lørdag, januar 23, 2021

Gode råd om støtte

Daily Rush Debat Off-topic Gode råd om støtte

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Tash
    Bruger
    1.001 indlæg
    Offline

    Hej.
    En af mine kollegaer, ringede og spurgte om hun måtte komme forbi til en kop the her ved en 22:00 tiden. Hun fortæller, at hendes far har fået konstateret lungecancer (derudover har han en anden lungesygdom, som gør at hans lunger kun fungerer omkring 40%. Den sygdom er dog stabiliseret).

    Jeg lavede kaffe, satte mig ned, og ventede på at hun var klar til at fortælle. Hun havde tidligere i dag været hjemme hos sine forældre, og hendes far havde fortalt, at nu skulle de bare sørge for, at få en masse kvalitetstid sammen.
    Jeg spurgte hende, om hun vidste hvor udbredt det var, og hun fortalte at der var metastaser (altså at det breder sig).

    Hun er en type, som er meget asocial, ingen venner har, og som er meget påtrængende. Ingen tvivl om at hun har haft det meget hårdt.. Jeg har inviteret hende over et par gange nu, og prøvet at være der for hende. Jeg har fundet ud af, at bag det usikre og påtrængende ydre, er der en varm person, som har hjertet på rette sted.

    Derfor vil jeg gerne, på bedst mulig måde, være der for hende, og støtte hende igennem hendes fars sygdom.

    Ja, jeg kan lytte, give et kram og trøste, men jeg har kun igennem mit arbejdet oplevet hvordan cancer kan ramme.

    Derfor vil jeg høre jer, som måske har haft cancer tæt på, hvad I havde brug for, og hvordan i ville have ønsket folk havde støttet jer.

    På forhånd tak

    DR

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 19 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #1

    Marcshall
    Bruger
    1.260 indlæg
    Offline

    Min kærestes far døde af kræft for nogle år siden. Min personlige erfaring siger, at selvom det måske lyder lidt af en floskel, så gælder det oftest ‘bare’ om at være der. Nogle gange tale om selve problemet, men ligeså ofte tale om andre ting, f.eks. for at lette stemningen lidt, tænkte på nogle andre ting eller minde personen om, at livet fortsætter (for dem).

    En skulder at græde ud på er også prisværdigt, men måske ikke det din ven forventer eller kræver, hvis i nu ikke er så tætte.

    Held og lykke med det – det kan være hårdt for en pårørende, selvom denne ikke kender eller har noget forhold til den syge.

    m

    #2

    PTey
    Bruger
    192 indlæg
    Offline

    Som #1 siger, så oplevede jeg også at det bedste for mig, var at have en og snakke med. Ikke nødvendigvis om canceren, men bare en der gad og lytte, når jeg havde brug for at snakke.
    Det kan som du også selv nævner, være svært for andre at sætte sig ind i, hvordan det er at vide at man snart skal miste en vigtig person i livet, lige meget hvad grunden er, så derfor er det bedst (tror jeg) bare at lytte, og gøre det klart for personen, at der er en der vil bruge sin tid på det

    Kræft er noget l…. Men det er her desværre

    My PC brought all the errors to the yard, and they we're like - get a mac retard! And so i did..

    #3

    Tash
    Bruger
    1.001 indlæg
    Offline

    #1 Tak

    Jeg har snakket en del med hende til aften, og også snakket med hende om, at jeg synes hun skal informere vores chef, idet hun måske ikke har det så godt. (vi arbejder på et plejehjem, og har derfor ofte med døende cancer patienter at gøre, hvilket kan blive for meget for hende).

    Hun sagde, at hun var glad for hun havde en hun kunne snakke med. Så jeg håber jeg kan være der for hende.

    DR

    #4

    Kammann
    Bruger
    1.133 indlæg
    Offline

    Hun skal blot oprette en profil på DR og få al den kærlighed hun har brug for.

    #5

    Major_Payne
    Bruger
    4.428 indlæg
    Offline

    Svært at forklare jeg har mistet mange til den sygdom, dog har jeg for det meste selv klaret mig gennem det.
    Der var dog en gang en dreng jeg kendte, som døde af kræft få uger før hans konfirmation. Der var det rart for mig at have en at snakke med, som gad lytte og give et klap på skulderen og sige “at det nok skulle gå”
    Mega nederen at se en person svinde ind til ingen ting, uden man kan gøre en skid

    Min Hjemmeside <-- Vild med R/C eller hardball? Min hjerne er defekt men så igen er ingen perfekt .

    #6

    Happyfeet
    Bruger
    1.436 indlæg
    Offline

    Svært at sige. Hvis du er et godt menneske der har styr på sin person, ved hvordan man opfører sig og så videre. Så er det jo bare at være ærlig og hjælpe hende – spørg hvad du kan gøre? Også gør dit bedste. Tit så tælder indsatsen, og ikke resultatet.

    Kræft er noget skidt. Men man skal ikke blive sur over det. Man skal græde ud indtil man er færdig, også komme videre. Sket er sket, man må klare sig med det man har. Både for hendes far og alle de pårørende.

    Held og lykke.

    Tag forbehold for tossede, sarkastiske, dumme, grove, unødvendigt aggressive og fejlagtige forumindlæg og kommentarer. Jeg beklager.

    #7

    DanielBoe
    Bruger
    9.207 indlæg
    Offline

    Min morfar havde kræft han døede i 2004 og troede selfølgelig han hurtigt bare var rask og havde besøgt ham 6-7 gange på en måned så den sidste gang valgte jeg at blive hjemme istedet for at tage med og det var der han døede, det ærgede jeg mig over at jeg ikke fik sagt farvel,det er nok ligesom #1 siger at man “bare” skal være der.. Også selvom de måske snakker i vildelse eller sådan noget for tror stadig de får et eller andet ud af at man er der.

    #8

    PTey
    Bruger
    192 indlæg
    Offline

    #3
    Det er en anden ting jeg lagde mærke til i starten, efter at have fået af vide at min faster havde cancer. Det er ikke sjovt at høre ordet cancer, eller kræft for den sags skyld, med mindre man bringer det på banen selv.
    Jeg sætter bøger på plads på et bibliotek her i byen, og hver gang jeg nåede til bøgerne om kræft, måtte jeg lige tage en pause, fordi tankerne begyndte at flyve rundt.
    Det samme skete en dag i skolen, da læreren begyndte at snakke om personer der var døde af kræft. Der måtte jeg lige gå ud og holde 5 minutters pause.

    Så lad være med at bringe det på bane, med mindre hun selv hentyder til det

    My PC brought all the errors to the yard, and they we're like - get a mac retard! And so i did..

    #9

    Yasha
    Bruger
    949 indlæg
    Offline

    Vi er på vores nuværende modul bl.a. i gang med noget undervisning i krisepsykologi. Jeg kan derfra f.eks. anbefale Johan Cullbergs Krise og Udvikling, der belyser en del gode punkter derfra. Jeg har også noget materiale fra vores forelæsninger, men jeg ved ikke, hvor meget det kan være til hjælp, da det også handler om nogle andre ting.

    #10

    Fand
    Bruger
    16 indlæg
    Offline

    Nu kan jeg kun snakke for mig selv da jeg selv har haft kræft. Det eneste jeg havet brug for var en helvet masse støtte og nogle der gad at lytte til mig og have en positive indstilling jeg fandt meget hurtig ud af hvem der var rigtig venner og fik ryttet ud i dem. og i dag har socialforbi, generaliseret angst, og lidt depression pga. jeg ikke fik snakket rigtig ud om det.

    #11

    Tash
    Bruger
    1.001 indlæg
    Offline

    #10. Har du mail, eller msn?

    Vil gerne spørge om nogle ting, men for både din og min skyld, synes jeg det skal være udenfor dr.

    DR

    #12

    Invader
    Bruger
    2.478 indlæg
    Offline

    Vaer der uanset hvad og hvor laenge, uanset om det er godt eller skidt. Men proev at leve selv ogsaa, det kan vaere rart for hende med et input der ikke handler om kraeft.

    Rigtig godt at du hjaelper med at faa tilpasset de ydre rammer for hende til situationen – det kan virkelig hjaelpe meget. Det sidste man har brug for er en tilsvining fra en person der er uvidende om ens situation.

    #13

    SkaFt
    Bruger
    5.199 indlæg
    Offline

    #0 Vi vil da ikke hjælpe dig med at udnytte hende seksuelt!! Du må ha’ spist søm!

    Hvad bliver det næste?

    #14

    Fand
    Bruger
    16 indlæg
    Offline

    #11 jo har da begge dele på samme mail

    fandman @ hotmail . com

    #15

    Synonymet
    Bruger
    8.197 indlæg
    Offline

    Jeg har flere gange haft sådan en støtterolle for venner. Fedt at du gider gøre det for hende.

    Her er mine observationer omkring alt sådan noget.

    Det er vigtigt, at du gør op med dig selv, om du vil gå ud over grænserne for jeres tidligere venskab, og hvis du gør det gør, så skal du også fortsætte med det, når hun ikke længere har så hårdt brug for dig. Med andre ord, lad være med at blive hendes bedste veninde lige nu for så at “droppe” hende, når hun har fået grædt ud. Det er svært for hende, og det giver dig dårlig samvittighed.

    Læg mærke til hvilken tilstand hun er i, når du taler med hende.

    Nogle gange vil hun være fortvivlet, og så skal hun bare have lov til at tale. Vis hende at du hører, hvad hun siger, men lad være med at komme med for meget input, for det trænger alligevel ikke igennem, hvis hun er helt væk i sin egen fortvivlelse.

    Andre gange vil hun være mere klar, og hér kan du måske driste dig til et par spørgsmål omkring det…både for at vise, at du er oprigtigt interesseret i både hende og hendes fars sygdom, men måske også for at få hende til at tænke over nogle ting, som ikke er så gode at sidde alene med.

    Det kunne fx være, om hun har noget, hun mangler at sige til sin far. Det er jo nu, det skal gøres, og selvom de fleste nok vil kunne regne det ud, så er det ikke altid logisk, når man selv står midt i det og har mistet overblikket over ens eget liv. Der vil i hvert fald ofte være et par ting, der er så svære at få sagt, at man udsætter det…nogle gange indtil det er for sent.

    Du kan prøve at spørge ind til det her…på en “blid” måde, naturligvis. Selv hvis hun har helt styr på det, vil hun garanteret glæde sig over at have fundet en ven, der tænker tanken på hendes vegne.

    Mit sidste råd i denne omgang er, at du skal huske at se hende som et helt menneske. Når man tager en person “ind under vingen”, kan man let ende med at se dem som “ham/hende med problemet” og glemme resten af dét, der danner deres personlighed.

    Lav noget sjovt ind i mellem…som flere andre har sagt, så viser det hende også, at livet går videre. Det er sådan en ting, man ikke lytter til i hendes situation, så det skal du vise hende istedet.

    Jeg håber, at i finder ud af det.

    Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.

Viser 15 kommentarer - 1 til 15 (af 19 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.