lørdag, januar 23, 2021

iPhone Indie Spiludvikling ?

Daily Rush Debat Spil iPhone Indie Spiludvikling ?

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    3nickma
    Bruger
    4.439 indlæg
    Offline

    Hvordan griber man lige sådan et ambitiøst projekt an? Tiltænkt Apple’s AppStore (iPhone/iPad) platform.

    DETTE ER RENT FAKTISK EN SERIØST MENT TRÅD!

    Jeg tænker ikke med henblik på en uddannelse, eller noget som helst i den stil, men derimod blot hvordan man her og nu kommer i gang med et sådan spiludviklingsprojekt.

    Det drejer sig heller ikke om store og omkostningstunge spil, men derimod blot om små PopCap-agtige hyggespil, som man kan fornøje sig lidt med. Drømmen er selvfølgelig altid, at kunne tjene tilstrækkeligt på det, mens det realistiske er selvrealiseringen i form af MIT spil som JEG gerne vil have det. Til glæde og gavn for andre, naturligvis.

    Jeg kan IKKE selv programmerer, og ved ikke hvad en typisk, dansk (iPhone) programmør tager i timen? Måske jeg er lidt naiv, men mener ikke dette burde være nødvendigt, hvis man har en god idé. Måske man kunne lave en aftale med Aalborg Universitet om, at et af deres mange studiehold sættes til at udvikle og kode for sig, for tilgengæld at få real-world erfaring, i stedet for bøger og tør teori?

    Jeg har allerede idéerne til flere forskellige spil i forskellige stadier, og nogle af dem er endda helt færdige og stort set klar til programmering. Det sidste kræver dog “licens”, tror jeg.

    Nogle herinde, som ved, hvordan man får licens til at konverterer eksisterende spil til iPlatformen? Og hvem, som man skal kontakte/opsøge, for at kunne tage kontakt til de rette copyrightejere? Fordelen er jo det er lettere at markedsføre og sælge et kendt brand, mens ulempen kan være det juridiske, samt at skulle slippe en bid af kagen.

    Uden nødvendigvis at have indgående kendskab til det, vil jeg forvente, at man med rimelig sikkerhed skal igennem føglende faser:

    Idéudvikling
    – Egne idéer til spil
    – Licens af andre spil, store som små, til iPhone konvertering
    Spiludvikling
    – Egne programmørevner, knofedt
    – Eksterne programmører, indenlandske/udenlandske/studieprojekter
    Finansiering
    – Egenkapital
    – Fremmedkapital
    Markedsføring
    – Sociale Medier (Facebook, Twitter)
    – Review Sites (TouchArcade, PocketGamer)

    Læste for noget tid siden en artikel på Newz.dk, der skrev noget om, at der i Region Nord- og Midtjylland, vist var blevet bevilget 38 millioner kroner til en Spiludviklingspulje. Nogle herinde, som ved mere om dette gode foretagende, evt. med links osv.? Kunne være rart, hvis man blot kunne få udviklingsomkostningerne dækket.

    Jeg er bosiddende i Aalborg, og ved at DRs brwnx driver firmaet Increment.dk, som bl.a. har udviklet iTog applikationerne. Læste tilfældigvis også i StrømStyrke nr. 3 fra september 09, at Progressive Media i Aalborg udvikler små iPhone spil for diverse firmaer. Samt der jo heller ikke er langt fra mig til Randers, hvor Chameleon Games hører til, som jeg husker fra et meget fint Flash pool spil.

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 58 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #16

    KWA
    Bruger
    26 indlæg
    Offline

    http://www.spiludvikling.dk

    Her kan du fortælle om din ide og måske er der nogle andre der inde som kan hjælpe dig igang.

    #17

    3nickma
    Bruger
    4.439 indlæg
    Offline

    Så fik jeg da redigeret kraftigt i mit oprindelige indlæg, og håber det er lidt lettere at læse nu, hehe.

    I U MrMathias! That's the spirit bby Er fandme vildt nice at høre på din optimisme omkring indie spiludvikling

    Kendte ikke lige til Pocket Tanks før du gjorde mig opmærksom på det, men er præcis indenfor sådan noget, at en visionær kan se potentielle "guldgrupper", hvis det helt rigtige koncept fremføres.

    Men er Pocket Tanks ikke baseret på et nok 15 år gammelt spil, hvor man er to Goriallaer, som kaster bananer efter hinanden i et bygningskompleks!? Kan simpelthen ikke huske navnet på det spil, men ved jeg har nydt at spille det rigtigt meget i min ungdom. Vil meget gerne vide navnet

    Indrømmet så var det rent faktisk én af mine idéer, nemlig at lave et reprint af dette klassiske spil. Tror det ville kunne sælge rigtigt godt, bare på nostalgien alene og dets simple, men vanedannede gameplay.

    Problemet er jo bare, for at tage dette eksempel, at man jo nok ikke bare må lave en nøjagtig kopi, og vel også derfor Pocket Tanks' grundlæggende idé er det samme, blot lidt anderledes og videre udviklet.

    Men hvis man skulle få en licens, så man kan konverterer dette Gorilla kaster bananer efter Gorilla spil, hvordan gør man så det? Går ud fra udvikleren og udgiveren for længst er gået nedenom og hjem. Så hvem ejer copyrighten?

    Hvis de stadig findes, kan det være de siger du er for lille, du har ikke noget at showcase, så du må ikke få en licens, selvom spillet ville kunne blive rigtigt godt. Og gør man det alligevel, hvis man ikke kan finde noget på den licens, kan det være et X firma dukker op og siger haps, det er vores idé, så de penge du tjener er nu vores, men tak fordi du bragte spillet frem igen.

    #18

    dada
    Bruger
    1.290 indlæg
    Offline

    læste hele #0, men havde ikke løg til at læse mange af svarene

    on topic.

    jeg tror du skal droppe ideen om at tage spil der eksistere, lav noget nyt og kreativt. de spil der slår i gennem er de simple og dem med en orginal ide.

    og så også husk at få fat i grafikere

    #19

    TheRaz
    Bruger
    9.294 indlæg
    Offline

    Hvis du har mange talenter kan du godt gøre det på egen hånd. Faktisk er det rart med den alsidighed at skulle stå for flere forskellige elementer i et projekt. Når jeg eksempelvis har behov for en tegnepause, bikser jeg med hjemmeside stuff, eller laver logoer osv.

    Ellers kan du alliere dig med andre. En grafiker/tegner, en lydmand og naturligvis en eller to programmører. I fællesskab kan i så, uden for jeres kerneområder, designe og teste spillet internt og eventuelt senere lukke betroede betatestere ind.

    Og så skal der laves website og promoveres. Et godt spil gør det ikke alene. Folk skal vide at det eksisterer, og der er mange andre som kæmper om den samme opmærksomhed.

    Held og lykke.

    Jeg har atomer i bukserne. Og så kan man desuden aldrig få CPU'er nok. Det er ganske enkelt naturvidenskabeligt umuligt.

    #20

    MrMathias
    Bruger
    13.136 indlæg
    Offline

    http://www.chiptape.com/chiptape/games.htm

    gorillas og gorilla 2 ligger et stykke nede på listen. de kan vidst hentes gratis

    #21

    3nickma
    Bruger
    4.439 indlæg
    Offline

    Millioner til Spiludvikling (Newz.dk)

    Spiludviklig for Millioner (DR.dk)

    Dream Media er åbenbart navnet på dette tiltag, og tjek lige deres snarlige arrangement omkring iPhone og iPad udviklingsdebat og networking

    Region Nordjylland skulle vist være bevilget 12.7 millioner kroner i forbindelse med et Bretteville HotSpot projekt, og har før haft snakket med oplægsholderen i forbindelse med noget andet.

    Og så er der jo også Dream Games i Aalborg, der er et netværk omkring spiludvikling.

    #22

    MrMathias
    Bruger
    13.136 indlæg
    Offline

    Er der nogen former for personlig indkomst og sikkerhed i dansk spiludviklingserhverv? hvis vi skal skære til benet

    EDIT:

    kom lige i tanke om det var Ishoot det hed. udvikleren lavede $600k på den bedste måned

    dejavu af helvede til lige nu!

    #23

    gnavpot
    Bruger
    2.494 indlæg
    Offline

    Regel nr. 1 inden for alt som har med opstart af firma at gøre er:

    “Vælg noget som du selv har expertise og helst et par års erfaring inden for.”

    Som flere har sagt. Du er en gut som mener at du har en god ide… men det hele er baseret på et grundlag som du ikke aner en skid om.

    Kig ind omkring amino.dk og kig lidt rundt på forummet. Hver anden tråd er startet af en opfinder, *host*tåbe*host*, som har fundet ud af hvordan man bliver millionær! Han mangler bare lige en som skal lave det hele.. og helst uden at få løn for det.

    Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.

    #24

    brwnx
    Bruger
    3.609 indlæg
    Offline

    En ting omkring startups, især inden for udvikling og it…

    Ideer er ikke rigtig noget værd, de er meget sjældent unikke…

    Det afgørende er at få dem ført ud i livet…

    Du får ikke nogen til at arbejde gratis for “din ide”…hvis du tror den er så god, så skaf nogle penge og betal folk for at få den ført ud i verden…

    Læs det med småt

    #25

    xcan
    Bruger
    1.091 indlæg
    Offline

    #23

    Regel nr. 0.9 inden for alt som har med opstart af firma at gøre er:

    “Vælg noget som du brænder for og er ville til at bruge _meget_ tid på, uden den store mulighed for en økonomisk super gevinst”

    MinecraftListen.dk - Den Danske Minecraft serverliste.
    Crafters.dk - It's all about the community..

    #26

    Oti
    Bruger
    153 indlæg
    Offline

    Det lyder sgu fedt at du mener det seriøst, det er mere end de fleste :). Jeg har selv været en del af et mod-team til UT, og set hvordan det smuldrede… Jeg er super optimistisk omkring at man kan få spyttet nogle små fede indie spil ud, men det kræver at dem der er de primære drivkræfter i projektet har noget erfaring.

    Med hensyn til at dit, #0, primære input er den gode idé, så overvej lige hvad du beder de andre udviklere om. De skal med al sandsynlighed hælde nogle hundrede timer ned i en simpel prototype – men har du brugt bare 30timer på konceptudvikling , så er jeg imponeret :).

    Problemet med “Jeg-har-idéen-du-har-arbejdet”-projektstartere er ofte at de ikke har begreb om hvor lang tid udvikling tager.

    Hvis du mener det her seriøst som du skriver, så lærer du dig enten at kode, eller lave noget grafik – for ellers kan du kun heppe, når først projektet går i gang.

    Inden du lokker andre med på idéen, er det en god idé at have beskrevet selve spilmekanikken. Du skal have noget materiale klar, som detaljeret beskriver hvordan hver enkelt tur/action/tryk påvirker spillet. Hverken programmører eller grafikere kan trylle et spil frem, fra et dokument der indledes med: “I en fjern Galakse hvor den onde kejser Zurt har hærget i 100 år…”. Med andre ord, få udarbejdet noget materiale, som hvis du var programmør/grafiker, ville kunne gå direkte i gang med.

    Det var mine 2-cents, jeg følger tråden med spænding

    #27

    3nickma
    Bruger
    4.439 indlæg
    Offline

    Ang. mine programmørmæssige/artistiske evner, vil jeg gerne lige knytte følgende kommentar, der skal belyse denne “mangel”:

    Jeg synes det ville være komplet spild af min tid og mine resourcer, samt mit talent (le bare), hvis jeg skulle begynde at bruge 100+ timer på, at studerer og lærer simpel programmering, blot for selv at kunne lave en simpel prototype. Det ville udskyde mit projekt med flere måneder, når jeg i teorien kunne ligge 1.000 kr. på bordet, og få en erfaren programmør, til at lave selvsamme prototype på blot et par timer. Time is money, så det ville være en langt bedre investering, at gøre det på den måde.

    Jeg vil hellere bruge 100 af mine timer på, at være kreativ og idérig, til at finde på og udvikle spændende spilkoncepter, som jeg ser som mit speciale, og lade mere erfarne og kompetente udviklere programmerer efter mine anvisninger.

    Desuden ved jeg med mig selv, at jeg slet ikke ville kunne holde til, hvis jeg skulle sidde på min flade i 10 timer i træk ugen ud, for at nørde den med Visual Basic, C# og Objective-C, og hvad ellers det hedder. Mange ville sikkert sige, at det er en faliterklæring, når man har så god en idé, men ikke selv gider bruge dens slags timer på det? Nej siger jeg, og mener rent faktisk det i stedet for er en force!

    Jeg har tidligere lært på den hårde måde, at det kan jeg slet ikke klare, når det er så stereotypt en arbejdsform. Det handler om persontypologier, at nogle har det bedst med meget strukturerede og klare retningslinjer hvorfra man kan lave ens arbejde (f.eks. programmører), mens andre er mere flyvske og abstrakter (f.eks. musikere og kunstnere). Det synes jeg da er en god selvrealisering.

    Tænk sig at kunne blive velhavende på noget så simpelt og i dag almindeligt, som fryseposer til at lave isterninger i. Det ville ingen programmør kunne få idéen til, men det kan en idérig visionær, som kan trække et helt hold programmører til fælles glæde og gavn. En slags gensidig afhængighed. Jeg har en kompetence og du har en anden, men sammen er vi større en summen af vores enkeltdele.

    #28

    qoz
    Bruger
    2.775 indlæg
    Offline

    Kig på Unity – man kan bruge det til iPhone.

    #29

    qoz
    Bruger
    2.775 indlæg
    Offline

    #27 Det er jo fint at du gerne vil lave spil. Du anser dis selv som værende “ham med ideerne” og de andre skal lave arbejdet?

    Det hedder en Lead Game Designer (ikke 1337).

    Det er svært at få en sådan stilling. Langt de fleste af disse er folk der har arbejdet sig op i et firma, og vist at de har gode ideer og kan kommunikere dem. Deres arbejde har måske været artist, programmør osv. En Lead Designer skal ihvertfald kunne sketche sine ideer til andre.

    Der er også meget få af dem. Ofte er par pr. spil, som jo laves over mange år. Som nævnt – andre i firmaet vil sikkert også være Game Designere, så der er hård konkurrence.

    Så kommer vi til alle dem udenfor branchen. Utroligt mange wannabes tror de ved ALT om spil-udvikling og at deres ideer er de bedste. De kender mange spil og ved præcist hvordan de skulle gøre det anderledes for at få success. Der findes rigtigt mange af disse typer.

    Nogle er måske gode, men de tabes i mængden, og hvorfor give en eller anden ukendt en Game Designer stilling, når andre kvalificerede står på spil?

    Dvs. for at blive Game Designer skal man kunne noget, og vide noget om spil-udvikling. Man lærer utroligt meget af at programmere sin spil selv – begrænsninger, muligheder osv. Det samme med at lave sine 3D modeller og få dem ind i et spil f.eks. (rigge dem osv.).

    Næsten alle kendte game designere har været programmør på et tidspunkt, eller (lidt mere sjældent) lead artist.

    Så at afskrive programmering på denne måde er ikke smart ifht. at få job i spil-branchen. Jeg siger ikke du er en wannabe designer – jeg kender dig ikke. Men der er mange som lyder som dig, og kun vil lave det “sjove” fordi det er jeg bedst til. Sådanne folk hyrer spil-firmaer ikke medmindre de har formået at samle et team (mod?) og lave en super produktion.

    #30

    qoz
    Bruger
    2.775 indlæg
    Offline

    #27 En anden ting – du nævner de jobs som opdelt i meget stereotypiske bokse.

    Programmering er faktisk meget kreativt og kan være utroligt fleksibelt. Det er da også ofte indspark fra programmører der gør, at nogle ideer tages op – de ved nemlig hvad der er nemt at gøre.

    Men kort sagt.. dem der får lov til at designe rammerne om et spil, er ofte folk der har bevist noget tidligere. Enten gennem deres spil-design, projekt-design, programmering eller grafiske egenskaber.

    Kan man ikke noget, så hopper man altså ikke direkte ind som Game Designer.

    Du kan jo søge ind på ITU på MTG linien, hvor jeg sidder og skriver speciale nu. Her kan du gennemføre uden programmerings-erfaring (dog anbefalet at lære lidt) på design linien og du kan få andre i din gruppe til at lave dit design – hvis du kan overbevise dem!

    Det som man skal tænkte på er, at alle programmører jo OGSÅ er folk med ideer de gerne vil lave. De er også game designere der vil lave deres eget. Dvs. man skal være god til at lave ideer og kommunikere dem effektivt.

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 58 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.