Hjælp til død harddisk
- Dette indlæg indeholder 13 kommentarer, har 6 deltagere og blev senest opdateret af
Unkie for 13 år siden.
- Emne
Hejsa
Jeg var så fantastisk “heldig”, at min harddisk (en WD Raptor 74gb SATA) døde i går. Jeg sad og spillede lidt xbox, og havde bare min computer til at stå og være tændt. Da jeg så vendte tilbage til min PC, var den gået ud i et dos agtigt billede (altså bare med hvid skrift på sort baggrund) og den skrev noget i retningen af, at NTDLR (eller sådan noget) ikke kunne findes. Jeg forsøgte så forgæves at starte den op igen. Der ligger to partitioner på den – hvor jeg kører henholdvis XP og Vista (jeg havde vista partitionen kørende, da den gik i udu). Jeg har forsøgt at starte både XP og Vista op – også i fejlsikret tilstand. Jeg kan nå til den her skærm, hvor jeg skal vælge om jeg vil starte xp eller vista op, og den vil godt begynde at starte dem op, men den går så i stå på et tidspunkt.
Efterfølgende har jeg så installeret XP på en anden harddisk (det kører tilsyneladende fint nok), og har forsøgt at sætte den ødelagte harddisk til, for at se om jeg kunne komme ind på gennem xp på den anden harddisk, men det ville den heller ikke være med til – selvom den kan vise begge partitioner i xp. Når den ødelagte harddisk er sat til starter windows i øvrigt utroligt langsomt op, og er i det hele taget langsomt – dog ikke når jeg bare roder rundt på de harddiske jeg har, der virker.Problemet er ikke så meget at få den til at virke igen – jeg har stadig garanti på den, så jeg kan nok fint få en ny – men jeg har noter jeg skal bruge til min bachelor opgave til at ligge på den (backup er som bekendt for tøser :S). Så mit spørgsmål er om der er nogen, der kan lure om jeg på en eller anden måde kan få noterne reddet?
Hvis der er brug for flere informationer, så må I sige til.
På forhånd tak.
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























