i det projekt at det ville være for “nemt” bare at skride og kigge efter noget nyt hvis ikke det er helt nye græsgange du søger.

    Alene det at du spørger om det får mig til at tro at du inderst inde søger at små justere på din nuværende situation for at det bliver rigtig godt, ergo så vil du gerne blive hvor du er, så er det jo egentlig kun et spørgsmål om du realistisk set tror det kan lade sig gøre og du ligesom kan få de ændringer skudt igennem i virkeligheden der hvor du er nu eller ej.

    Den er svær fordi i sidste ende så er det kun dig der ved det, og jeg fornemmer du allerede ved du vil, du er bare ikke selv blevet helt klar over det endnu…. mærk efter er mit bedste råd.

    Its Funny Because Its True...

    • Denne kommentar blev ændret for 1 måned, 2 uger siden af  NoFaith.
    #5

    TheAviator
    Bruger
    579 indlæg
    Offline

    #4 +1.

    “I don’t think that people accept the fact that life doesn’t make sense. I think it makes people terribly uncomfortable.”
    ― David Lynch

    #6

    TheOtherGuy
    Bruger
    3 indlæg
    Offline

    Tak for input, godt det ikke er nemt. Sund fornuft siger bliv – men jeg har ikke brug for pengene, og tænker bliver jeg kommer jeg om 5 år til at fortryde jeg ikke prøvede noget andet.

    (Kommer selvfølgelig også til at fortryde hvis det andet fejler, men tænker ikke det går helt galt, IT som er den sektor jeg er indenfor er jo lidt et slaraffenland).

    Store virksomheder er ikke mig, er ikke glad for bureaukrati, så det skal nok være noget lille igen eller mit eget. Det er ikke fordi jeg sørge medindflydelse, faktisk ville det passe mig fint ikke at have det. Mit problem er jeg ikke kan holde kæft (som i at komme med konstruktive ændringer) hvis noget i min optik kan gøres bedre.

    • Denne kommentar blev ændret for 1 måned, 2 uger siden af  TheOtherGuy.
    #7

    nEmo
    Bruger
    3.697 indlæg
    Offline

    Kan du dele hvad branche det er I? Har du medarbejderansvar, eller sidder du med i ledergruppen som ekspert? Hvor stor er virksomheden?

    And isn't it ironic, don't you think?

    #8

    parus
    Bruger
    694 indlæg
    Offline

    Kan du ikke købe dig ind som medejer og så begynde at programmere igen?

    #9

    TheAviator
    Bruger
    579 indlæg
    Offline

    Hvis du er økonomisk uafhængig og godt uddannet inden for IT, så ændrer det præmisserne for dit spørgsmål fundamentalt.

    Så er der noget mindre at miste ved at prøve noget nyt. At købe sig ind som medejer lyder da som et godt forslag.

    “I don’t think that people accept the fact that life doesn’t make sense. I think it makes people terribly uncomfortable.”
    ― David Lynch

    • Denne kommentar blev ændret for 1 måned, 2 uger siden af  TheAviator.
    #10

    snowball42
    Bruger
    1.226 indlæg
    Offline

    Helt enig med #9 for har du gode kollegaer og glad for jobbet, tjener gode penge mm. så er det jo noget der ikke er nemt at få alle steder. Mange tror græsset er grønnere på den anden side, og der er også tilfælde hvor det er. Men hvis økonomien ikke er afgørende for hvad du vil, så må det jo være på det faglige/menneskelige og det har du allerede. Så se om de vil sælge en ejerandel, og forsøg at få rettet dit job til præcis som du gerne vil have det.

    #11

    Uranos
    Bruger
    2.060 indlæg
    Offline

    Ville finde ud af om jeg ville have leder ansvar eller ej. Syns jeg læser du egentlig ikke gider.
    Når du engang bliver afklaret om det, ville jeg finde et nyt job. Det virker som om du ikke kan komme højre op, og det tit lige så besværligt at bevæge sig væk fra ledelses ansvar når det først er lagt over på en (skal du selvfølgelig selv vurdere i den virksomhed).

    Stilstand hvor du ikke føler tilfredshed med jobbet skal du i hvert væk fra !

    Alle har deres særheder,,

    #12

    TheOtherGuy
    Bruger
    3 indlæg
    Offline

    Jeg forstår ikke helt hvad jeg skal med ejerandele, jeg har allerede nogen, men det er så få det ingen forskel gør. Majoritetsejerne sætter retningen og det er den jeg desværre ikke altid er enig i. De vil gerne tjene mange penge, jeg vil hellere have et fedt sted at gå på arbejde, og tjene lidt mindre. Hvis jeg skulle købe nok andele til at blive taget seriøst, skal jeg ligge et to-cifret million beløb, det har jeg ikke lyst til, i noget hvor jeg ikke er enig i retningen.

    #13

    Sentrax
    Bruger
    3.509 indlæg
    Offline

    Sunk cost fallacy

    Bare fordi du har investeret X-tid eller penge i noget betyder det ikke at mere tid eller flere penge vil forbedre det.

    Hvis du ikke gider projektledelse skal du høre om du kan vende tilbage til det faglige fokus. Hvor jeg er har flere ledere skiftet deres stilling ud med en stilling som “specialkonsulent”, så de kan bruge deres faglighed.

    Er det ikke muligt kan det være du skal begynde at undersøge dine muligheder.

    Hammer in my hand, still pounding on a screw.

Viser 13 kommentarer - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.