Hvad for en Pc har du?
Daily Rush › Debat › Genre › FPS › Hvad for en Pc har du?
- Dette indlæg indeholder 420 kommentarer, har 246 deltagere og blev senest opdateret af
ZForce for 19 år, 4 måneder siden.
- ForfatterEmne
- 26/09/2000 kl. 09:00#0
[Flyttet fra det gamle Counter-Strike generelt/klan forum]
Jeg har personligt ikke en specielt god pcer. Jeg har en AMD-K6-2 350 mhz. Med 96 mb Ram. Og så har jeg en Intel Pentium 233mhz med 48 mb ram. Og den har et godt gammelt Voodoo Rush grafikkort. Men ok…. Min 350er kan køre CS…. Så den er jo god nok
Hvad så med dig….hvad har du for en?
[LL]Psyraichu out….
Konsolsamling & Mods Hjemmeside (http://konsolting.blogspot.com/) // YT channel (https://www.youtube.com/c/konsolting)
- ForfatterEmne
- ForfatterKommentarer
- 27/08/2001 kl. 00:54 #413
Min Cykel er 6 år gammel og har 21 gear…
Din puter slår sikkret min…
Men skal vi tage et race 1 on 1 på Cykel…
CD23MJ
lad dette Indlæg snart Dø ud…
og lad The_Bitzq få en premie for dette indlæg… Verdens kedeligste…
What's the difference between genius and Stupidity?? Genius has it's limits!
27/08/2001 kl. 07:00 #414PIII 600Mhz, 96mb ram, geforce2MX, targa 17″, Icemat, Wingman Gaming mouse,
NmY og stinker af LORT!
27/08/2001 kl. 20:54 #415ok
28/08/2001 kl. 11:35 #416Duron 750, geforce1 u. ddr, 20GB HD og 15″ skærm.
Smacky og Liller, hvis i nu syntes det er så kedeligt et topic, hvorfor bliver i så ved med at komme herind og skrive? Nu kunne det jo godt ligne at der er andre der syntes det er rimeligt spændende at se hvad andre har af comps. Det er jo ikke fordi der er mange useriøse kommetarere herinde (skulle da lige være jeres).
28/08/2001 kl. 12:04 #417En ny dejlig Logitech Cordless MouseMan Wheel, uuuuhm
30/08/2001 kl. 09:47 #418Jeg har selv bygget min computer ud af røvballer og en lampe
Din mor er så fed at hvis hun cykler forbi et busstoppested i gult regntøj, hiver folk deres klippekort frem!
30/08/2001 kl. 12:17 #419Hej
Jeg har en
Thunderbird 1200 mhz
1024 mb ram
100 gb ibm hd
geforce 3 gts31/08/2001 kl. 11:12 #420her er noget i kan læse: 25 sider med Etniske Indvandre…:
2.5 Danskkundskaber og uddannelse
Gode danskkundskaber vil for mange udlændinge være adgangsbilletten til en vellykket integration. Sproget er ofte forudsætningen for at få et arbejde og for at kunne klare en dansk uddannelse. Hertil kommer, at et godt dansk letter den sociale kontakt med danskere.
For flertallet af indvandrere fra tredjelande lever danskkundskaberne ikke op til målet om at kvalificere til arbejdsmarkedet og samfundslivet. En interviewundersøgelse af 3.615 udlændinge fra otte af de største indvandringslande har vist, at kun ca. 4 ud af 10 indvandrere taler ”flydende” eller ”godt” dansk. Blandt kvinderne er andelen, der taler ”dårligt” dansk, 38 pct. mod 29 pct. af de udenlandske mænd. Efterkommere er væsentligt bedre til dansk, idet 80 pct. taler sproget godt eller flydende. Men der er stadig et stykke vej til at opfylde målet om, at alle efterkommere skal beherske det danske sprog.
Indvandreres uddannelsesniveau må vurderes som en kombination af deres medbragte uddannelse og den uddannelse, de har taget i Danmark. Begge typer uddannelse styrker generelt deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Men der er en tendens til, at det især er danske kompetencegivende uddannelser, der forbedrer indvandrernes muligheder på det danske arbejdsmarked. Meget tyder på, at indvandrere i mange tilfælde ikke kan drage tilstrækkelig fordel af deres medbragte uddannelse. Dette vil blive behandlet nærmere i vores rapport om udlændinges integration på arbejdsmarkedet.
De erhvervsfaglige og de videregående uddannelser kaldes samlet for erhvervskompetencegivende uddannelser. 62 pct. af danske mænd og 56 pct. af danske kvinder har en sådan uddannelse. Blandt indvandrerne fra tredjelande er de tilsvarende tal 44 pct. og 38 pct., når man både medregner danske og medbragte uddannelser. Kun hhv. 28 pct. og 19 pct. af de mandlige og kvindelige indvandrere fra tredjelande har taget en dansk uddannelse, der er erhvervskompetencegivende. På dette punkt er indvandrerne altså betydeligt ringere rustet til arbejdsmarkedet end danskere. De indvandrere fra tredjelande, der har taget en dansk uddannelse, har typisk opholdt sig mindst 8-10 år i Danmark, før de fik en kompetencegivende uddannelse.
De indvandrere fra tredjelande, der tager en dansk uddannelse, følger tilsyneladende godt med til et vist niveau i uddannelsessystemet. 86 pct. af dem, der tager grundskolen, fortsætter på en ungdomsuddannelse. Og næsten 90 pct. af indvandrerne fortsætter i uddannelsessystemet efter gymnasial uddannelse. Indvandrerne fra tredjelande har dog en noget højere frafaldsprocent end danskerne, især på de videregående uddannelser. På kandidatuddannelser er fuldførelsesprocenten således kun 55 pct. mod 71 pct. for hele befolkningen.
2.6 Beskæftigelse og selvforsørgelse
Det kan næppe overvurderes, hvor meget en fast tilknytning til arbejdsmarkedet betyder for udlændinges integration i Danmark. Et arbejde giver den enkelte mulighed for at forsørge sig selv og forbedre sine levevilkår – og dermed også få både større selvværd og anseelse i samfundet. Samtidig er arbejdspladsen også den bedste ”sprog- og integrationsskole” og nok det vigtigste mødested for udlændinge og danskere. Det er også især her, at udlændinge og danskere møder hinanden og dermed får mulighed for at danne sig et mere nuanceret billede af hinandens kultur og baggrund i øvrigt.
Desværre er vi langt fra at opfylde målsætningen om en ligelig tilknytning til arbejdsmarkedet. Mens fire ud af fem danskere deltager i arbejdsstyrken, er det kun godt hver anden udlænding fra tredjelande (53 pct.). Der er altså en meget stor gruppe udlændinge, der står helt uden for arbejdsmarkedet. Men også blandt dem, der er på arbejdsmarkedet, er der både markant flere arbejdsløse udlændinge fra tredjelande end danskere (19 pct. mod 4 pct.) og flere i støttet beskæftigelse som jobtræning, puljejob og revalidering (6 pct. mod 1 pct.). Af hele gruppen af udlændinge fra tredjelande i alderen 25-66 år er kun 37 pct. i ordinær, dvs. ustøttet beskæftigelse. For danskere er tallet det dobbelte, 75 pct. Skal udlændinges beskæftigelsesfrekvens op på danskernes niveau, svarer det til, at omkring 50.000 udlændinge fra tredjelande yderligere skal i ordinær beskæftigelse.
Der er betydelige variationer i udlændingenes tilknytning til arbejdsmarkedet, afhængig af køn, uddannelse, opholdstid, oprindelse, årsag til indvandring og alder ved indvandring. Det er især tydeligt, at færre kvinder end mænd fra tredjelande er i arbejde (hhv. 36 pct. og 50 pct.), og at udlændinge fra lande som Somalia, Afghanistan og Irak har markant svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end fx thailændere og vietnamesere. Mindre end hver fjerde mand og hver tiende kvinde fra de tre førstnævnte lande er i arbejde.
Chancen for at komme i arbejde stiger, jo mere uddannelse udlændingene har medbragt eller taget i Danmark, og jo længere tid de har været i landet. En undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed peger dog på, at det med tiden er blevet sværere for nytilkomne indvandrere at komme ind på det danske arbejdsmarked.
For at tale om vellykket integration er det imidlertid ikke nok, at beskæftigelsesfrekvensen for udlændinge kommer op på danskernes niveau. Det må også kræves, at udlændingene i samme grad som danskere får job på et niveau, der svarer til deres kvalifikationer. Her viser nye tal fra Danmarks Statistik, at det langt fra er tilfældet i dag. Blandt højtuddannede indvandrere fra tredjelande er 1 pct. topledere og 33 pct. lønmodtagere på højeste niveau[4]. De tilsvarende tal for de højtuddannede danskere er 6 pct. topledere og 50 pct. lønmodtagere på højeste niveau.
Udlændinges løsere tilknytning til arbejdsmarkedet viser sig også tydeligt i statistikkerne over modtagere af indkomstoverførsler fra det offentlige. Udlændinge har typisk ikke et forsørgelsesgrundlag, når de kommer til landet, og derfor er det forventeligt, at nyankomne udlændinge er overrepræsenterede blandt modtagere af indkomstoverførsler i forhold til deres andel af befolkningen.
Men også i gruppen af 25-66-årige indvandrere fra tredjelande, der har boet i Danmark i mere end tre år, er andelen, der i løbet af 1999 har modtaget en eller anden form for såkaldt ”indkomsterstattende ydelse”, meget stor, nemlig 76 pct. svarende til omkring 80.000 personer. For 25-66-årige danskere er tallet 42 pct. Tallene omfatter både personer, som modtog en ydelse få dage i 1999, og personer, som modtog en ydelse i hele 1999.
Der er således meget langt til integrationsmålet om en ligelig grad af selvforsørgelse mellem danskere og udlændinge.
Dertil kommer, at udlændinge i væsentlig højere grad end danskere modtager indkomstoverførsler, der knytter sig til det sociale system, fx kontanthjælp, revalidering og kommunal aktivering. Hele 59 pct. af de udlændinge fra tredjelande, der i 1999 modtog en midlertidig ydelse, modtog en af disse tre typer overførsler. Det svarer til i alt omkring 50.000 personer. For danskere er tallet 14 pct., svarende til omkring 110.000 personer. Det afspejler, at udlændinge fra tredjelande har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere.
2.7 Andre aspekter af vellykket integration
Som nævnt mener vi, at ovenstående sociale aspekter må veje tungest, når man skal gøre status over integrationen af udlændinge i Danmark. Men med til det samlede billede af integrationen hører også en række andre forhold. Det gælder forekomsten og oplevelsen af diskrimination i hverdagen, sociale relationer til danskerne, deltagelse i det politiske liv og endelig spørgsmålet om, i hvor høj grad integrationen bygger på et sæt af grundlæggende værdier og normer. I det følgende opsummeres de vigtigste resultater af, hvor langt integrationen er nået på disse områder. Fælles for dem er, at datagrundlaget er spinklere, end når det gælder uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse. Der er således behov for bedre viden om flere af disse aspekter af integrationen.
2.8 Fravær af diskrimination
Ifølge såvel FN’s Racediskriminationskonvention som den danske Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet er det forbudt tilsigtet eller utilsigtet at forskelsbehandle mennesker på baggrund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse. Der findes kun få undersøgelser af omfanget og arten af diskrimination i Danmark. Men de tilgængelige data viser blandt andet:
· At udenlandske unge har vanskeligere ved at få en praktikplads end danske unge. Det kan dog skyldes andre forhold end diskrimination, fx valg af uddannelse.
· At visse grupper af udenlandske kvinder bliver dobbelt diskrimineret på arbejdsmarkedet, dvs. både på grund af etnisk baggrund og køn.
· At en del udlændinge selv føler, at de bliver diskrimineret – på arbejdsmarkedet og i lokalsamfundet. Det gælder især de mest ressourcestærke udlændinge og dem, der har opholdt sig i Danmark i mange år.
· At der er betydelige forskelle mellem, hvor ofte de enkelte nationaliteter oplever diskrimination. Somaliere føler sig fx langt hyppigere diskrimineret end bosniere. To ud af tre somaliere har oplevet at blive råbt efter på gaden. Det har kun hver niende bosnier.
Desuden har Europarådets Kommission mod racisme og intolerance blandt andet sat spørgsmålstegn ved, om den danske lovgivning mod forskelsbehandling og diskrimination er tilstrækkelig effektiv, og om den anvendes flittigt nok.
Vi mener, at Danmark bør signalere over for omverdenen, at spørgsmålet om diskrimination tages alvorligt, i det omfang diskriminationen er konstateret gennem seriøse undersøgelser. Ellers kan det bidrage til mere permanent at ændre Danmarks internationale omdømme, når det gælder behandlingen af etniske minoriteter.
2.9 Kontakt mellem udlændinge og danskere
Det er både en forudsætning for og et naturligt resultat af vellykket integration, at der skabes sociale relationer mellem danskere og udlændinge. Det kan være i form af blandede ægteskaber, som kolleger eller gennem almindelig kontakt i hverdagen.
Det er imidlertid svært at opgøre, hvor langt integrationen er kommet på dette område. Kun for ægteskabernes vedkommende findes der præcise tal. På de øvrige områder bygger vores viden på danskeres og udlændinges egne udsagn i interviewundersøgelser. Og det er nærmest umuligt at finde en passende målestok for graden af kontakt mellem danskere og udlændinge. Der er endvidere mange andre grupper i befolkningen, hvor den indbyrdes kontakt er begrænset, uden at man betragter dét som et samfundsproblem. Endelig er andelen af udlændinge i store dele af landet så lille, at det i sig selv vil have betydning for kontakten i hverdagen.
Vores samlede vurdering er dog, at kontakten mellem danskere og udlændinge stadig er så relativt svag, at man ikke kan kalde integrationen vellykket på dette område. Omvendt viser tallene, at det kun er et fåtal af udlændinge, der lever helt uden social kontakt med danskere.
De tilgængelige tal viser således:
· At knap 30 pct. af de udlændinge fra tredjelande, der blev gift i 1999, giftede sig med danskere (som afgrænset i afsnit 2.3). Næsten halvdelen giftede sig med en person bosat i udlandet, og resten med herboende udlændinge. Der er imidlertid store forskelle afhængig af nationalitet. For udlændinge fra Bosnien-Hercegovina, Somalia, Afghanistan, Irak og Vietnam er andelen med danske ægtefæller mindre end 15 pct.
· At 55 pct. af udlændinge fra otte af de største indvandringslande jævnligt omgås danskere, knap 40 pct. taler af og til med eller er på hilsefod med danskere, mens 8 pct. slet ikke har nogen kontakt med danskere. De yngre udlændinge har flere relationer til danskere end de ældre, mænd flere end kvinder, og beskæftigede flere end ikke-beskæftigede.
· At 27 pct. af udlændinge med børn oplyser, at deres børns venner fortrinsvis er danskere, 63 pct. at børnene har både danske og udenlandske venner, mens 10 pct. svarer, at børnene fortrinsvis har udenlandske venner.
· At 12 pct. af de danske statsborgere oplyser, at de kommer sammen med flygtninge og indvandrere privat – heraf halvdelen dog kun med én flygtning eller indvandrer (eller én flygtninge- eller indvandrerfamilie). Det er de unge og de højest uddannede danskere, der har størst socialt samkvem med udlændinge.
Der kan være mange årsager til, at den sociale kontakt mellem udlændinge og danskere ligger på dette niveau. Det spiller formentlig en rolle, at udlændinge fra tredjelande i høj grad bor koncentreret i og omkring de største byer. Det har betydning for kontakten mellem danskere og udlændinge i lokalsamfundet og i fx daginstitutioner og skoler. I nogle skoler og daginstitutioner er andelen af tosprogede elever og børn med udenlandsk baggrund således meget høj.
2.10 Deltagelse i det politiske liv
Ved at engagere sig i samfundets politiske liv kan udlændinge på lige fod med danskere opnå indflydelse på rammerne om deres eget liv og på samfundsudviklingen generelt. Det indgår derfor som ét af kriterierne for vellykket integration, at udlændinge i samme grad som danskere benytter denne mulighed. Der må dog tages hensyn til, at kun danske statsborgere kan opstille og stemme ved valg til Folketinget og Europa-Parlamentet, og at deltagelse ved kommunale valg kræver mindst tre års permanent opholdstilladelse i Danmark.
Det samlede billede viser, at udlændinges politiske deltagelse er noget lavere end danskeres, men ikke markant lavere. På flere punkter mangler der dog grundigere viden, før en sikker konklusion kan drages. Det gælder blandt andet udlændinges deltagelse i politiske partier, i foreninger samt i brugerdemokratiet. De eksisterende tal og undersøgelser viser:
· At valgdeltagelsen ved de nationale valg er lidt højere for danskere end for udlændinge med dansk statsborgerskab – men tallene er meget usikre.
· At valgdeltagelsen blandt de stemmeberettigede udlændinge ved sidste kommunalvalg i både Århus og Københavns Kommuner lå cirka 10 procentpoint under danskernes valgdeltagelse.
· At andelen af kandidater til Folketinget og Europa-Parlamentet med udenlandsk oprindelse nogenlunde svarer til andelen af stemmeberettigede med udenlandsk oprindelse. Ved kommunalvalgene er udlændinge underrepræsenteret både på opstillingslisterne og blandt de valgte.
2.11 Grundlæggende værdier og normer
Et af målene for en vellykket integration er, at udlændinge tilslutter sig og efterlever nogle grundlæggende værdier og normer i Danmark. Det vil ikke sige, at udlændinge skal opgive deres oprindelige kultur, fx religion, påklædning eller madkultur. Men det betyder, at udlændinge tilslutter sig og efterlever nogle værdier og normer, der er nødvendige for, at de kan deltage på lige fod i arbejdslivet og samfundslivet i øvrigt.
Det må være et krav til danskerne, at der ikke foregår diskrimination af udlændinge. Men ellers behandler rapporten ikke spørgsmålet om, i hvilket omfang danskerne tilslutter sig og efterlever de samme værdier og normer.
Nogle af de grundlæggende værdier og normer i Danmark må være:
· At alle borgere skal respektere de værdier og normer, der kommer til udtryk i Grundlovens bestemmelser om folkestyre og borgernes frihedsrettigheder. Til borgernes frihedsrettigheder hører religions-, ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed. Desuden indebærer frihedsrettighederne bl.a., at den personlige frihed og ejendomsretten er ukrænkelig.
· At alle borgere skal overholde landets øvrige love.
· At alle borgere skal have medbestemmelse på grundlæggende beslutninger om deres eget liv.
· At alle borgere skal anerkende menneskers lige rettigheder, herunder ligestilling uanset køn, etnisk baggrund eller religion.
· At alle borgere skal vise tolerance over for andres værdier og normer under forudsætning af, at disse værdier og normer ikke krænker ovennævnte grundlæggende værdier og normer i Danmark.
Denne opstilling af grundlæggende værdier og normer er naturligvis ikke udtømmende.
Der foreligger endnu kun få undersøgelser, der belyser, om udlændinge tilslutter sig og efterlever disse værdier og normer. Desuden er det meget vanskeligt at opnå pålidelige resultater på dette område. Det er derfor ikke muligt at give en udtømmende vurdering af, hvorvidt målet er opfyldt.
På tre delområder er der dog indikatorer:
· Ligestilling mellem mænd og kvinder: Interviewundersøgelser foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at de interviewede fra hele befolkningen i lidt større omfang end de interviewede udlændinge kan tilslutte sig principper om ligestilling mellem kønnene. Flertallet af såvel de interviewede fra hele befolkningen som de interviewede udlændinge tilkendegiver dog en positiv holdning til ligestilling.
· Kriminalitet: Undersøgelser foretaget af Justitsministeriet og Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at indvandrere og især unge efterkommere har en højere kriminalitetshyppighed end danskere.
· Diskrimination: Diskrimination af udlændinge belyses i kapitel 6 på grundlag af undersøgelser af den faktiske diskrimination og den subjektivt oplevede diskrimination.
5. Selvforsørgelse
5.1 Sammenfatning
Det danske velfærdssamfund bygger på, at borgere uden forsørgelsesgrundlag kan få ydelser fra staten og kommunerne. Omvendt er det en nødvendig forudsætning for at finansiere velfærdssamfundet, at den enkelte borger så vidt muligt forsørger sig selv og sin familie.
Et af målene for en vellykket integration af udlændinge i det danske samfund må således være, at udlændinge i samme grad som danskere er selvforsørgende[1].
I dette kapitel ses der derfor nærmere på, om indvandrere og efterkommere fra tredjelande i samme grad som danskere modtager indkomsterstattende ydelser.
Målet om selvforsørgelse er ikke nået, idet:
· Andelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande, som modtog indkomsterstattende ydelser i 1999, udgjorde 72 pct. af alle indvandrere og efterkommere fra tredjelande. Den tilsvarende andel for danskere udgjorde 42 pct. Tallene omfatter både personer, som modtog en ydelse få dage i 1999, og personer, som modtog en ydelse i hele 1999.
· 76 pct. af indvandrere fra tredjelande med mere end 3 års ophold i Danmark modtog indkomsterstattende ydelser i 1999.
· Indvandrere og efterkommere fra tredjelande modtog fortrinsvis midlertidige ydelser (f.eks. kontanthjælp) i 1999.
· Blandt de varige ydelser modtog indvandrere og efterkommere fra tredjelande primært førtidspension.
· Blandt de midlertidige ydelser modtog indvandrere og efterkommere fra tredjelande fortrinsvis kontanthjælp (passiv forsørgelse) og arbejdsløshedsdagpenge. Danskere modtog fortrinsvis arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.
· I alt 59 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der modtog midlertidige ydelser, modtog hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, mens den tilsvarende andel udgjorde 14 pct. blandt danskere.
5.2 Definitioner og statistikgrundlag
Indkomsterstattende ydelser defineres som en overførsel fra det offentlige til den enkelte person eller familie og har til formål at sikre opretholdelsen af personens eller familiens økonomiske grundlag ved indkomstbortfald. De ind-komsterstattende ydelser vedrører en persongruppe, som er midlertidigt eller varigt uden beskæftigelse, og opdeles derfor i midlertidige og varige indkomsterstattende ydelser[2]:
Tabel 5.1: Indkomsterstattende ydelser for personer mellem 25 og 66 år
Varige ydelser Midlertidige ydelser
Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge
Efterløn/overgangsydelse Sygedagpenge
Barselsdagpenge
Kontanthjælp
Revalideringsydelser
Kommunal aktivering
AF-aktivering
Introduktionsydelse1
Orlovsydelser
Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger 1 Modtagere af introduktionsydelse indgår i statistikken fra 1. januar 1999, men er ikke opgjort særskilt.
De varige ydelser har til hensigt at dække et varigt indkomstbortfald, der f.eks. opstår som følge af invaliditet, alderdom eller et ønske om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Berettigelsen til at modtage førtidspension er reguleret i Lov om social pension, mens betingelserne for at modtage efterløn og overgangsydelse er reguleret i Lov om arbejdsløshedsforsikring.
De midlertidige ydelser har til hensigt at dække et midlertidigt indkomstbortfald, og størstedelen af ordningerne har da også til formål at bidrage til, at modtageren (atter) kan forsørge sig selv. I denne sammenhæng er udlændinge en særlig gruppe, da en stor del er omfattet af ordningerne, fra de får opholdstilladelse i Danmark. Det skyldes, at de som regel ikke har et forsørgelsesgrundlag i Danmark. Med dette udgangspunkt må det forventes, at de nyankomne udlændinge er overrepræsenterede blandt modtagerne i forhold til deres andel af befolkningen.
Analysen i nærværende kapitel baseres på den sammenhængende socialstatistik fra 1999, som er en årlig opgørelse over personer, som har modtaget en ind-komsterstattende ydelse i løbet af året. I statistikken kan en person optræde som modtager af flere forskellige ydelser i løbet af et år. Med henblik på at få et overblik over antallet af modtagere af indkomsterstattende ydelser ses der i det følgende på den dominerende ydelse, som er den ydelse, personen har modtaget i længst tid inden for året.
5.3 Modtagere af indkomsterstattende ydelser
Tabel 5.2 viser, at 72 pct. af de 25-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande modtog indkomsterstattende ydelser i 1999 mod 42 pct. af de 25-66- årige danskere.
Desuden viser tabellen, at forholdsvis mange 25-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere modtog en form for indkomsterstattende ydelse i 1999. Dette dækker dog både over personer, som modtog en ydelse i få dage om året, og personer, som modtog ydelser hele året.
Tabel 5.2: 25-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere, der modtog indkomsterstattende ydelser i 1999, opdelt på varige og midlertidige ydelser
Indvandrere og efterkommerefra tredjelande Danskere
Antal personer Andel Antal personer Andel
Midlertidige ydelser 83.834 62% 782.031 27%
Varige ydelser 13.278 10% 419.299 15%
Indkomst-erstattende ydelser i alt 97.112 72% 1.201.330 42%
Kilde: Indenrigsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2 og Bef13, Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk, samt egne beregningerNote: ”Andel” angiver antallet af modtagere i pct. af alle personer mellem 25 og 66 år i samme persongruppe.Figur 5.1: 25-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere, der modtog indkomsterstattende ydelser i 1999, opdelt på varige og midlertidige ydelser
Figur 5.1 viser, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande mellem 25 og 66 år fortrinsvis modtog midlertidige ydelser. Det samme mønster genfindes hos danskerne, hvor fordelingen mellem varige og midlertidige ydelser imidlertid er mere ligelig.
En forklaring på forskellene kan dels være indvandrernes opholdstid i Danmark, dels indvandreres og efterkommeres lavere gennemsnitsalder sammenlignet med danskere.
Endvidere kan optjeningsprincipperne i tilbagetrækningsordningerne – som f.eks. efterløn og overgangsydelse – betyde, at nogle indvandrere grundet utilstrækkelig opholdstid i Danmark, herunder manglende medlemskab af en arbejdsløshedskasse, i stedet er henvist til ydelser af midlertidig karakter (typisk kontanthjælp).
Tabel 5.2 og figur 5.1 tager ikke højde for, at en del af indvandrerne kun har opholdt sig i Danmark i en kort periode.
Det tages der højde for i tabel 5.3, som viser, at 76 pct. af indvandrere fra tredjelande mellem 25 og 66 år med mere end 3 års ophold i Danmark modtog indkomsterstattende ydelser i 1999. Til sammenligning modtog 42 pct. af danskerne indkomsterstattende ydelser i 1999, jf. tabel 5.2
Tabel 5.3: 25-66-årige indvandrere fra tredjelande, der modtog indkomsterstattende ydelser i 1999, opdelt på opholdstid
Indvandrere fra tredjelande
Modtagere med mere end 3 års ophold 82.295
Andel af alle med mere end 3 års ophold 76%
Kilde: Indenrigsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc2 og Udd24, samt egne beregninger Note: ”Andel af alle med mere end 3 års ophold” angiver antallet af modtagere med mere end 3 års ophold i pct. af alle indvandrere fra tredjelande mellem 25 og 66 år med mere end 3 års ophold.
Andelen af indvandrere fra tredjelande med mere end 3 års ophold, der modtog indkomsterstattende ydelser, var dermed væsentlig højere end andelen blandt danskere.
5.4 Indkomsterstattende ydelser opdelt efter ordning
Som beskrevet i indledningen består de varige indkomsterstattende ydelser af førtidspension og efterløn, mens de midlertidige ydelser består af bl.a. arbejdsløshedsdagpenge og ydelser i forbindelse med kontanthjælp og orlov.
I tabel 5.4 er de forskellige ydelser opdelt efter ordning og efter, om de er varige eller midlertidige.
Tabel 5.4: 25-66 årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der modtog indkomsterstattende ydelser i 1999, opdelt på varige og midlertidige ydelser samt ordning
Andel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande Andel af danskere
Varige ydelser i alt 10% 15%
Heraf:
Førtidspension 76% 59%
Efterløn/overgangsydelse 24% 41%
Midlertidige ydelser i alt 62% 27%
Heraf:
AF-dagpenge 21% 34%
Sygedagpenge 8% 27%
Barselsdagpenge 3% 11%
Kontanthjælp 38% 8%
Uddannelse/revalidering 10% 3%
Kommunal aktivering 11% 3%
AF-aktivering 5% 5%
Orlovsydelser 3% 9%
Indkomsterstattende ydelser i alt 72% 42%
Antal modtagere af indkomsterstattende ydelser 97.112 1.201.330
Kilde: Indenrigsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Soc20, Danmarks Statistik, Statikbanken.dk, samt egne beregningerNote: Introduktionsydelsen opgøres ikke selvstændigt i statistikken, men er placeret under kommunal aktivering. Kontanthjælp angiver passiv forsørgelse og indeholder derfor ikke personer, som aktiveres efter Lov om aktiv socialpolitik. Kommunal aktivering indeholder både personer, som er i aktivering, og personer, som efter Lov om aktiv socialpolitik skal deltage i aktivering, men som grundet ventetid, barsel eller andet endnu ikke har påbegyndt aktiveringen. Kommunal aktivering indeholder desuden kontanthjælpsmodtagere, som er tilmeldt AF.
Blandt de varige ydelser modtog både danskere og indvandrere og efterkommere fra tredjelande mellem 25 og 66 år primært førtidspension.
Blandt de midlertidige ydelser modtog indvandrere og efterkommere fra tredjelande fortrinsvis kontanthjælp (passiv forsørgelse) og arbejdsløshedsdagpenge, mens danskere primært modtog arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.
Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at både kontanthjælp, revalidering og kommunal aktivering reguleres i Lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at 59 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der modtog midlertidige ydelser, fik hjælp efter Lov om aktiv socialpolitik, mens den tilsvarende andel blandt danskerne var 14 pct. Denne forskel afspejler, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande har en meget løsere tilknytning til arbejdsmarkedet end danskere.
5.5 Langvarige ydelser
Ovenstående analyse af modtagere af indkomsterstattende ydelser er baseret på en opgørelse over antallet af modtagere inden for ét år. Denne opgørelse siger ikke noget om, hvor længe den enkelte person har modtaget en given ydelse.
Ovenstående har vist, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande i langt større grad end danskere modtager indkomsterstattende ydelser. I en vurdering af problemets omfang bør der ses nærmere på varigheden af ydelserne – dvs. hvor længe en modtager har modtaget en given ydelse.
Socialministeriet definerer langvarige modtagere som modtagere, der har modtaget en ydelse i 10-12 måneder inden for året.
I figur 5.2 nedenfor er ydelserne opdelt på varighed.
Figur 5.2: 25-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande samt danskere, der modtog indkomsterstattende ydelser i 1999, opdelt på varighedStatistikkens opbygning gør, at det ikke er alle langvarige modtagere, som opfanges. Dette skyldes, at såfremt en modtager har skiftet mellem ydelserne i løbet af året – fx fået passiv kontanthjælp i 4 måneder og deltaget i kommunal aktivering i 8 måneder – kommer modtageren ikke med som langvarig modtager, selv om vedkommende faktisk har modtaget en indkomsterstattende ydelse hele året.
Figuren viser, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande mellem 25 og 66 år i højere grad end danskere modtager indkomsterstattende ydelser i en periode på 4 til 9 måneder af året. Danskerne er derimod overrepræsenterede i forhold til indvandrere og efterkommere når det gælder modtagelse af indkomsterstattende ydelser i hhv. 0–3 og 10–12 måneder af året.Fodnoter
[1] Indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en kort periode, kan dog ikke forventes at være selvforsørgende i samme omfang som danskere.
[2] Det bemærkes, at alle ordninger, som har til formål at sikre personen eller familien et økonomisk grundlag ved indkomstbortfald, er omfattet af statistikkens område, hvorimod en række supplerende tilskudsordninger som f.eks. børnefamilieydelse og boligstøtte falder uden for statistikken.6. Diskrimination6.1 SammenfatningEfter Tænketankens opfattelse er det et mål for vellykket integration, at der ikke foregår diskrimination af udlændinge. Diskrimination forhindrer, at udlændinge og danskere får samme uddannelsesniveau, danskkundskaber og tilknytning til arbejdsmarkedet. Diskrimination har endvidere stor negativ betydning for kontakten mellem udlændinge og danskere. Diskrimination kan være mange ting. Det er fx udtryk for diskrimination, når en person med udenlandsk oprindelse ikke kan få arbejde, til trods for at han/hun har samme formelle kvalifikationer som en person med dansk oprindelse. Det er også udtryk for diskrimination, når udlændinge i dagligdagen bliver udsat for tilråb eller skældsord, der handler om deres race eller udseende. Der foreligger endnu ganske få undersøgelser af, i hvilket omfang der finder diskrimination sted i Danmark. Analyser af diskrimination vanskeliggøres endvidere af, at det kan være svært præcist at måle, hvornår der finder diskrimination sted. Spørgsmålet om diskrimination vil i det følgende blive belyst ud fra både kvantitative undersøgelser af faktisk diskrimination og kvalitative interviewundersøgelser af subjektivt oplevet diskrimination[1]. På grundlag af de tilgængelige tal mener Tænketanken ikke, at målet om, at der ikke foregår diskrimination, er opfyldt. De følgende afsnit viser således: · At udenlandske unge på erhvervsskoleområdet har vanskeligere ved at få en praktikplads end danske unge. · At pakistanske kvinder – samt til en vis grad tyrkiske og afrikanske kvinder – bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet på grund af etnisk baggrund og køn. · At personer med udenlandsk oprindelse i et vist omfang føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet, på gaden, i fritiden og i lokalsamfundet. · At udlændinge med forskellig nationalitetsbaggrund oplever diskrimination i forskelligt omfang; fx oplever somaliere i langt højere grad end bosniere diskrimination. I kapitlet er afslutningsvis redegjort for de internationale vurderinger af den danske integrationspolitik og lovgivning mod diskrimination, der løbende bliver afgivet af bl.a. FN’s Racediskriminationskomité og Europarådet. Tænketanken mener, at Danmark bør signalere over for omverdenen, at vi tager spørgsmålet om diskrimination alvorligt, i det omfang denne er konstateret gennem seriøse undersøgelser. Ellers kan det bidrage til mere permanent at ændre Danmarks internationale omdømme, når det gælder behandlingen af etniske minoriteter. 6.2 Begreberne forskelsbehandling og diskriminationI FN’s Racediskriminationskonvention defineres diskrimination bredt som: ”enhver forskel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling på grundlag af race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse, hvis formål eller virkning er at ophæve eller svække den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle eller et hvilket som helst andet område.” Danmark fik i 1996 Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Her defineres forskelsbehandling som: ”enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse.” I FN’s definition og i Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet indgår både direkte og indirekte diskrimination. Det vil sige, at der er tale om diskrimination i både de tilfælde, hvor forskelsbehandlingen er tilsigtet, bevidst og direkte, og i de tilfælde, hvor forskelsbehandlingen er utilsigtet, tilfældig og indirekte. Det er således virkningen af en handling, der afgør, om der er tale om diskrimination, og ikke kun formålet med handlingen. Når man ønsker at måle diskrimination, kan man vælge at se på to former for diskrimination. Man kan vælge at se på det, der kan kaldes den objektive eller faktiske diskrimination, det vil sige den diskrimination, som regler og sanktioner i den danske lovgivning forholder sig til. Man kan også vælge at se på den subjektivt oplevede diskrimination, det vil sige den diskrimination, som etniske minoriteter føler eller oplever i det danske samfund. I dette kapitel ses på begge former for diskrimination. Det skal understreges, at der foregår forskelsbehandling af danskere mange steder i det sociale og samfundsmæssige liv. Ældre mennesker behandles anderledes end yngre mennesker, kvinder behandles anderledes end mænd osv. Dette er bl.a. dokumenteret af Rockwool Fondens Forskningsenhed i ”Mislykket integration?” (Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen, 2000). Det er derfor også vigtigt at være opmærksom på, at ikke al forskelsbehandling af udlændinge skyldes udlændingenes etniske baggrund. 6.3 Diskrimination på arbejdsmarkedetPraktikpladssituationen Undervisningsministeriet har som led i ”Rapport om praktikpladsproblematikken” fra januar 2000 undersøgt de praktiksøgende unges baggrund. Undersøgelsen viser, at andelen af indvandrere og efterkommere blandt samtlige praktiksøgende (dvs. såvel danskere som udlændinge, der søger praktikplads, men ikke har fået aftale herom) var 16 pct. i 1998, mens andelen af indvandrere og efterkommere blandt samtlige aftalehavere (dvs. såvel danskere som udlændinge, der har en aftale om praktikplads) var 5 pct., jf. tabel 6.1. Indvandrere og efterkommere var således i højere grad repræsenteret blandt de praktiksøgende end blandt aftalehaverne. Tabel 6.1: Indvandreres og efterkommeres absolutte og relative andel af samtlige aftalehavere og praktiksøgende, 1993-1998
1993 1994 1995 1998
Aftalehavere 2% (759) 2% (926) 3% (1.133) 5% (1.728)
Praktiksøgende 12% (1.041) 13% (1.081) 13% (1.072) 16% (1.376)
Kilde: Undervisningsministeriet, 1999
Undervisningsministeriet konkluderer dog, at der er svage tegn på, at indvandreres og efterkommeres praktikpladssituation er forbedret fra 1993 til 1998. Det skyldes, at indvandreres og efterkommeres andel af aftalehaverne er steget mere end deres andel af de praktiksøgende. I undersøgelsen ses en tendens til, at indvandrere og efterkommere fra EU-lande er overrepræsenterede i gruppen af aftalehavere. Dette indikerer, at elever fra EU-lande har relativt nemmere ved at finde praktikplads end elever uden for EU-lande. For danske praktiksøgende elever kan alder udgøre en vis barriere i forhold til muligheden for at få en praktikplads. Alderen synes derimod ikke at have den store betydning for indvandreres og efterkommeres mulighed for at få en praktikplads. Desuden viser undersøgelsen, at praktiksøgende indvandrere og efterkommere koncentrerer sig på relativt få og til dels andre uddannelser end elever med dansk oprindelse. For mænd blandt indvandrere og efterkommere er interessen især stor for uddannelserne til automekaniker samt elektronik og svagstrøm. For kvinder blandt indvandrere og efterkommere drejer det sig især om kontoruddannelserne, beklædningshåndværker og tandklinikassistent. Denne forskel i valget af uddannelser kan være med til at forklare den markante overrepræsentation af indvandrere og efterkommere blandt de praktiksøgende. Andre forklaringsfaktorer kan være diskrimination på arbejdsmarkedet samt forskelle i kvalifikationer, herunder danskkundskaber. I rapporten ”Praktikpladssituationen for etniske minoriteter” (Nævnet for Etnisk Ligestilling, 1996) konkluderes det blandt andet, at arbejdsgiverne ikke mener, at de unge med anden etnisk baggrund mangler faglige kvalifikationer eller sprogkundskaber. Arbejdsgiverne frygter i højere grad, at de unge ikke vil passe ind på arbejdspladsen. Det er afgørende for ansættelse, at ansøgeren ”passer ind” i arbejdspladsens stil og jargon. Forventningerne om, at det kan give problemer – sproglige eller kulturelle – på arbejdspladsen betyder således, at en del ansøgere sorteres fra i ansøgningsbunken alene på grund af deres navn. På baggrund af ovennævnte rapporter kan det konkluderes, at udenlandske unge ved ansættelse skal opfylde en række andre kvalifikationer ud over faglige kvalifikationer. Der finder dermed en forskelsbehandling sted, som betyder at udenlandske unge i praksis har vanskeligere ved at få en praktikplads end danske unge. Løndiskrimination af udenlandske kvinder Der findes kun få undersøgelser af den faktiske diskrimination på arbejdsmarkedet. Tænketanken skal derfor pege på behovet for yderligere undersøgelser inden for dette område. Leif Husted m.fl. konkluderer – i undersøgelsen ”Hit Twice? Danish Evidence on the Double-Negative Effect on the Wages of Immigrant Women” fra maj 2000 – at særligt pakistanske kvinder oplever en form for dobbelt diskrimination på arbejdsmarkedet, dvs. at de bliver diskrimineret både på grund af etnisk baggrund og køn. Også tyrkiske og afrikanske kvinder oplever en vis grad af dobbelt-diskrimination på arbejdsmarkedet, men ikke i samme omfang som de pakistanske kvinder. Undersøgelsen viser endvidere, at diskrimination på grund af køn er stærkere end diskrimination på grund af etnisk baggrund. Diskrimination på grund af etnisk baggrund er i undersøgelsen beregnet på baggrund af den lønforskel, der er tilbage mellem udenlandske og danske kvinder, når effekten af forskellige kompetencer og kvalifikationer fjernes. Denne lønforskel kan dog helt eller delvis skyldes kulturelle og sproglige forskelle mellem danske og udenlandske kvinder. Som følge af den begrænsede viden om den faktiske diskrimination har Tænketanken valgt også at belyse den subjektive oplevede diskrimination. 6.4 Subjektivt oplevet diskriminationLise Togeby og Birgit Møller gennemførte i 1999 undersøgelsen ”Oplevet diskrimination”[2] for Nævnet for Etnisk Ligestilling. Undersøgelsen viser, at en del af de adspurgte har oplevet diskrimination på arbejdsmarkedet og i forretninger, på gaden eller i offentlige transportmidler og ved besøg på diskoteker, jf. tabel 6.2. Samtidig er der stor forskel mellem omfanget af den diskrimination, som de forskellige nationalitetsgrupper oplever. Fx har 26 pct. af tyrkerne oplevet diskrimination på arbejdsmarkedet mod 10 pct. af bosnierne, og 41 pct. af tyrkerne har oplevet at blive nægtet adgang til et diskotek mod 14 pct. af bosnierne. Generelt har somaliere og libanesere/palæstinensere oplevet mere diskrimination end de øvrige nationaliteter. Togeby og Møllers undersøgelse peger også på, at det er de mest ressourcestærke, de sprogligt bedst integrerede, de bedst uddannede og dem, der har boet i Danmark i mange år, som oplever mest diskrimination. De føler sig diskriminerede, fordi de føler sig berettiget til at blive behandlet på lige fod med danskerne, men alligevel oplever, at de bliver genstand for negativ forskelsbehandling. Tabel 6.2: Udvalgte former for oplevet diskrimination
Bos-nien So-malia Lib./Pal. Tyr-kiet
Ikke fået et job, som du var kvalificeret til 17% 34% 48% 36%
At blive nægtet at leje eller købe noget på kredit 21% 45% 28% 22%
At blive nægtet adgang til et diskotek 14% 38% 25% 41%
At blive råbt efter på gaden 11% 66% 30% 34%
Oplevet modvilje eller fjendtlighed hos kommunen 14% 38% 24% 19%
Meget/noget utryg for at færdes i dit kvarter 10% 13% 14% 8%
Kilde: Lise Togeby og Birgit Møller, 1999
Rockwool Fondens Forskningsenhed har i ”Mislykket integration?” (Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen, 2000) også analyseret den oplevede diskrimination ved jobsøgning. Analyserne bygger på en interviewundersøgelse gennemført i 1998/1999 blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra otte af de største nationaliteter[3]. Heraf blev udtaget de 1.938 indvandrere og efterkommere, som inden for de sidste fem år havde søgt job. Undersøgelsen slår fast, at i alt 39 pct. af de jobsøgende udlændinge har oplevet diskrimination. 24 pct. er sikre på, at de har oplevet diskrimination, og 15 pct. har mistanke om, at de er blevet udsat for diskrimination. Flest blandt jobsøgende udenlandske mænd, nemlig 43 pct., har følt sig diskrimineret ved jobsøgning, mod 34 pct. af de jobsøgende udenlandske kvinder. Undersøgelsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed underbygger således de tal, som Togeby og Møller fandt i deres undersøgelse. Rockwool Fondens Forskningsenhed konkluderer endvidere i ”Mislykket integration?”, at diskrimination spiller en rolle, men ikke er afgørende for udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet. Tre ud af fire af de diskriminerede har således opnået samme integration på arbejdsmarkedet som de ikke-diskriminerede. Det afgørende for, om udlændinge havde et arbejde i 1999, er ifølge en statistisk analyse især, om udlændingen var mellem 25 og 49 år, havde gode danskkundskaber og var ved godt helbred. De forskellige undersøgelser af subjektivt eller oplevet diskrimination, der foreligger, peger overordnet på, at en del udlændinge i Danmark føler sig diskrimineret. Diskriminationen opleves på arbejdsmarkedet, på gaden og i det sociale liv. Tallene viser også, at det er de mest ressourcestærke og udlændinge med mange års tilknytning til Danmark, der i størst omfang oplever diskrimination. 6.5 Lovgivningen mod diskriminationDen danske indsats på integrations- og menneskerettighedsområdet bliver jævnligt behandlet af internationale organer som FN’s komiteer og Europarådet. Europarådets Kommission mod racisme og intolerance ser meget positivt på, at Danmark har vedtaget en egentlig integrationspolitik. Europarådet peger bl.a. på vigtigheden af, at integrationsindsatsen er omfattende og helhedsorienteret, hvilket en samlet integrationspolitik giver mulighed for. Den danske integrationspolitik lægger vægt på at sikre udlændinge adgang til uddannelse og arbejdsmarkedet og på at give en introduktion til det danske samfund. Europarådet er endvidere positiv over for etableringen af de kommunale integrationsråd og Nævnet for Etnisk Ligestilling. Der er fra FN’s komiteer og Europarådet sat spørgsmålstegn ved, om den danske lovgivning mod forskelsbehandling og diskrimination er tilstrækkelig effektiv. I det følgende er denne kritik refereret. Tænketanken er ikke enig i al kritikken og lægger større vægt på danske undersøgelser inden for dette område. Det skyldes bl.a., at rapporten fra Europarådet efter vores opfattelse er for generaliserende. Kritikken af den danske lovgivning handler blandt andet om, at Danmark ikke arbejder tilstrækkeligt hurtigt for at få indkorporeret de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, i dansk lovgivning. Den danske grundlov bliver endvidere kritiseret for ikke at indeholde et direkte forbud mod racediskrimination eller garantier for alle borgeres lighed for loven. Danmark bliver derudover kritiseret for, at Lov om forbud mod forskelsbehandling anvendes for sjældent. Her peges blandt andet på, at bevisbyrden ikke er delt, og at klageren alene skal finde bevis for, at der er foregået diskrimination. Vanskelighederne med at anvende lovgivningen skyldes endvidere, at politiet og anklagemyndighederne i praksis er for tilbageholdende med at rejse tiltale efter Lov om forbud mod forskelsbehandling. For så vidt angår racismeparagraffen i straffeloven, kritiseres Danmark blandt andet for, at anklagemyndigheden har modtaget for få klager over overtrædelse af paragraffen, at der kun er blevet rejst tiltale i få sager, og at straffen kun har været bøde eller lignende. Kritikerne er derfor bekymrede for, at klagere afstår fra at klage som følge af de dårlige muligheder for at få rejst tiltale. Den danske lovgivning bliver endelig kritiseret for ikke at indeholde et forbud mod racistiske eller fremmedfjendske organisationer. Det skal afslutningsvis bemærkes, at FN’s komiteer og Europarådet også har kritiseret Danmark for ikke at give tilstrækkelige muligheder for religiøse mindretal til at praktisere deres religion i det offentlige rum. Det er blandt andet blevet kritiseret, at andre trosretninger ikke kan fraskrive sig at betale til den danske Folkekirke, og at kristendomsfaget i folkeskolen ikke er tilstrækkeligt orienteret mod børn med anden etnisk og religiøs baggrund. Endvidere har det forhold, at Kirkeministeriet, som samtidig er øverste administrative myndighed i forhold til Folkekirken, også administrerer og udsteder regler for andre trossamfund, givet anledning til kritik. Endelig er Danmark blevet kritiseret for manglende politisk vilje til at bygge offentlige bederum og moskeer og for ikke at udvise velvilje over for religiøse mindretals særlige ønsker i det offentlige rum, som fx badeforhæng i gymnastiksale, kvinders ret til at bære hovedtørklæder på arbejdspladser mv. Fodnoter[1] Resultaterne af disse interviewundersøgelser må fortolkes med varsomhed, da der ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem den subjektivt oplevede diskrimination og den faktiske diskrimination. Desuden kan interviewpersonerne være påvirket af interviewsituationen og enten overdrive eller underdrive den subjektivt oplevede diskrimination. Interviewpersonerne kan endvidere misforstå de stillede spørgsmål og svarmuligheder samt ubevidst eller bevidst vælge at give de svar, som spørgsmålene eller svarmulighederne eventuelt kan lægge op til. Herudover er der i forbindelse med interviewundersøgelserne et betydeligt bortfald, hvilket kan have betydning for, om de interviewede udlændinge og danskere er repræsentative. [2] Undersøgelsen bygger på interviews med 1.132 indvandrere fra Tyrkiet, Libanon, Somalia og Bosnien, der havde haft permanent opholdstilladelse i Danmark siden 1. januar 1996 og for bosniernes vedkommende var kommet til Danmark efter 1991 (gennemført i oktober-november 1998). Svarprocenten er 48,2 pct. [3] Undersøgelsen bygger på 3.615 gennemførte interviews blandt 16-70-årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra otte af de største nationaliteter (Eks-Jugoslavien, Iran, Libanon, Pakistan, Polen, Somalia, Tyrkiet og Vietnam) gennemført fra november 1998 til juli 1999. Svarprocenten er 57,8 pct. Rockwool Fondens Forskningsenhed vurderer dog, at svarpersonerne har nogenlunde samme fordeling på køn, alder, civilstand, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst som alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra de otte nationaliteter.9. Grundlæggende værdier og normer9.1 SammenfatningEt af målene for en vellykket integration af udlændinge i det danske samfund må være, at udlændinge tilslutter sig og efterlever nogle grundlæggende værdier og normer i Danmark. Det vil ikke sige, at udlændinge skal opgive deres oprindelige kultur, fx religion, påklædning eller madkultur. Men det betyder, at udlændinge tilslutter sig og efterlever nogle værdier og normer, der er nødvendige for, at de kan deltage på lige fod i arbejdslivet og samfundslivet i øvrigt. Det må være et krav til danskerne, at der ikke foregår diskrimination af udlændinge. Men vi har ikke i øvrigt forholdt os til, i hvilket omfang danskerne tilslutter sig og efterlever de grundlæggende værdier og normer i Danmark. Nogle af de grundlæggende værdier og normer i Danmark må være: · At alle borgere skal respektere de værdier og normer, som kommer til udtryk i Grundlovens bestemmelser om folkestyre og borgernes frihedsrettigheder. Til borgernes frihedsrettigheder hører religions-, ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed. Desuden indebærer frihedsrettighederne bl.a., at den personlige frihed og ejendomsretten er ukrænkelig. · At alle borgere skal overholde landets øvrige love. · At alle borgere skal have medbestemmelse på grundlæggende beslutninger om deres eget liv. · At alle borgere skal anerkende menneskers lige rettigheder, herunder ligestilling uanset køn, etnisk baggrund eller religion. · At alle borgere skal vise tolerance over for andres værdier og normer under forudsætning af, at disse værdier og normer ikke krænker ovennævnte grundlæggende værdier og normer i Danmark. Der sker således eksempelvis brud på grundlæggende værdier og normer i Danmark: · Når borgere ikke accepterer andres ret til at dyrke deres religion, fremlægge deres synspunkter og danne foreninger inden for lovgivningens rammer. · Når borgere udøver vold eller begår tyveri og hærværk. · Når forældre tvinger deres børn til at indgå et ægteskab, som de ikke ønsker. · Når borgere diskrimineres eller trues på grund af deres køn, race, etniske baggrund eller kulturelle og religiøse normer. Denne opstilling af grundlæggende værdier og normer samt brud herpå er naturligvis ikke udtømmende. Der foreligger endnu kun få undersøgelser, der belyser, om udlændinge tilslutter sig og efterlever disse grundlæggende værdier og normer. Desuden er det meget vanskeligt at opnå pålidelige resultater på dette område. Det er derfor ikke muligt at give en udtømmende vurdering af, hvorvidt målet er opfyldt. På tre delområder er der dog indikatorer: · Ligestilling mellem mænd og kvinder: Interviewundersøgelser foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at de interviewede fra hele befolkningen i lidt større omfang end de interviewede udlændinge kan tilslutte sig principper om ligestilling mellem kønnene. Flertallet af såvel de interviewede fra hele befolkningen som de interviewede udlændinge tilkendegiver dog en positiv holdning til ligestilling. · Kriminalitet: Undersøgelser foretaget af Justitsministeriet og Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at indvandrere og især unge efterkommere har en højere kriminalitetshyppighed end danskere. · Diskrimination: Diskrimination af udlændinge belyses i kapitel 6 på grundlag af undersøgelser af den faktiske diskrimination og den subjektivt oplevede diskrimination. 9.2 Ligestilling mellem mænd og kvinderDer foreligger meget få undersøgelser, der belyser udlændinges holdning til ligestilling mellem mænd og kvinder. Rockwool Fondens Forskningsenhed har i ”Integration i Danmark omkring årtusindskiftet” (Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen (red.), 2000) analyseret udlændinges og hele befolkningens holdning til ligestilling mellem mænd og kvinder. Analyserne bygger på en interviewundersøgelse gennemført i 1998/1999 blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra otte af de største nationaliteter[1] samt en interviewundersøgelse gennemført i 1999 blandt hele befolkningen[2]. Resultaterne af disse interviewundersøgelser må som beskrevet i afsnit 6.1 fortolkes med varsomhed, fordi der f.eks. kan være forskellige opfattelser af de anvendte begreber. Undersøgelserne viser, at de interviewede fra hele befolkningen i lidt større omfang end de interviewede udlændinge kan tilslutte sig principper om ligestilling mellem kønnene. Flertallet af såvel de interviewede fra hele befolkningen som de interviewede udlændinge tilkendegiver dog en positiv holdning til ligestilling. 88 pct. af de interviewede fra hele befolkningen afviste således, at mænd har større ret til arbejde end kvinder i tilfælde af arbejdsløshed, og 92 pct. af de interviewede fra hele befolkningen anså det for naturligt, at man deles om husarbejdet. De tilsvarende tal for de interviewede udlændinge var hhv. 66 pct. og 88 pct. Hvis man i stedet ser på den faktiske adfærd, viser tallene i kapitel 4, at forskellen på mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens er større blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande end blandt danskere. Dette kan bl.a. skyldes, at der er forskel på danskeres og udlændinges holdning til ligestilling mellem kønnene. Blandt danskere var 81 pct. af mændene i beskæftigelse mod 72 pct. af kvinderne den 1. januar 1999. Blandt indvandrere og efterkommere fra tredjelande var de tilsvarende tal hhv. 50 pct. og 36 pct. En særlig stor forskel på mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens findes blandt indvandrere og efterkommere fra Somalia, Afghanistan, Irak og Pakistan, hvor mænds beskæftigelsesfrekvens var mere end dobbelt så høj som kvindernes den 1. januar 1999. 9.3 Kriminalitet Den seneste undersøgelse af udlændinges kriminalitet er foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Undersøgelsen er omtalt i ”Mislykket integration?” (Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen, 2000) og støtter de resultater, som Justitsministeriet kom frem til i ”Kriminalitet og national oprindelse 1998” (Britta Kyvsgaard, 2000). Såvel Justitsministeriets undersøgelse som undersøgelsen foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at indvandrere og især unge efterkommere har en højere kriminalitetshyppighed[3] end danskere. Det skal dog bemærkes, at talmaterialet fra de refererede undersøgelser ikke tager højde for, at den samlede gruppe af indvandrere og efterkommere har en noget anden social baggrund end den samlede gruppe af danskere. Derfor kan en del af forskellene på kriminalitetshyppigheder blandt indvandrere/efterkommere og danskere forklares ud fra dette. Justitsministeriets undersøgelse viser, at andelen af 15-64-årige indvandrere og efterkommere med en strafferetlig afgørelse var hhv. 5 pct. og 7 pct. i 1998. For hele befolkningen var den tilsvarende andel 3 pct[4]. Tabel 9.1: Kriminalitetshyppigheder opdelt på alder, køn og oprindelsesland for personer med en eller flere afgørelser for overtrædelse af straffe-, færdsels- eller særlove. Gennemsnit for perioden 1993-1998
Indvandrere Efterkommere Danskere
Alder Ikke-vestligelande Vestlige lande Ikke-vestligelande Vestlige lande Danskere
Mænd
16-19 år 14% 7% 17% 11% 8%
20-29 år 12% 4% 19% 8% 8%
30-39 år 9% 5% 6% 7% 6%
40-49 år 7% 5% – 5% 4%
50-59 år 4% 3% – – 3%
60-70 år 2% 1% – – 1%
Kvinder
16-19 år 2% – 2% – 1%
20-29 år 2% 1% 3% – 1%
30-39 år 2% 2% – – 1%
40-49 år 2% 1% – – 1%
50-59 år 1% 1% – – 1%
60-70 år 1% 1% – – 0%
Kilde: Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiesen, 2000
Undersøgelsen foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at kriminalitetshyppighederne – baseret på afgørelser for overtrædelse af straffe-, færdsels- og særlove – i perioden 1993-1998 var højest blandt unge mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, jf. tabel 9.1. Generelt gælder det, at kriminaliteten blandt mænd var markant højere end for kvinder. Undersøgelsen viser endvidere, at ikke-vestlige efterkommere i perioden 1993-1998 oftest blev dømt for brud på straffelovgivningen (11 pct.), mens den hyppigste forseelse blandt både indvandrere fra vestlige lande og danskere var brud på færdselslovgivningen. Den hyppigst forekommende straf blandt såvel indvandrere og efterkommere som danskere er bøde. Ses der alene på typen af strafferetlig afgørelse efter straffeloven, viser figur 9.1, at der blandt indvandrere og efterkommere er en anelse højere andel afgørelser i voldsforbrydelser end for hele befolkningen generelt. Reelt er forskellen på kriminalitetshyppighederne for indvandrere/efterkommere og danskere formentligt lidt større, idet kriminalitetshyppighederne for indvandrere og efterkommere også indgår i de samlede kriminalitetshyppigheder for hele befolkningen. Figur 9.1: Mænd med strafferetlig afgørelse efter straffeloven i 1998 fordelt på herkomst og kriminalitetstypeFigur 9.2 på s. 108 viser udviklingen i kriminalitetshyppighederne for 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande. Det fremgår bl.a. af figuren, at der er stor forskel på kriminalitetshyppighederne for eksempelvis unge fra Libanon og Iran. Det bemærkes, at kriminalitetshyppighederne for nogle nationaliteter bygger på ganske få lovovertrædelser inden for en begrænset befolkningsgruppe. Små ændringer i enten antallet af lovovertrædelser eller befolkningstallene kan med andre ord medføre markante ændringer af kriminalitetshyppighederne. Figuren bør derfor anvendes med forsigtighed. Eksempelvis kan det nævnes, at der i 1997 var 131 unge fra Libanon med en eller flere overtrædelser af lovene. Samme år var der 270 unge af tyrkisk herkomst, der overtrådte lovene. Figur 9.2: Andel 16-19-årige indvandrere og efterkommere fra udvalgte tredjelande med en eller flere afgørelser for overtrædelse af straffe-, færdsels- og/eller særlove 1993-1998
Fodnoter[1] Undersøgelsen bygger på 3.615 gennemførte interviews blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra otte af de største nationaliteter (Eks-Jugoslavien, Iran, Libanon, Pakistan, Polen, Somalia, Tyrkiet og Vietnam) gennemført fra november 1998 til juli 1999. Svarprocenten er 57,8 pct. Rockwool Fondens Forskningsenhed vurderer dog, at svarpersonerne har nogenlunde samme fordeling på køn, alder, civilstand, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst som alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra de otte nationaliteter. [2] Undersøgelsen bygger på 961 gennemførte interviews blandt 16-70-årige i hele befolkningen (inkl. indvandrere og efterkommere) gennemført i februar 1999. Svarprocenten er 64,1 pct. Rockwool Fondens Forskningsenhed vurderer dog, at svarpersonerne udgør et rimeligt repræsentativt udsnit af hele befolkningen. [3] Kriminalitetshyppighederne er i ”Kriminalitet og national oprindelse 1998” (Britta Kyvsgaard, 2000) opgjort ved at dividere antallet personer i en given befolkningsgruppe, som har en eller flere strafferetlige afgørelser, med antallet af personer i den samme befolkningsgruppe. Kriminalitetshyppighederne er i ”Mislykket integration?” (Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiessen, 2000) opgjort ved at dividere antallet af personer i en given befolkningsgruppe med én eller flere afgørelser for overtrædelse af straffe-, færdsels- eller særlove med antallet af personer i den samme befolkningsgruppe. [4] Målingen af kriminalitetsomfanget ved hjælp af kriminalitetshyppigheder er imidlertid ikke helt uproblematisk. For det første bemærkes, at der er en vis tidsforskydning mellem gerningsdatoen for lovovertrædelsen og den senere afgørelse. Hvis der forekommer store ændringer i befolkningstallet, f.eks. blandt bestemte grupper af indvandrere, således at befolkningsunderlaget er væsentligt ændret fra gerningstidspunkt til afgørelsestidspunkt, kan man risikere at få misvisende kriminalitetshyppigheder. Problemet er dog i almindelighed relativt beskedent: Opgørelser, som Danmarks Statistik har foretaget, har vist, at mere end 80 pct. af alle afgørelser i 1998 vedrørte sigtelser, som havde gerningsdato i samme kalenderår (Britta Kyvsgaard, 2000). Et andet problem ved at anvende kriminalitetshyppigheder til måling af kriminaliteten i samfundet er, at en lovovertrædelse skal anmeldes eller på anden måde komme til politiets kendskab, for at der kan rejses sigtelse. Ydermere skal sigtelsen føre til en afgørelse, for at sigtelsen medregnes som en lovovertrædelse (Gunnar Viby Mogensen og Poul Chr. Matthiesen, 2000).
Bilag A. Definition af .integration
I rapportens kommenterede sammenfatning beskrives syv mål for en vellykket integration af udlændinge i det danske samfund.
Tænketanken har opstillet disse syv mål med udgangspunkt i nedenstående teoretiske og politiske definition af integration.
A.1 Integration – En teoretisk definition
I den samfundsvidenskabelige litteratur er der ikke enighed om, hvorledes integration skal defineres. Integrationsudvalget sondrer i betænkningen ”Integration” fra 1997 mellem det kulturorienterede syn på integration og det socialt orienterede syn på integration, der behandler to supplerende dimensioner af integration.
Efter det kulturorienterede syn på integration lægges vægten på de kulturelle forskelle mellem majoritetsbefolkningen og de etniske minoriteter.
Kulturel integration (pluralistisk integration) er efter det kulturorienterede syn på integration en proces, hvor de etniske minoriteter opretholder dele af deres oprindelige kultur, samtidig med at der – gennem en gensidig tilpasning mellem majoritetsbefolkningen og de etniske minoriteter – etableres en tæt kontakt og en fælleskulturel basis med fælles grundlæggende værdier og normer. Resultatet af den kulturelle integration er et multietnisk og multikulturelt samfund. I kapitel 9 beskrives nogle af de værdier og normer, der efter Tænketankens mening er grundlæggende værdier og normer i Danmark.
Kulturel integration adskiller sig fra følgende begreber efter det kulturorienterede syn på integration:
· Kulturel assimilation er en proces, hvor de etniske minoriteter opgiver deres oprindelige kultur og fuldstændigt overtager majoritetsbefolkningens kultur. Resultatet er et multietnisk og monokulturelt samfund.
· Kulturel smeltedigel er en proces, hvor de etniske minoriteters oprindelige kultur og majoritetsbefolkningens oprindelige kultur smeltes sammen til en ny fælles kultur. Resultatet er et multietnisk og monokulturelt samfund.
· Kulturel segregation er en proces, hvor de etniske minoriteter opretholder deres oprindelige kultur, samtidig med at der er en begrænset kontakt og ingen fælleskulturel basis mellem majoritetsbefolkningen og de etniske minoriteter. Resultatet er et multietnisk, parallel-kulturelt samfund med adskilte monokulturelle grupper.
Efter det socialt orienterede syn på integration lægges vægten på økonomiske og sociale forhold som f.eks. de etniske minoriteters og majoritetsbefolkningens deltagelse og rettigheder på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i det politiske system.
Social assimilation er efter det socialt orienterede syn på integration en proces, hvor de etniske minoriteter opnår samme tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse samt politiske deltagelse og indflydelse som majoritetsbefolkningen. Resultatet er et samfund, hvor de etniske minoriteter er økonomisk og socialt fuldt ligestillede med majoritetsbefolkningen. Social assimilation og social integration kan ses som identiske begreber.
Efter det socialt orienterede syn på integration er modsætningen hertil social segregation, der er en proces, hvor de etniske minoriteter ikke opnår samme deltagelse og rettigheder som majoritetsbefolkningen på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i det politiske system. Resultatet er et samfund, hvor de etniske minoriteter er økonomisk og socialt marginaliserede i forhold til majoritetsbefolkningen.
Tabel A.1 søger at sammenfatte de forskellige begreber. Der sondres mellem processen, dvs. tilpasningen mellem de etniske minoriteter og majoritetsbefolkningen, og resultatet heraf, dvs. den samfundstype, de etniske minoriteter og majoritetsbefolkningen tilsammen danner.
Tabel A.1: Forholdet mellem de etniske minoriteter og majoritetsbefolkningen
Proces Resultat
Kulturelt Økonomisk og socialt
Kulturel og social segregation Multietnisk, parallel-kulturelt samfund: adskilte monokulturelle grupper Etniske minoriteter økonomisk og socialt marginaliseret
Kulturel og social integration Multietnisk, multikulturelt samfund Etniske minoriteter økonomisk og socialt ligestillet
Kulturel og social assimilation Multietnisk, monokulturelt samfund Etniske minoriteter økonomisk og socialt ligestillet
Kilde: Peter Nannestad, 1999
Som det fremgår af rapportens kommenterede sammenfatning, mener Tænketanken, at såvel kulturelle som sociale forhold har betydning for udlændinges integration i det danske samfund. Begge aspekter indgår derfor i de syv mål for en vellykket integration af udlændinge i det danske samfund.
Samtidig er det dog Tænketankens opfattelse, at følgende sociale forhold er afgørende for vellykket integration: Uddannelse, beskæftigelse og selvforsørgelse.
A.2 Integration – En politisk definition
Tænketanken har endvidere anvendt målsætningerne for regeringens integrationspolitik i forbindelse med udformningen af de syv mål for vellykket integration.
Målsætningerne for regeringens integrationspolitik er beskrevet i regeringens ”Bedre integration – en samlet handlingsplan”, der blev fremlagt i februar 2000.
De overordnede målsætninger for regeringens integrationspolitik er:
· At indvandrere og flygtninge opnår mulighed for at deltage på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv.
· At indvandrere og flygtninge udnytter disse muligheder og bidrager til velfærdssamfundets fortsatte udvikling.
· At der skabes gensidig forståelse og respekt mellem indvandrere og flygtninge og landets øvrige borgere.
I regeringens handlingsplan er der inden for rammerne af de overordnede målsætninger formuleret en række mere konkrete delmålsætninger for regeringens integrationspolitik:
· At indvandrere og flygtninge deltager i uddannelseslivet på lige fod med andre borgere.
· At indvandrere og flygtninge deltager i arbejdslivet på lige fod med andre borgere.
· At indvandreres og flygtninges bosættelse i Danmark sker som led i enWhat's the difference between genius and Stupidity?? Genius has it's limits!
31/08/2001 kl. 15:50 #421450 mhz
128 ram;D
31/08/2001 kl. 15:50 #422450 mhz
;D
07/09/2001 kl. 07:16 #423Jeg har en god computer
08/09/2001 kl. 14:53 #424Jeg syntes også at jeg har en ok maskine….
Det er :
Asus A7V133 bundkort
Athlon Thunderbird 1200MHz
640 mb. pc 133 ram
1 x 12.5 gb ibm harddisk ata 100
3 x 30.0 gb ibm harddisk ata 100
10 speed DVD drev
48 speed CDROM drev
24 X PLEXTOR brænder
Asus V8200 geforce 3 DELUXE
Aureal A3D lydkort
3COM 10/100 netkort
alt dette er samlet i et Aopen HQ08 ATX (Green) kabinet
19″ DELL trinitron skærm
Altec Lansing ACS 495 højtalere der sparker røv :-))
Lite-on sk 2500 tastatur
Logitech Wingman Gaming Mouse (billig men god)10/09/2001 kl. 17:53 #425Jeg har en:
1400 MhZ Amd Thunderbird
Soltek SL-Drv75
256 DDR Ram
30 Gb Harddisk
12/10/32 Cd-Brænder Samsung
Lige nu Voodoo 3, men har lige bestilt Geforce 2 Gts
Internet (stofa)11/09/2001 kl. 02:56 #426Jeg har en lækker marskine
( asus a7v-e
ThunderBird 900mhz (soon oc til 1200 =)håber jeg
256 mb ram
GeForce 256pro (creative)
30 gb ibm hd
sb live
100/10 netkort (Intel)
RazerBoomslange 1000
IceMAT )så smager kaffen også lidt mere af ost bagefter!
11/09/2001 kl. 10:00 #427jeg har en 400mhz skod amd k6-2 med 256pc133 ram og et Ge-Force 2 med 64mb ram det køre sq ok
- ForfatterKommentarer
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























