HDMI fra 1 pc til 2 skærme
- Dette indlæg indeholder 11 kommentarer, har 7 deltagere og blev senest opdateret af
Sven_Bent for 6 år, 11 måneder siden.
-
Emne
-
Jeg har netop samlet en splinterny lækker pc og er stødt på en lille forhindring, jeg håber en venlig sjæl kan hjælpe mig med at udbedre.
Jeg så rigtig gerne, at min pc var tilsluttet både min BenQ skærm og mit Samsung tv via HDMI, så der også kan være lyd på begge, uden at jeg skal trække separate lydkabler. Mit grafikkort (MSI 760 GTX) har dog kun en enkelt HDMI udgang. Jeg har forsøgt at tilslutte den anden skærm til HDMI udgangen på motherboardet, men der kommer ikke signal (af gode grunde, går jeg ud fra, i og med videosignalet kommer fra grafikkortet).
Hele formålet er at jeg skal kunne streame fodboldkampe på tv’et, mens jeg arbejder på den anden skærm. Det virkede fint på min gamle bærbar, da den jo naturligvis havde indbygget skærm og derfor kunne nøjes med et enkelt HDMI kabel til tv’et.
Så kan det overhovedet lade sig gøre med to HDMI signaler på samme tid? Er det blot et spørgsmål om opsætning af motherboardets eller kommer det aldrig til at virke så længe jeg har et grafikkort installeret? Er det evt. muligt at dele et enkelt HDMI signal med en “splitter”? Eller er jeg nødt til at køre DVI + lydkabel til den ene skærm og så HDMI til den anden?
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























