lørdag, januar 23, 2021

Håndbold VM Qatar (IHF regler)

Daily Rush Debat Off-topic Håndbold VM Qatar (IHF regler)

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Vento
    Bruger
    3.434 indlæg
    Offline

    Det skal siges med det samme, at håndbold på ingen måde er noget jeg interesserer mig for, men følger dog lidt med i diverse artikler der dukker op rundt omkring, og kan af den grund ikke lade vær med ar undre mig over, hvorfor Qatar nu er i VM finalen!?

    Qatar?! Et land uden nogen form for håndboldtraditioner.
    Men hvis man læser lidt nærmere på de artikler DR.dk har bragt, så er det jo åbenbart fordi IHFs (International Handball Federation) regler er fuldstændig tåbelige og absurde.

    Reglerne tillader åbenbart, at hvis man ikke har spillet en landskamp i 3 år, så kan man skifte til et andet nationalt hold. Det har Qatar så benyttet sig af og fundet diverse spillere rundt omkring, som ville spille for Qatar. Nemlig disse:

    Danjel Saric (Bosnien)
    Mirnes Grco (Bosnien)
    Eldar Memisevic (Bosnien)
    Goran Stojanovic (Montenegro)
    Zarko Markovic (Montenegro)
    Jovo Damjanovic (Montenegro)
    Borja Vidal (Spanien)
    Jorge Pavan (Spanien)
    Rafael Capote (Cuba)
    Bertrand Roine (Frankrig)
    Wajdi Sinen (Tunesien)

    Dette virker for mig komplet tåbeligt og gør både grin med og stiller håndbold VM i et dårlig lys. Qatar har jo på ingen måde gjort sig fortjent til den medalje, de nu end må få, efter at have nået finalen.

    I fodbold siger FIFA reglerne jo at man er låst til det landshold man først spiller en betydningsfuld landskamp for. Slut! Ikke noget med at skifte til et andet landshold bare fordi man ikke har haft en landskmap i de sidste 3 år.

    Hvad er jeres mening omkring dette?

    Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.

Viser 10 kommentarer - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #1

    kenkari
    Bruger
    5.488 indlæg
    Offline

    Generelt har det her VM været noget værre roderi med Qatar i spidsen. Jeg forstår heller ikke de der regler du nævner, men det er nu engang de spilleregler man har valgt at lave. Der var endda også tale om at Qatar ville hente Nikolaj Markussen for et par år siden, så det er helt ude i hampen generelt med den regel.

    Men, VM i år har ikke været det samme. Dommerlinjen har været til grin i mange kampe og så kan man altid kigge på det der sker uden for banen med købte fans og annullerede billetter til Danske Fans.

    Jeg gruer for VM i fodbold om 3 år, det bliver sikkert lige så underligt.

    Stay Loyal - Forget Royal

    #2

    Demiminigod
    Bruger
    2.010 indlæg
    Offline

    Det er reglerne i håndbold. At de formår at komme til finalen med et hold usammenspillede spillere, er da godt klaret, under omstændighederne.

    Spørgsmålet om nationalitet, er jo også mere åben i dag, da folk flytter rundt hele tiden, men når det foregår på denne måde, ligner det mere klubhåndbold frem for landsholdshåndbold

    Live fra Katastrofernes Tid

    #3

    VampiricEye
    Bruger
    26.865 indlæg
    Offline

    Jeg følger ikke med i håndbold, men det lyder godt nok løjerligt.

    #1 Der er først VM i Qatar i 2022. 2018 er i Rusland. Det kan selvfølgelig også sagtens være Rusland, du gruer for.:)

    Nintendo Influencer

    På dansk: https://www.youtube.com/channel/UC-6I6HgrpYjimEpvayLu3Vg

    På engelsk: https://www.youtube.com/channel/UCNNzj5gu0Iolj4vcNIp1IUA

    #4

    roadrunnah
    Bruger
    14.414 indlæg
    Offline

    Jeg håber lidt på at Qatar bliver verdensmestre, både for at tryne Frankrig, men også reglerne og IHF, så vi rigtig kan få gang i debatten.

    Aftens kamp imellem Spanien og Frankrig, så jeg som “Finalen”. Er du vimmer, en hæsblæsende kamp! Dog er jeg også glad for at Danskerne ikke står i endnu en finale og ryster i bukserne. De sidste par finaler som DK har stået i (VM 2013 og EM 2014), har danskerne tabe med 10+ mål. Jeg vil også sige, at kampen imod Spanien var god. Vi tabte på en værdig mode, uden at tabe ansigt og taktik.

    #2, En kommentator på DR1, nævnte, at han ikke så det som et købehold længere, men at det var sindssyg godt gået, med sådan et “nyt” hold, uanset nationalitet.

    DAMN YOU Clicker Heroes!

    #5

    Vento
    Bruger
    3.434 indlæg
    Offline

    Men hvor må Borja Vidal og Jorge Pavan (Spanien) og Bertrand Roine (Frankrig) stå med en dårlig smag i munden, alt efter hvem der vinder af Spanien v Frankrig. En VM finale mod landsmænd.

    Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.

    #6

    Threetoz
    Bruger
    2.690 indlæg
    Offline

    Jeg synes det er ret fesent at det er så let at tilkøbe nationaliteter til ens eget hold. Det er ødelæggende for hele kulturen omkring håndbold, at hvis man har penge nok, kan man bare købe et godt landshold.
    Som 2# siger, så minder det mere om klubhåndbold på den måde her.

    Jeg kan huske at de sagde i starten at Qatar havde vundet VM-pladsen på ærlig vis med en god præsentationsvideo osv. Men jeg synes virkelig også man burde kikke på hvordan kulturen omkring sporten er i det pågældende land.
    Og så er jeg egentlig fuldstændig ligeglad med om det er unfair overfor nogle enkelte lande.

    Når et værtsland decideret køber tilskuere (fra et andet land!) er der fandme noget galt!

    #7

    LM
    Bruger
    2.528 indlæg
    Offline

    Man skal bare vænne sig til det, giv det lidt tid så skal det nok blive hverdag.

    Der var eksempelvis engang hvor holdene i de nationale sports ligaer max måtte have 2 spillere på banen som ikke var statsborgere i det på gældende land, sådan er det ikke mere.

    Håndbold har bare taget skridtet yderligere, og uanset så skal man jo ikke undervurdere at de skal have holdet til at spille godt sammen, den slags kan man ikke bare købe sig til, der skal arbejdes.

    Samtidig, husk på at det er spillere som ikke er fundet gode nok til at spille for deres “rigtige” landshold, men ok, det er jo også ekstra bittert af få tæv af nogen som man har afvist.

    Anyway RUS købte jo også en del nye statsborgere ind da der skulle afholdes OL i Sochi, sådan er det bare idag, idealer er fine men det er pengene som styrer. (VM fodbold som det ultimative eksempel)

    #8

    kenkari
    Bruger
    5.488 indlæg
    Offline

    #3: My bad, fik lige rodet rundt i årstallene.

    #7: “Samtidig, husk på at det er spillere som ikke er fundet gode nok til at spille for deres “rigtige” landshold, men ok, det er jo også ekstra bittert af få tæv af nogen som man har afvist”

    De havde så suspenderet ligaen i QATAR i noget der ligner 1½ sæson, for KUN at træne med landsholdet i den periode.. fordi de kan.

    Stay Loyal - Forget Royal

    #9

    LM
    Bruger
    2.528 indlæg
    Offline

    Man skal også huske på at de arabiske lande i flere år har hentet “statsborgere” ind fra andre lande og opstillet dem under nationalt flag.
    Det har primært været fra diverse afrikanske nationer, og de har typisk ikke vundet det helt store ihvertfald på internationalt niveau.

    Det har vi andre typisk grinet lidt af, fundet lidt latterligt, og trukket på skuldrene, men nu vinder de rent faktsik, og så får piben en anden lyd

    #8

    Hvad har det at gøre med at spillerne ikke blev udtaget af deres respektive normale landshold?

    Eller mener du at alle landshold kun må træne fra 15-17 om torsdagen nede i Tilst hallen, ellers er det totalt herre unfair?

    #10

    ice_boy
    Moderator
    13.723 indlæg
    Offline

    Jeg interesserer mig heller ikke for håndbold, men synes godt nok det virker top langt ude at Qatar har fået lov til / kan stille med sådan et hold.

    Vildt at man bare sådan uden videre vil skifte nationalitet.
    Men det viser jo bare hvad penge gør ved folk.

Viser 10 kommentarer - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.