tirsdag, juli 16, 2019

Hvad pisser dig af i spil?

Daily Rush Debat Spil Hvad pisser dig af i spil?

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    BruneBanan
    Moderator
    36.148 indlæg
    Offline

    Hvilke små eller store ting vil altid gå dig på nervene, når du spiller? Det kan være både stort og småt, men gerne et element, der, hvis det er tilstede, altid vil irritere dig? (Inspireret herfra: https://www.pcgamer.com/what-minor-flaw-in-a-game-makes-you-madder-than-it-should/)

    For mig:

    1. “Press any key to continue”
    Når rigtig mange spil starter op, skal man trykke på en tast for at loade ind til selve menuen. Det får mit blodtryk til at stige ukontrolleret hver gang. Hver ENESTE fucking gang ud af de sikkert hundrede tusinder af gange, som jeg har startet et spil, vil jeg altid altid altid til hovedmenuen! ALTID! Jeg fatter fårking ikke, at man altid skal stoppes midt i hele processen for at trykke på en forbandet tast. Åh man, jeg bliver helt gal bare af at skrive det her!!!

    2. NPC’ere der ikke holder samme tempo som spillerens karakter
    Som om det ikke er belastende nok at skulle følge en NPC rundt, så har de ofte et tempo, som er 100% belastende. Spillerens gå-tempo er for langsomt, løb er forhurtigt. Og har du ikke mulighed for at styre tempoet med en analog styring ala controller, så bliver det en omgang gå, løb stop, vent, gå løb, stop vent som en lokomotisk udfordret mongolid kæmpetåbe. Satme det er træls! Gameranx lavede faktisk en video om det (https://www.youtube.com/watch?v=h029X1KkM_M), som forklarer årsagerne bag dette fænomen. Men det pisser mig ikke mindre af af den grund!

    3. Escort missioner
    Eller “æsk-lort missioner”, som jeg ynder at kalde dem. En escort mission er typisk en kombination af punkt 2, dårlig AI og et skidt checkpoint system. FX i Dead Rising 1 fik dette mig blandt andet til at smadre et sofabord, et tastatur, en mus og en t-shirt. Og jeg har ikke engang “anger issues”. I hvert fald ikke længere. Siger min psykolog.

    4. Spillere. der er bedre end mig i multiplayer
    Sagde jeg bedre? Jeg mente heldigere end mig.

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 60 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #1

    FunteX
    Bruger
    7.859 indlæg
    Offline

    NPCér i spil med et realistisk backdrop som f.eks en storby som er rigtigt godt sat sammen, der ikke opforer sig realistisk . . .

    Daily Rush's Petrolhead & ADHD case #1 Triple punctuation is my trademark!!!

    #2

    Peterec
    Bruger
    95 indlæg
    Offline

    Spil uden én “exit to desktop” mulighed.

    Auto saves lige inden én længere cutscene som man ikke kan skippe før en boss fight.

    Når man tæver en masse dudes og en cutscene popper op og flytter én til et andet sted før man har fået mulighed for at loote dem.

    #3

    BruneBanan
    Moderator
    36.148 indlæg
    Offline

    … Jeg fortsætter lige #0, for nu er jeg blevet virkelig gal!

    5. Cutscenes der ikke kan skippes
    Jeg kan til nød gå med til, at man ikke kan skippe en cutscene i første gennemspilning, selvom det allerede her kan være enormt belastende. Men når man allerede har set en cutscene, så … uhuhhhhh … skal man altså bare have muligheden for at skippe den. ÅH GUD, hvor har jeg mange gange blevet frustreret, når man er tvunget til at glo som en savlende amøbe på den samme forbaskede sekvens igen og igen. Du kender det sikkert godt. Du starter med at trykke på en vilkårlig tast. Sekvensen kører ufortrødent videre. Så trykker du på SPACE og intet sker. Så får ENTER en tur. Intet. Nu panikker du og tyer til ESCAPE. Men selv det virker ikke. Og så får den ellers ikke for lidt. CTRL, ALT, ALT GR …. og stikker det ellers af, og før du ved det, så smasker du klør fem aggressivt ned i tastaturet igen og igen … og intet sker …

    6. Elendige lydindstillinger
    Jeg vil kunne rode med alt fra baggrundslyd og stemmer til våbenbrag og musik. Ofte er der kun to lydindstillinger, nemlig lyd og musik. Hvorfor tillader flere spil ikke at indstille flere elementer. Ofte er skudlyde LATTERLIGT lave! Det ødelægger simpelthen indlevelsen fuldstændigt, når min megagøb ikke engang overdøver fuglekvidder og snakkende NPCere. Jeg skal gerne bløde ud af mine ører når våben knalder og motorer brøler.
    Værst er det dog, når musikken ikke engang kan skrues på, men kun er ON/OFF, som vi ser i de moderne Far Cry-spil. Gud hvor er det elendigt!

    7. Rubber band AI i racerspil
    Du kører det perfekte løb. Alle sving er som taget af Michael Schumacher i hans velmarksdage. Din bil er toptunet og alt er godt. Alligevel bliver du overhalet af den kunstige uintelligens ned ad langsiden. Forza-serien, som ellers er ganske god er specielt belastende her. Jeg husker levede Forza Horizon 3, hvor jeg har investeret i en af spillets hurtigste biler og tunet den for alle a pæng. Spillets længste løb, en tur rundt om hele banen, tager enormt lang tid. Og jeg lægger mig forrest efter et par minutter. Og her bliver jeg HELE vejen. På den afsluttende langside med kun et par kilometer igen, hvor jeg har kørt mega super lækkert og uden fejl, kan jeg pludselig se, at en bil nærmer sig. Jeg maxer min bils hastighed – den hurtigste i HELE spillet fuldt opgraderet og toptunet til max hastighed – og må se en langt underlegen lortespasserbus eksplodere forbi mig med hvad der må have været mindst 600 km/t. Jeg bliver nummer 2 i løbet, hvorefter de resterende AI’ere kommer trillende et sted imellem 5 og 7 minutter efter mig. Der er bare altid én elastik-spasser, der skal ødelægge det.

    #4

    StultusX2
    Bruger
    4.775 indlæg
    Offline

    #2 ENIG! Glemmer aldrig Assassin’s Creed. FÅRK! Det var en kamp at quitte’ det spil

    My TIE! My nimble coffin!
    En snarligt uddøende Single-Player, der "skal tage sine piller og sætte sig ned bag i bussen"..

    #5

    Nioxic
    Bruger
    17.537 indlæg
    Offline

    kedelige loading screens (Især hvis det er et spil med længere loading screens eller på konsoller… ) lav da et mini game, en browser eller noget?

    spil uden “windowed fullscreen” – burde være lovpligtigt

    ingen mulighed for at ændre keybindings (det er ikke så tit man ser det, heldigvis)

    ingen mulighed for at ændre forskellige elementer af lyden (voice, music, sound effects osv.) hver for sig.

    NPC’er som stiller sig i vejen i fx en dørkarm eller lign, så man ikke kan komme forbi. lav dem dog no-clip… suk !

    Og ja, i escort missioner, så skal de altså bare fucking følge med. suk.

    UI elementer som man ikke kan flytte, ændre i størrelse eller lign. Hvorfor er det kun en lille bitte håndfuld af spil hvor man kan vælge placeringen af healthbar, ammo, menu knapper osv osv? Det er især væsenligt når man har en ultrawide skærm…

    http://www.reddit.com/r/random/

    #6

    Kolben
    Bruger
    18.585 indlæg
    Offline

    Latency. Hvis jeg eksekverer en railgun med sigtekornet sat perfekt i masken på min modstander, og han på mystisk vis ikke bliver ramt, så er jeg klar til at lukke maskinen ned.

    Lange stemmeskuespillede monologer. Man kan mærke man bliver ældre, og ville ønske at man bare kunne have skimmet teksten. Bonus hvis monologen er tekstet, men man ikke kan koncentrere sig om at læse den, fordi der allerede er nogen igang med at læse den højt.

    Fodtrin. Jeg bliver sindssyg af at høre på klak-klak-klak igennem et helt spil, og de er altid synkroniseret på en måde, der ikke giver nogen mening.

    P=NP?

    #7

    ice_boy
    Moderator
    13.582 indlæg
    Offline

    Tvungne introer og cutscenes er noget af det værste jeg ved!

    Og den der ‘lær spillet at kende’ bane man ofte lige skal igennem for at kommer ordentligt i gang.

    #8

    Heschen
    Bruger
    1.735 indlæg
    Offline

    1. Spil der er så dårlig programmeret at det køre 40fps selv om det burde give 70+
    2. Total lang intro i spil man ikke kan skippe
    3. Spil hvor det ansigt man laver i creation IKKE ligner ingame
    4. Blur indstilling slået til som standard.

    What LOL champ do you hate the most? - and why is it Teemo?

    #9

    BruneBanan
    Moderator
    36.148 indlæg
    Offline

    … nu er jeg faktisk ved at tvivle på, at gaming overhovedet er for mig længere!

    8. Elendige belønninger for uduelige fetch quests
    Du har spenderet timer på at suge den gigantiske spilverden tør for godt gemte objekter. Du afleverer dem stolt og får et afsuttet bolche og en spildollar som beløning. WTF! Mange spil er skyldige her. Senest har jeg spillet Far Cry 5, hvor der er en god bunke forskellige samleobjekter. Og belønningerne er ganske enkelt patetiske. For at finde 10-ish bobbelheads får du omkring 1000 dollars og eng rim t-shirt med en fed bjørn på. På det tidspunkt havde jeg 200.000 ingame penge og absolut intet at bruge dem på. Belønningen fra de andre ting var lige elendige.

    9. Højere sværhedsgrad = fjender med mere health.
    Hvilken elendig måde at øge sværhedsgraden på i moderne spil. Især i shooters, der forsøger sig med realisme og/eller autenticitet. En øget sværhedsgrad kan betyde, at spilleren dør hurtigere, men når fjenderne bliver til “bullet sponges” forsvinder AL realisme og autenticitet ud ad vinduet. Sværhedsgraden kan øges på et utal af måder, og helst ved en ændring af AI-rutiner. De bliver klogere og sværere at kæmpe imod. Mere health er en uduelig og letkøbt måde at øge udfordringen på. Der er dog visse genrer, hvor dette måske ikke rigtigt gælder.

    10. Uwe Boll
    Alone in The Dark
    Bloodrayne
    In the Name of The King: A Dungeon Siege Tale
    Postal
    Bloodrayne: Deliverance
    Alone in the Dark II
    Far Cry
    Bloodrayne: The Third Reich

    #10

    Kimozabi
    Bruger
    24.592 indlæg
    Offline

    #3: Når spil skipper punkt 6

    "You don't want to see me when I'm angry - because I back up my rage with facts and documented sources." - The Credible Hulk.

    #11

    FIRESTORM
    Bruger
    5.026 indlæg
    Offline

    Andre spillere der går afk eller på anden nederen måde ødelægger din spiloplevelse

    #12

    BruneBanan
    Moderator
    36.148 indlæg
    Offline

    #10 Hahaha … den må jeg lige fixe

    #12

    BruneBanan
    Moderator
    36.148 indlæg
    Offline

    #10 Hahaha … den må jeg lige fixe

    #14

    MiNo
    Bruger
    2.208 indlæg
    Offline

    Når man saver et spil for dernæst at lave en exit og så advares man om “all progress Will be lost”

    Really, fucktard?

    i7-6700K@4.5 Ghz|Noctua NH-D14|Asus Z170|GTX1080ti|32GB DDR4|Pro 950 512GB NVMe|2x 850 Evo 1TB SSD|CORSAIR AX 850W|R5|Asus PG279Q

    #15

    kongkim
    Bruger
    15.743 indlæg
    Offline

    Ved jeg ikke rigtig. Syntes jeg er meget tolerent i spil.

    Dog vis jeg skal finde på noget. Må det være andre folk der er bedre videne i multiplayer spil. Også selv om de bare prøver at hjælpe :S

    EDIT..
    Yeees Motionblur…. Det skal bare bare dø og slåes af med det samme.

    Medlem af den religiøse Pc-Religion Konsol hader to the max. PC for ever. - Største ønske på DR: Alle fora på forsiden.

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 60 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.