Gulvbelægning på ikke isoleret betondæk.
- Dette indlæg indeholder 18 kommentarer, har 9 deltagere og blev senest opdateret af
YourDestiny for 4 måneder, 1 uge siden.
- Emne
Jeg er ved at indrette et retro PC rum i garagen og har i den forbindelse et spørgsmål, hvor jeg håber at en rusher evt. har kendskab til dette og kan svare på.
Vi bor i et typisk 70´er parcelhus, hvor den tilhørende garage er med fladt tag. Vægge i garagen er opbygget af gasbeton på indersiden og mursten på ydersiden. Vægge og loft er isoleret og jeg kan se at der oprindelig har været et skillevæg i bunden af garagen, som af tidligere ejer er blevet fjerne. Denne væg har jeg nu bygget op igen, af 70mm stålskellet med 2 lag gips på hver side og en dampspærre imellem 1 og andet lag gips på den opvarmede side / hobbyrummet.
Hobbyrummet udgør de bagerste 2 meter af garagen. Gulvet i hobbyrummet er ca 5cm højere end resten af botondækket i garagen, dog tror jeg ikke at der er isolering i gulvet. Jeg vil tro at det blot er rent betondæk. Jeg vil gerne have at rummet er opvarmet til ca 12-15 grader+ året rundt, hvilket jeg tænker at gøre ved at have en PC eller 2 stående som miner crypto. Rummet er kun på ca 7m2, så det burde fint kunne lade sig gøre.
Mit spørgsmål går lige nu på selve gulvet. Jeg vil gerne have en eller anden form for gulvbelægning som ikke er beton. Jeg vil ikke til at isolere gulvet, da der i forvejen er forholdsvis lavt til loftet (~198cm). Jeg har det okay med at gulvet er koldt, dog ønsker jeg ikke at opleve fugtproblemer.
Ville det være en okay løsning at lægge en fugtspærre direkte på betondækket og derefter lægge et billigt jem&fix laminatgulv på? Hvis jeg kan acceptere et køligt gulv, ville jeg så med denne løsning slippe for at fugt og ville det være en holdbar løsning ift. beton dækket? Jeg tænker på om betonen under denne fugtspærre så bare ville ophobe en masse fugt, som den ikke kunne komme af med. Ville det være acceptabelt, eller ville det blot nedbryde gulvet over tid / lave følgeskader?
Hvis ikke, er der en anden gulvbelægning som er at foretrække ift. et ikke isoleret betongulv?
- Dette indlæg blev ændret for 4 måneder, 1 uge siden af
zyDocx.
- Dette indlæg blev ændret for 4 måneder, 1 uge siden af
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.