Jeg er sku cool
- Dette indlæg indeholder 70 kommentarer, har 45 deltagere og blev senest opdateret af
TeamFULOS for 16 år, 8 måneder siden.
-
Emne
-
Det var ved at være sent torsdag aften, og en lun aftenbrise bevægede sig rundt i mit hoved. Det var ikke vinden, der spillede mig et pus, men derimod den ualmindelige store joint, der delvist havde fyldt mit blod med thc, og helt og aldeles havde fyldt mit hoved med tanker der ledte mig langt væk fra trafikken i det indre København. Det sidst nævnte var ikke da bedste, da jeg på dette tidspunkt befandt mig bag rattet på min Ford Escort, men hjem skulle jeg, og jeg havde monster fråder på.
Det gik egentlig meget godt, men nu var det sådan at den kongelige familie og dertil bekendte, havde denne aften valgt at gå en tur i det kongelige teater, hvor forestillingen netop sluttede da jeg kom svævende forbi. Pludselig var der blå blink og mandskabsvogne i flæng over det hele, og panikken kom hurtigere, end et nys fra en næse, der befinder sig i en skål med pepper. Kunne de mon se det på mig, slingrede jeg for meget eller var de for optaget af Frede & Co. Jeg ved ikke om det var en blanding af det hele, men da jeg når det massive opbud af betjente triller der pludselig to æggeskaller ud fra en sidevej jeg netop havde passeret. Jeg var omringet, uden nogen som helst chance for at luske ubemærket ned af en sidevej. Der var selvfølgelig kun ét at gøre; jeg måtte være cool, fucking cool, som de er på film når de skal igennem en vejspærring med bagagerum fyldt af kokain. Lige så cool som Van Dame er med damerne.
Jeg triller langsomt op mod det enorme væld af betjente, og en betjent går mig straks i møde. Han giver tegn til mig om, at jeg skal rulle mit vindue ned, hvilket jeg til evig tid vil være ham taknemlig for, da sveden hagler ned af ansigtet på mig. Jeg lægger pænt hænderne på rattet, så han ikke skal tro jeg roder efter et våben i handskerummet. Ufatteligt køligt og med en rolig stemme, beder betjenten mig om at trække ind til siden. Fuck jeg er færdig. Overraskende for mig selv er det, at jeg hurtigt erkender min situation, sætter bilen i første gear og triller op på kantstenen, går i stå halvvejs oppe fordi jeg til dels giver for lidt gas og til dels fordi jeg er vind og skæv. Politimanden smiler dog bare til mig, og siger at jeg bare skal tage det roligt, men det er da let nok at sige, når man ikke har en hvilepuls på 150 og rødsprængte øjne.
I tredje forsøg lykkedes det mig, at overvinde kantstenen, og jeg kan ånde lettet op, hvorefter jeg kikker i bakspejlet. De to betjente der tidligere svingede ud bag mig, kørte nu rolig frem efterfulgt af en lufthavnsbus, fyldt til randen med royale gæster. Pludselig glemte jeg alt om min situation og smilte lykkeligt over, at jeg, på trods af min sociale status, i øjeblikket havde bedre komfort i min Ford Escort end de omkring 70 gæster i lufthavnsbussen. Det privilegerede øjeblik fortsatte og gik fra et øjeblik til at blive en stund, der fulgte nemlig 2 busser, (med hver deres politieskorte) der var akkurat lige så proppet som den første. Da den sidste bus var kørt forbi vinkede den flinke, og tilsyneladende ikke skæve, politimand mig ud på vejen igen. Turen ned af kantstenen var lidt lettere end turen op, og jeg trillede roligt mod det næste kryds. Jeg klarede den. Jeg fik narret alle betjentene. Min fantasi danner straks billeder i mit hoved, om hvilken genial og udspekuleret smugler jeg kunne blive – jeg er gud.
Dårligt har jeg forladt kantstenen og fået bilen i andet gear før end 2 æggeskaller kommer ud fra nøjagtigt den samme sidevej, som de foregående. Og tilmed er de efterfulgt af endnu en bus. Endnu engang må jeg tænke på, hvor cool Van Dame er, og ikke mindst mig selv da jeg for en kort stund siden, narret hele Station 2. Jeg når frem til lyskrydset, hvor der netop er skiftet til rødt lys, som jeg selvfølgelig holder for. Bussen, med de 2 æggeskaller som eskorte, når hurtigt op bag mig, og betjentene kommer faretruende tæt på. Sveden på min pande, der ellers var på tilbagetog, vender hurtigt tilbage, da blinkene fra motorcyklerne oplyser bilen i en flot blå farve. En sirene, der uden tvivl ville have knust min trommehinde, hvis ikke det var fordi jeg sad inde i bilen, bryder stilheden og mine fantasier om mig selv som storsmugler. Hold hovedet koldt og tænkt på Van Dame. Nu venter du roligt til der bliver grønt lys – stay cool. Jeg lukker øjnene i mit desperate forsøg på at beholde koncentrationen om at være cool, hvilket resultere i, at den ene betjent kører op på siden af bilen, stikker hovedet ind af vinduet, (der stadig er rullet ned) og råber af sine lungers fulde kraft, at jeg skal kraftedme se at komme væk her fra. Da jeg sidder med lukkede øjne, er choket så stort, at jeg hamre speederen i bund samtidigt med, at jeg slipper koblingen lidt for sent, hvilket resulterer i at jeg nær kapper hovedet af politimanden, da bilen fluks fare af sted med et hjulspind, der endnu ikke er blevet lavet magen til i en Ford Escort. Jeg farer videre over de næste to lyskryds (der viser rødt), hvorefter jeg med bremsen i bund, få bilen ind til siden, og jeg igen kan ånde lettet op imens politi eskorten kører forbi.
Når jeg nu sidder her og tænker tilbage på torsdag aften, og hvor cool det egentlig lykkedes mig at være, da det så allermest sort ud, er jeg glad for at jeg har lært at være så cool ved at bo på Amager. Stay cool.
Blev du skæv af din sidste joint? Så doner 10 kr til DailyRush i mit navn!
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























