lørdag, februar 22, 2020

Jeg har lige læst… DRs bogtråd

Daily Rush Debat Bøger Jeg har lige læst… DRs bogtråd

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    aloC
    Moderator
    8.906 indlæg
    Offline

    Hej folkens,

    Tænkte at vi kunne bruge en bogtråd! Post hvilken bog i netop har læst eller er i gang med at læse. Giv gerne et kort resume og en evt rating.

    "I am Guybrush Threepwood and i wanna be a pirate!"

Viser 3 kommentarer - 211 til 213 (af 213 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #211

    PBT
    Admin
    2.589 indlæg
    Offline

    The Expert System’s Brother . En fin sci-fi novelle, der på kun 160 sider pakker en ret original historie ud. 4/5 på Goodreads.

    Startede Daily Rush og Quake3.dk sammen med Webster i et andet årtusind

    #212

    Steadi
    Bruger
    5.139 indlæg
    Offline

    Blev endelig færdig med “Truman” af David McCullough.
    Som titlen antyder, så er det en biografi af Præsident Harry S Truman. Virkelig, virkelig god bog. Velskrevet og spændende.

    “We need to talk about Putin” af Mark Galeotti.
    God bog, aktuel og interessante pointer, som adskiller sig noget fra hvad man normalt hører i medierne (og nej, ikke pjank som, at Putin er Vestens reelle frelser osv…)

    “The Modern Russian Army 1992-2016”, også af Mark Galeotti.
    Fin gennemgang af den russiske hærs moderne udvikling og stand.

    My fellow Americans, I am pleased to tell you I just signed legislation which outlaws Russia forever. The bombing begins in five minutes.

    #213

    Paxdk
    Bruger
    1.952 indlæg
    Offline

    Vesten mod Vesten af Rune Lykkeberg.

    Efter at have brugt lang tid på denne bog (delvist pga. WoW Classic release) er jeg omsider blevet færdig.

    Rune Lykkebergs projekt med bogen er, at besvare en undren han har haft, og som han formulerer på følgende måde;

    “Denne bog er skrevet for at finde ud af noget, jeg ikke forstår: Hvordan kan det være, at Vesten, der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt, er ved at tabe til sig selv?”

    Hans primære historiske fokus er her tre epoker som han inddeler således; Guldalderen (1945-75) Reaktionen (1975-2001) og Krisen (2001-). Ved bl.a. at gennemgå epokernes udvikling inden for kultur, teknologi, politiske beslutningsprocesser, sociale omvæltninger mm. får man som læser et meget fyldestgørende billede, af de vilkår som vores bedsteforældre og forældre er vokset op med.

    Det nyskabende i Lykkebergs værk er, at han foruden de sædvanlige kilder (statistikker, faglitteratur osv.) også bruger skønlitterære kilder såvel som fiktive universer, og en del referencer til populærkultur. Heriblandt Harry Potter, Hunger Games, Rocky filmene – for blot at nævne nogle få. Bogen er nok en af de tungeste værker jeg har været igennem, men ikke som man skulle tro.(!)

    For den her bog er simpelthen så velskrevet, at selv én side fodrer en med så meget viden, at man nogle gange (i mit tilfælde i hvert fald) skal nyde den som man ville nyde en dyr flaske whisky. Det kræver tid at fordøje alle de indtryk samt ny viden der bl.a. inkluderer filosofi, økonomisk teori, filmhistorie, skønlitteratur, politik samt et overordnet makrohistorisk perspektiv.

    Hvad der som borgerlig er interessant ved bogen er, at en forfatter der har et anderledes ideologisk ståsted end en selv, formår at hæve sig over politiske interesser, mærkesager osv. fordi han objektivt belyser mange af de problemstillinger vores samfund er udfordret af i dag. Rune Lykkeberg forholder sig dermed kritisk og analyserende over for både venstre – og højrefløjen, og udstiller hver deres mangler og interne politiske, sociale og visionære modsætninger.

    Jeg kan derfor anbefale alle at læse den her bog. Vores forum vidner netop om, at vi ikke er blege for at diskutere politiske holdninger, røde som blå, nationalister som globalister. Bogen er intellektuel ammunition til de (til tider) heftige debater vi kan have herinde. Endvidere bliver man som læser ført igennem flere hundrede års dannelsesprocess der bl.a. belyses gennem populærkultur, hvilket gør bogen særligt nyskabende inden for faglitteratur.

    Citatet fra bogen og dens overordnede “image” kan fremstå dyster, og selvom man ikke kan sige sig fri fra den dimension, maner den også til en optimisme. En optimisme der er underbygget af bogens eget projekt; at forstå vores samfund, og hvordan/hvorfor vi er endt der, hvor vi er i dag.

    5/5.

    "Smokey my friend, you're entering a world of pain..." -Walter Sobchak.

Viser 3 kommentarer - 211 til 213 (af 213 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.