lørdag, januar 23, 2021

Hvornår er et forbrug et misbrug?

Daily Rush Debat Off-topic Hvornår er et forbrug et misbrug?

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Fedoraman
    Bruger
    9 indlæg
    Offline

    Hej DR.

    Har valgt at bruge en anonym bruger til dette indlæg, da jeg helst ikke vil ud med dette til folk jeg kender, fordi jeg helst ikke vil dømmes på dette, selvom dobbeltbrugere måske ses som dårlig stil.

    Jeg er en dreng/ung mand på 19 år, som har lidt et problem.

    Gennem de sidste 1½-2 måneder har jeg udviklet et ret stort forbrug af alkohol, som jeg måske selv er blevet tilbøjelig til at se som et misbrug. Jeg er begyndt at drikke hver eneste aften. Jeg har ikke brug for at drikke igennem dagen, men når klokken bliver 19-20, så er jeg begyndt at drikke en helflaske vodka/rom ganske ofte. Jeg tror selv det er fordi jeg ikke rigtig har nogen gode personlige forhold til andre, og jeg derfor søger en form for bedøvelse fra mine egne følelser.
    Jeg ved, at det ikke er godt for hverken min krop eller mit sind, da jeg blot skubber problemerne foran mig i stedet for at tage mig af de bagvedliggende problemer. Jeg har selvfølgelig ikke lyst til at ende som en bums i samfundet, men alligevel har jeg meget, meget svært ved at gå til nogen med det, da jeg er meget bange for at folk vil dømme mig baseret på det lort.. Jeg føler ikke at jeg vil gå til min læge, da han virker så fandens mistroisk omkring mig. Da jeg prøvede at få noget mod min depression (som har varet i de sidste 1½ års tid.), så kunne jeg mærke, at han ikke tog det seriøst, og han så mig som en anden belastning i hans hverdag. Derfor spørger oraklet over den alle, Daily Rush, hvordan man kommer ud af et misbrug?

    Måske er dette ej særlig velskrevet eller informativt eller noget som helst, men jeg har på en måde lidt brug for bare at komme ud med dette spørgsmål, hvor dumt det end er.

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 52 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #16

    snibril
    Bruger
    2.684 indlæg
    Offline

    Hvis OP ikke er en trold må alle kalde mig en numse i al evighed.

    #17

    Leverbrus
    Bruger
    385 indlæg
    Offline

    #0 Lyt til #14. Han giver mening, og som han siger, så er du stadig meget ung. Når man er i din alder kender man sjældent sit eget potentiale. Du kan flytte bjerge, kan du! Lad aldrig flasken fortælle dig anderledes.

    All glory to the Hypnotoad!

    #18

    Yasha
    Bruger
    949 indlæg
    Offline

    Hej, OP

    Du har et misbrugsproblem. Det forbrug du beskriver ligger *langt* over, hvad der er normalt og sundt og årsagerne til forbruget peger klart på et misbrug. Det er flot du er ved at indse det.

    Du bør søge professionel hjælp og gøre visse ting selv som søgt beskrevet nedenfor:

    ——————————-

    Professionel hjælp:

    Skift læge. Du skal aldrig gå hos en læge du ikke har tiltro til. I må gerne være uenige, så længe du respekterer hans medicinske kompetencer.

    Vedr. #6; Meningen med AA er netop anonymitet og at have et forum, hvor man *ikke* bliver dømt, men har mulighed for at tale åbent. De er til for at hjælpe.
    AA er særligt smart, hvis ikke du vil eller kan involvere familie og venner i problematikken.
    Der er dog, som tidligere nævnt i tråden, visse problematikker omkring AA, men jeg synes ikke det skal afholde dig fra at kontakte dem, hvis f.eks. økonomien ikke tillader..

    Psykolog-hjælp. En langt mere personliggjort og professionelt funderet tackling af misbrugsproblemer. Som med din læge, så sørg for at psykologen er én du har tiltro til.

    ———————————-

    Mere personlige forslag:

    Sørg for at få noget at spise. Ja, det lyder måske dumt, men en stor problematik omkring alkohol-misbrug er at alkohol indeholder meget energi, men ingen vitaminer og mineraler. Thiamin-mangel er hyppigt. Spis ordentligt.

    Sæt dig nogle mål. Ting du gerne vil opnå. Det kan og bør være både lang-sigtet og gerne også ultra-kortsigtet (f.eks: I morgen vil jeg lave god, hjemmelavet aftensmad). Det kan være hvad som helst. Spørg gerne efter forslag. Det skal være ting du kan håndtere – og så skal du gøre de ting du sætter dig for. Ingen dårlige undskyldninger. Du vil hurtigt vise dig selv og opleve fra din omverden at du er noget værd.

    Kom ud. Ud i den friske luft. Ud og bevæg dig. Gerne på et tidspunkt ud og møde nogle mennesker. Små ting tæller også. Gør det gerne til en del af dine målsætninger.

    Find dig nogen du kan snakke med og som du ikke føler dig som en belastning for. Familie, ven, læge, psykolog, AA, whatever. Det er fandeme vigtigt du får snakket med nogen.

    ————————————

    Det er dét jeg kan komme i tanke om lige nu. Tjekker tråden igen i morgen.

    #19

    klingest
    Bruger
    818 indlæg
    Offline

    Jeg har selv i perioder haft det lidt på samme måde, men det hjælper at tage det lidt af gangen. Det er en hel livsstil der skal ligges på hylden, og det gør man ikke fra den ene dag til anden.

    Sæt dig nogle mål. Dit næste mål kunne f.eks. være at undgå alkohol på hverdage, Herefter kan det fx. være en hel uge. Bare for at se om du kan ik!? Kan du mon også klare to uger? måske en måned? Gør det til en slags konkurrence mod dig selv. Indrømmet en måned kan være lang tid… selv for mig! Men der er mest fordi der sjældent går en måned uden der er en eller anden form for festlig lejlighed.

    Hvis du når dine mål, kan du jo altid trappe lidt op igen, og sige ok jeg drikker KUN fredag, og måske også lørdag hvis der måske er en fest et sted. Nu ved du jo at du kan holde dig en måned, og så er det pludselig meget nemmere at holde det til weekenden eller festlige lejligheder. Det handler om at få øjnene op for livet og indse at selvom det kan være fedt at drikke sig stiv, så er der mange andre ting her i livet der kan være ligeså fede eller federe, og dem opdager du automatisk igen, når du ikke er fuld eller har tømmermænd hver dag. Du får mere energi til at gøre de ting du egentlig gerne vil. Hvis du når hertil er dit forbrug og forhold til alkohol ikke meget anderledes end de fleste andre danskere på din alder.

    Jeg ved ik hvad du ellers laver i din fritid, men du lyder som om du ikke laver så meget. Det vigtigt at have noget at sætte i stedet! Meld dig ind i en sportsklub, og dyrk noget sport, og få nogle flere venner den vej igennem.
    Eller løb en tur i stedet. Konkurrer med dig selv. fx. Hvor lang kan jeg løbe i dag, og hvor lang tid kan jeg undvære alkoholen. Hver dag du ikke drikker er en sejr, så hver glad for den!! og så kan du også nyde et par bajere på en fredag med god samvittighed.

    Yoda - "Beware of the dark side... The dark side leads to fear. Fear leads to anger. Anger leads to hate. Hate leads to suufferiiing!!"

    #20

    HorrorByte
    Bruger
    4.802 indlæg
    Offline

    Tror ikke du har et misbrug som sådan, idet mindste ikke et afhængigheds problem

    Vil foreslå dig en en psykiater da dette synes phykisk betinget, hvis din ejen læge ikke vil, så tag det op med din kommune og dernæst skift læge

    First we poisoned him, then we broke his neck. Then we took his clothes, and we're very sorry.

    #21

    Fedoraman
    Bruger
    9 indlæg
    Offline

    Hej igen. #18 og #19, hvis jeg husker jer i morgen, skal jeg nok give et mere personligt svar. Jeg er glad for at I giver mig en bestemt forståelse.

    Jeg har altid tænkt, at siden jeg er 19 år gammel, så er det et problem alle har, at de har villet eksperimentere med den slags. Alligevel har jeg følt mig anderledes. Jeg gør det ikke for en gang i mellem at se en bedre verden, men for hele tiden at se en tolerabel verden. Jeg mangler noget, der rent faktisk giver mig lyst til at lede/leve videre. Jeg mangler et håb om at mit liv bliver bedre, fra en være en tyk og trist teenager.

    #22

    Kimozabi
    Bruger
    24.746 indlæg
    Offline

    #21:
    Du har tydeligvis ikke drukket en flaske sprut her til aften (eller også er du dygtig til at skrive korrekt dansk (endda grundigt næsten korrekt kommabrug, mens du er spritstiv).

    Så hvis du ikke troller – hvordan kom du igennem dagen i dag uden at drikke?

    "You don't want to see me when I'm angry - because I back up my rage with facts and documented sources." - The Credible Hulk.

    #23

    Fedoraman
    Bruger
    9 indlæg
    Offline

    #20 det med psykiatere er sværere end det lyder. Nok betaler det offentlige, men stadig vil min læge have, at jeg starter med timer ved en psykolog.. Hvortil der INTET tilskud er. Dette er ikke ment som en nedgørelse, mere som en oplysning.

    #24

    Emilsa
    Bruger
    11.484 indlæg
    Offline

    Du bliver nødt til at komme ud… Det er næsten ligegyldigt hvad du gør; dyrk sport, bliv kunstner, singledating, bliv politisk aktiv, bliv en del af nogle besatte kollektiver nede sydpå eller pak rygsækken og gå ud i verden. Der er uanede muligheder.

    Hvis du gerne vil have dit liv bliver bedre og du kommer over det der nedtur ved at være en tyk og trist teenager – så er du nødt til at sætte gang i et eller andet.

    Og så bliver du nødt til at skifte læge og det gerne en læge der har lyst til at henvise dig til noget samtaleterapi omkring det der ensomhed og manglende livslyst.

    EDIT: Hvis ikke du har råd til psykolog, så prøv at se om du ikke kan finde en eller anden samtalegruppe for ensomme unge.

    Imagine explaining to someone with a Che Guevara shirt in 2003 that Britney Spears would end up to the left of Rage Against the Machine

    #25

    Fedoraman
    Bruger
    9 indlæg
    Offline

    #21: Selvom jeg drikker, så er jeg forholdsvis god til den logik, som ligger bag det danske sprog, også når at retter mange af mine fulde-fejl. Jeg kan fandme godt være begavet og alkoholisk på samme tid.

    Og igen: Jeg føler mig ikke som en klassisk alkoholiker, som drikker en øl hver time, men som i stedet drikker alle sine øl væk på én gang.

    #26

    Kimozabi
    Bruger
    24.746 indlæg
    Offline

    #25:
    Ikke så meget logik bag dansk, men mere det biologiske faktum, at folk ofte mister den fulde kontrol over deres krop efter 70 cl 35% sprut.

    Det lyder altså ikke som noget, man kan træne sig forbi på 2 måneder. Specielt ikke, hvis man – som du skriver, du gør – tyller en flaske på én gang, frem for over længere tid.

    "You don't want to see me when I'm angry - because I back up my rage with facts and documented sources." - The Credible Hulk.

    #27

    Fedoraman
    Bruger
    9 indlæg
    Offline

    #26 Lige nu ligger jeg også kun på 1/3 helflaske. siger jo ikke jeg drikker det hele FØR midnat. Drikker jo alligevel gennem en hel nat. I din position kan du vel også verificere, at jeg ud over denne profil er en forholdsvis stabil bruger, med mindre du ikke kan se gennem en dynamisk IP?

    Jeg er virkelig træt af, at ingen tager et misbrug af noget som helst seriøst mere.

    #28

    Nexer
    Bruger
    356 indlæg
    Offline

    Som Dan Turell engang sagde så er det ikke andres opgave at afgøre hvad der er brug og hvad der er misbrug. Vi er ikke social rådgivere!

    Men stiller du dig selv spørgsmålet så er du nok ved at være der hvor det ligner et misbrug.

    Start med at tale med din læge eller en rigtig god ven. Det gjorde jeg selv i sin tid

    #29

    Kimozabi
    Bruger
    24.746 indlæg
    Offline

    #27:
    Vi har her på sitet været udsat for så mange trolls, at normen efterhånden er at være på vagt overfor flere trolls.

    Og jeg antog dig som drikkende en flaske på én gang bl.a. efter #25:

    men som i stedet drikker alle sine øl væk på én gang.

    Jeg kan nu ikke verificere så meget som skribent, da det er mods, der håndterer funktioner via IP-adresser og lign. Jeg har ingen som helst ekstrainfo om folk herinde. Jeg har kun en sweet brugertitel

    "You don't want to see me when I'm angry - because I back up my rage with facts and documented sources." - The Credible Hulk.

    #30

    snibril
    Bruger
    2.684 indlæg
    Offline

    Jeg er på 14 eller 15 for dagen, men den poster er ikke helt sandfærdig. Overhovedet.

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 52 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.