tirsdag, oktober 27, 2020

Høring om bebyggelse af Amager Fælled

Daily Rush Debat Politik Høring om bebyggelse af Amager Fælled

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Kolben
    Bruger
    18.778 indlæg
    Offline

    Jeg ved ikke hvor mange rushere der findes i/omkring København, og som er interesserede i Københavns naturområder.

    Men i en tid hvor biodiversitet og miljø er den varme kartoffel, begynder København næste år at bygge en by for 4-6000 mennesker (med indkøbscenter, serviceerhverv, skole og det hele) på over 18 hektar, lige midt i det sammenhængende grønne naturområde på Amager. Derudover skal der laves adgangsveje igennem resten af området, for at skabe nok trafikal kapacitet.

    Området er dog fredet og huser rødlistede dyre- og plantearter. Eller, det var fredet indtil folketinget i fjor ophævede fredningen fordi det er profitabelt at bebygge det. På den måde kastrerede man Fredningsnævnet og afskaffede egentlig fredning som koncept.

    Projektet er så stort og vil vare så længe at man bør sætte sig ind i det, hvis man bor i nærheden, og inden det søsættes. Kommunen holder lav profil indtil første spadestik, for projektet er allerede blevet stoppet én gang pga. massive protester. Nu har man dog flyttet det 300 meter hen på en vildt-bevokset slette, der var losseplads indtil 70’erne og mener så at alt må være i orden.

    Der skal nok blive ballade.

    Hvis man vil have det neutrale perspektiv plejer TV2/Lorry’s dækning at være rimelig sober: https://www.tv2lorry.dk/nyheder/23-09-2020/1930/borgermode-om-amager-faelled

    Hvis man vil nå at påvirke projektet, så er det i høring i få uger endnu, hvor alle har mulighed for at komme til orde med brok og praise og gode ideer. Høringsportal

    P=NP?

Viser 11 kommentarer - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #1

    kenkari
    Bruger
    5.279 indlæg
    Offline

    Ryd dog lortet og lad os få en asfaltvogn forbi

    Stay Loyal - Forget Royal

    #2

    Jacques
    Bruger
    10.338 indlæg
    Offline

    Som biolog og københavner er jeg STÆRKT imod byggeprojekter i et af vores få Natura 2000-områder. Det er bare helt, helt forkert og visionsløst. Selvfølgelig skal byen udvikles og gå fremtiden i møde, for der skal penge i kassen, men der er altså andre muligheder end at smadre vores natur. Det er vitterligt under al kritik. Det område er så dejligt at besøge, fordi naturen får plads og fred. Om sommeren myldrer det med glade københavnere derude i alle aldre, der får lov til at gå på opdagelse i fed natur lige op og ned ad byen. Okay, så var der lige Ama’r-manden, men det er jo ikke insekternes, fuglenes, flagermusenes, svampenes eller planternes skyld. De gør intet andet end at få naturen til at hænge sammen og give os stor glæde, ro og mentalt velvære.

    Med det sagt kommer vi ikke til at kunne gøre noget som helst. Det bliver tvunget igennem. Det repræsenterer en alt, alt for stor investering for KK til at opgive det.

    Bye with a warmly hugs

    • Denne kommentar blev ændret for 3 uger, 5 dage siden af  Jacques.
    #3

    Kolben
    Bruger
    18.778 indlæg
    Offline

    #2: Jeg er enig. Jeg vil dog ikke have siddende på mig at jeg ikke gjorde noget, da muligheden teoretisk fandtes.

    P=NP?

    #4

    MiNo
    Bruger
    2.728 indlæg
    Offline

    Hvis nok mennesker flytter fra byen er der ikke brug for så meget nybyggeri….

    i7-6700K@4.5 Ghz|Noctua NH-D14|Asus Z170|GTX1080ti|32GB DDR4|Pro 950 512GB NVMe|2x 850 Evo 1TB SSD|CORSAIR AX 850W|R5|Asus PG279Q

    #5

    Sven_Bent
    Bruger
    25.845 indlæg
    Offline

    mama indromme er det virker lidt som amerikansk mentalitet at man bare kan ophave en fredning uden lige.
    hele koncepter er jo spil af tid saa

    Sven Bent - Dr. Diagnostic
    www.TechCenter.DK

    #6

    Fox
    Bruger
    3.849 indlæg
    Offline

    Når folk anno 2020 stadig nakker næsehorn pga. noget pseudo-science….så piver folk sgu ikke over et par mariehøns hvor der kan bygges lejligheder til en arm+ben pr m2.

    Sometimes you gotta rise above your morales

    #7

    Emilsa
    Bruger
    11.266 indlæg
    Offline

    #4 – Det kunne sagtens være fremtiden, hvis man skubbede mere på for at fremme udviklingen hen imod hjemmearbejde – der hvor det er muligt. Skal man ikke møde op på en arbejdsplads 5 dage om ugen, bliver den tålelige radius for hvor langt væk fra sin arbejdsplads det giver mening at bo – ganske meget mere større.

    Imagine explaining to someone with a Che Guevara shirt in 2003 that Britney Spears would end up to the left of Rage Against the Machine

    #8

    Spionas
    Bruger
    1.659 indlæg
    Offline

    Det er helt skidt. Københavns kommune forsøger at bilde folk ind at der arbejdes for at lave en grøn by. Men de smadrer rask væk træer og grønne områder for at bygge løs.

    #9

    kongkim
    Bruger
    16.247 indlæg
    Offline

    #7 Sq noget af det bedste jeg har set dig skrive Syntes det kunne være en ganske fin løsning på mange problemer på det lange løb.

    Men hvis det passer hvad de siger vi videoen i #0 at der kommer gift stoffer op fra undergrunden der ikke er radegjort for i bygge repporten… Så burde de da ha eller få store problemer med hvad de angår?

    Im nobody, and as we all know.. nobody is perfect.

    #10

    Kolben
    Bruger
    18.778 indlæg
    Offline

    #9: Københavns kommune har stået overfor den slags giftproblemer mange gange. Grundene omkring det tidligere gasværk i Valby er fulde af cyanid, men man kørte i sin tid en halv meter jord på og målte igen, og vupti, var man klar til boligbyggeri. Meget af Islands Brygge var også tung industri med giftigt udslip, men nu er det Havnestaden. Så juristerne skal nok sørge for det ikke længere ser giftigt ud inden de er færdige. Det eneste, der kan være en trussel mod byggeriet er hvis politikerne fornemmer at det kan koste dem flertallet ved næste valg. Alt andet er de for det meste ligeglade med.

    P=NP?

    #11

    Kolben
    Bruger
    18.778 indlæg
    Offline

    Der er kommet langt over 1000 negative høringssvar på blivhoert.kk.dk indtil nu (stadigvæk frist til på torsdag). Så der er da lidt håb om at koret bliver stort nok til at råbe et par politikere op.

    P=NP?

Viser 11 kommentarer - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.