Ved ikke hvad de vil opnå. Tror nu bare de har en masse vrede de skal ha’ ud.
Jeg tror deres vrede stammer fra mange ting, men grundlæggende er det fremmedgørelse og mindreværds-følelse.
De føler ikke at de har en chance. Hvilket jeg til dels godt kan se.
1. Der er mange børn af enden etnisk herkomst der er vokset op hos forældre, der slet ikke er deres opgave voksen. MEN!! Her er det vigtigt at pointere, at det UTROLIG svært, at komme til en helt anden kultur og pludselig skulle vide alt om forældremøder, kommunens tilbud og alt det som gør, at man kan støtte sine børn.
2. Der er en nedladende tone overfor denne gruppe (i medier og debat), som fortæller dem “at de bare kan tage sig sammen”, at de “har alle muligheder”, men de oplever jo, at det er utroligt svært, pga. deres kulturelle bagage og et arbejdsmarked der ikke vil have dem. Derfor gir’ mange op og får en identitet ved, at være imod “danskere”. Og den bliver MEGET stærk (og svær at bryde). når de ikke har anden vej at gå og har den koblet så meget til deres identitet. Det samme skete måske for deres forældre da de kom hertil – de fik nogle nederlag i Danmark (hvis de prøvede) og dannede deres egen ekstra-forstærkede identitet i deres religion, men MEST af alt, i deres kultur – husk at meget tilskrives Islam som egentlig “bare” er kultur.
3. Der har været en del hårde slag mod deres identitet som muslimer. Det er Tuneserne der udvises og muhammed tegninger bla.
4. De brænder skoler af, fordi det er her de måske har opdaget, at de ikke passer ind. De lever i et andet Danmark.
Men er det fair at brænde ting af? Nej da. Men husk at dette er gjort af meget unge (børn) og de kan ikke (og ved ikke hvordan) gå den politiske vej. Børn reagerer på pres, stress eller afmagt ved at være vrede.
De unges vrede er skabt af mange ting, og de er selv herre over nogle (de skal tage afstand for den offer-rolle). Men samfundet er også skyldig ved at stresse disse mennesker og ved ikke at ha’ set hvad deres behov og problemer er. De nytter ikke noget at stå til, og sige at “de er deres egen lykkes smed” og har “alle muligheder i samfunder”, når det er så tydeligt, at de har behov for støtte. En sjov ting med deres oprør mod uddannelses steder er jo også, at udd. bliver mere og mere individuelle (gruppeeksamen afskaffet osv.), og det går også udover de svage, som gerne skulle opbygge netværk.