fredag, januar 22, 2021

Grød!

Daily Rush Debat Off-topic Grød!

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    Drenge, vi skal snakke om grød. Helt specifikt havregrød.

    Jeg fik det ikke som barn og havde sikkert spyttet det ud, havde nogen forsøgt at fodre mig med det. Jeg var svært kræsen og glad for ristet brød med smeltet smør og blød, mørk pålægschokolade. Men nu, jeg bor væk fra barndomshjemmet og selv lægger kostbudget, er jeg nødt til at være sparsommelig med café-pengene, og i den forbindelse er havregrød blevet min bedste ven.

    Det er billigt, og jeg har efterhånden været gennem en hel del forskellige udgaver af det, så jeg i dag har en hel lille (meget lille) opskriftssamling på morgenmad med gryn i både kolde og varme udgaver.

    For tiden laver jeg det på frugtsaft (altså den billigste juice i verden fra undertrykte æbler et sted i Rynkeby-land), og det smager nøjsomt godt.

    Er I fans af grød? Hvis ikke, så kan jeg anbefale det. Grød er godt! Her følger mine tre eviggrønne morgenmadsfavoritter med havregryn som omdrejningspunkt:

    Klasikkeren
    100 gram gryn
    250ml mælk
    En håndfuld rosiner
    En håndfuld valnødder

    Frisker, smager skæppeskønt og kan laves i en håndevending.

    Den køleskabskolde opkomling
    100 gram gryn
    100 gram græsk yoghurt (mindre hvis det er den fedtfattige)
    150-250 ml mælk (afhængig af tykkelsen af ovenstående)
    Et halvt æble i tern.
    Hakkede mandler.
    Røres sammen natten før morgenmadstid, stilles på køl og spises dagen derpå. Det smager virkelig godt og er næsten endnu mere friskt end den først benævnte.

    Den ægte grød – med et sært twist
    100 gram gryn
    250 ml vand
    250 ml juice (eller most, hvis man er rig)
    Fingerspis salt
    Eventuelt kardemomme
    Eventuelt kanel.
    Vandet bringes i kog.
    Gryn hældes i.
    Gryn suger vand til sig.
    Salt røres i.
    Juice hældes i, og grøden suger til sig.
    Smag eventuelt til med kardemomme og kanel, det giver en helt julet smag (siger manden, der afskyr risengrød).

    Nok om mig. Hvordan laver du din grød?

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 45 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #16

    Emilsa
    Bruger
    11.484 indlæg
    Offline

    #13 | Ligesom nede i det sydlige Afrika, man får kartoffelmos med til sin KFC menu

    Imagine explaining to someone with a Che Guevara shirt in 2003 that Britney Spears would end up to the left of Rage Against the Machine

    #17

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #13: Det lyder genialt. I 7/11 kan du købe Ota Solgryn-grødmiks, hvor du blot tilsætter kogende vand fra tehanen i butikken. Det er heller ikke dumt. Men sikkert tæskedyrt.

    #18

    Gorey
    Bruger
    1.040 indlæg
    Offline

    Jeg er lidt på hold med #1 – jeg har altid bare lavet den klassiske:

    Havregryn
    Mælk/vand4
    Vanillesukker

    Gryde, varme, røre, bum, havregrød.

    Med banan ovenpå så glider det ned og er faktisk ikke tosset – men jeg mangler lige et par måder at pimpe det lidt på for at det kan blive noget jeg spiser hver dag, så skal helt sikkert prøve noget at det I nævner.

    Især ideen med juice/saft i kan jeg forestille mig giver det nødvendige boost til smag og lækkerhed. Og så har jeg altså en svaghed for paranødder, men det koster spidsen af en jetjauer. Det samme med valnødder og mandler. Er der nogen der kender gode steder online og købe nødder? Spurgte jeg lige om det på et gaming forum? -__-

    Og lad nu vær’ med at nævne rosiner. Jeg er fucking TRÆT af rosiner.

    #19

    MikeTheDyke
    Bruger
    850 indlæg
    Offline

    Jeg nøjes med finvalsede havregryn med mælk om morgenen. Alt det andet er for besværligt..!

    #20

    klingest
    Bruger
    818 indlæg
    Offline

    Havregrød! FØJ FOR DEN LEDE!!!!

    Jeg fik det i modsætning til dig ret meget da jeg var lille, og dengang spiste jeg det uden problemer. I dag får jeg seriøse brækfornemmelser allerede inden jeg har slugt først bid. Jeg kan seriøst ikke få det lort ned, og jeg har VIRKELIG prøvet.

    Jeg var på vandretur, og vi havde besluttet os for at spise havregrød til morgenmad. Jeg vidste godt på det tidspunkt jeg ikke brød mig om det, men håbede at jeg alligevel kunne lære at spise det. Nogen gange er det blot et spørgsmål om tilvænning… Troede jeg!!
    Tro mig jeg forsøgte virkelig, men det var en kamp for mig at få hver eneste bid ned. Hver gang skulle jeg kæmpe for ikke at kaste op, og det var selvom min veninde havde lavet den så godt hun kunne og med masser af sukker, og andet godt. Det virkede ikke. Jeg spiste i gennemsnit 5-6 skefulde af det hver morgen, og den 7. røg op igen sammen med resten. Det var et mareridt, og i dag kan jeg slet ikke klare lugten af havregrød.

    Havregrød er det værste LORT, og nu drømmer jeg sikkert ondt om det i nat! Ja, jeg har serøse traumer omkring det!!!

    Vi endte med at spise havregrynene som de var, fugtet med lidt vand og med kakaopulver. Det kunne jeg bedre kapere!

    Yoda - "Beware of the dark side... The dark side leads to fear. Fear leads to anger. Anger leads to hate. Hate leads to suufferiiing!!"

    #21

    Bunzai
    Bruger
    5.310 indlæg
    Offline

    Eksperimenterede lidt med havregrød sidste år. Koge det på sødmælk er satme lækkert! Og damn det mætter På vand er det dog et sandt helvede.

    #22

    Anubis
    Bruger
    5.740 indlæg
    Offline

    Kochie – Den Ægte Grød, kan man også bruge nødder eller mandler i den? Eller er det åndssvagt?

    Jeg vil prøve at overraske konen med det i morgen tidlig, for hun elsker havregrød

    Is The Grizzly Reaper mowing?

    #23

    SturmW-Ghost
    Bruger
    12.498 indlæg
    Offline

    Grød er en klart undervurderet spise! Har spist meget havregrød i mit liv.

    Men solbær, ribs, jordbær og hindbær grød kan nu også fint anbefales, og de kan sagtens blandes med fordel også.

    Ellers ved de også en smule om grød her: http://groed.com/forside/kogebog/#produkter

    #20
    Men gik date nummer 2 godt?

    "In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".

    #24

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #22: Jeg har aldrig prøvet det, men jeg kan ikke forestille mig andet, end at det ville være lækkert. Og siden du sikkert gerne vil takkes på en særlig uartig måde foreslår jeg følgende:

    Et glas god æblemost istedet for min SU-venlige skrabeløsning.

    Når grøden i bund og grund er færdig i den struktur og tykningsgrad, du (eller hun) er fan af, rører du en håndfuld æbler i tern i sammen med en håndfuld groft knuste valnødder.

    Jeg sætter gerne en hat på, at det bliver et hit.

    Bare pas på, at æblestykkerne ikke trækker for længe med grøden. Så smatter de ud

    #25

    TerroC
    Bruger
    2.972 indlæg
    Offline

    Jeg ville ønske jeg ikke var så doven om morgenen og bare kværnede Gryn med mælk og sukker

    Det lyder som nogle særdeles delikate grødvarianter Rusherne her disker op med! Tror det skal prøves i weekenden

    #26

    Kochie
    Medlem
    19.504 indlæg
    Offline

    #25:
    Paul Cunningham sværger til at stille grynene i blød natten over og hælde varm mælk på om morgenen (altså, når han af en eller anden grund ikke kan lave grød). Hvis du kan overskue det, er du da et skridt på vejen

    #27

    MikeTheDyke
    Bruger
    850 indlæg
    Offline

    #20 Jeg skal bare lige høre…Du tog ikke din date på vandretur og I spiste ikke havregrød?

    #28

    nEmo
    Bruger
    3.772 indlæg
    Offline

    klingest

    Hvordan gik daten?

    And isn't it ironic, don't you think?

    #29

    Human
    Bruger
    4.993 indlæg
    Offline

    Jeg kan godt li’ at mixe min havregrød med cashew butter Det smager så pisse godt. Det skal ikke koges sammen med self. Men bagefter

    #30

    TerroC
    Bruger
    2.972 indlæg
    Offline

    #26 Det lyder da umiddelbart ikke særlig delikat

    Men det ville da sikkert blive noget klistret grød-snask af en art. Nej, jeg tror jeg skal prøve det på den rigtige måde i weekenden og hvis det så bliver awesome må jeg jo bare stå lidt tidligere op

Viser 15 kommentarer - 16 til 30 (af 45 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.