Glæden ved at købe spil i en butik
- Dette indlæg indeholder 41 kommentarer, har 36 deltagere og blev senest opdateret af
Harkonnen for 11 år siden.
-
Emne
-
I nutidens digitale alder er det efterhånden mere reglen end undtagelsen at man køber spil i en netbutik.
De seneste år med onlinekøb har fået mig til at tænke lidt over kontrasten til at gå ned i en butik og købe spillene fysisk.Er det ikke som om noget af glæden ved et spilkøb går tabt når det sker online?
Den tankeprocess med at se/høre om et fedt spil, glæde sig til udgivelsesdatoen, besøge spilbutikken, glædeligt opdage spillet på hylden, løbe over (og vælte en gammel dame på vejen) og tage sin kopi i hånden, lægge penge på disken og dernæst begive sig hjemover (gerne i bidende kulde, med spillet tæt knuget i sine forfrosne hænder).Jeg var selv i dag ude i vinteren og hente Darksiders i min lokale Gamestop. Da jeg ellers altid køber spil over nettet eller modtager dem via Daily Rush, var det en hel lille rejse i sig selv. En rejse med en god præmie for enden. Da jeg cyklede hjem gennem kulden, kunne jeg ikke undgå at tænke over at jeg nu skulle hjem og save folk over med mit chaos-sværd gigantum. Den lille tur fra butik til hjem satte lige et ekstra skub i forventningen glæde.
Er der andre der har det på samme måde? Og kanske (en enkelt gang) endda bevidst har betalt en lille smule ekstra, bare for at få “rejsen” med?
"You don't want to see me when I'm angry - because I back up my rage with facts and documented sources." - The Credible Hulk.
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























