Gave fra dødsbo – problem
- Dette indlæg indeholder 98 kommentarer, har 50 deltagere og blev senest opdateret af
SturmW-Ghost for 6 år, 10 måneder siden.
- Emne
Hey DR
Jeg har lige et samvittigheds spørgsmål jeg gerne lige vil vende med “DR panelet”, for der er stor uenighed om det herhjemme nemlig.
Det forholder sig sådan at den bedre halvdels onkel døde her kort før jul, og arvingerne har ryddet op i dødsboet efterhånden.
De har ikke rigtig været interesseret i alle tingene i hans dødsbo, nærmere de penge han havde i banken og andre steder. Men de er dog blevet enige uden at blive uvenner osv.Vi var så oppe og hjælpe i weekenden med at tømme huset. Vi kørte visse ting på lossepladsen, men tog også en del hjem til os selv, hvilket vi havde fået lov til af arvingerne. For vi har tænkt os at holde et stort loppemarked til sommer alligevel da vi har en del ting stående efterhånden.
Det forholder sig så sådan at vi er næsten ved at være færdige, så spørger søsteren os, om vi gider at køre det sidste læs på lossepladsen for hende, så hun kunne komme tidligt hjem.
Hvis vi gjorde det måtte vi få to lænestole som hun alligevel ikke rigtig ville have, for hun mente ikke hun havde plads til dem alligevel, og hun gad heller ikke at at tage dem af bilen når hun kom hjem.Det siger vi ok til, og læsser stolene over på min trailer. Vi står alle tre og snakker om at de nok er nogen tusind værd, og vi siger naturligvis mange tak, hvorefter vi så skilles og tager hjem.
Vi har så begge fri idag, jeg læser til eksamen, og den bedre halvdel prøver at se på de ting vi har taget med hjem, for at danne sig et overblik over hvad vi kan tage for dem til sommer.
Hun kommer så styrtende ind og siger at de to lænestole er lavet af en møbeldesigner kaldet Børge Mogensen, og at et par magen til, dog ikke i så pæn stand, er vurderet til en god slat penge, og endda solgt for mere på auktion.
Og nu kommer problemstillingen så:
Hun holder på at vi skal beholde dem, evt. sælge dem, men altså ikke fortælle søsteren til hendes afdøde onkel noget om det. For hun gav dem jo til os.
Plus arvingerne ikke rigtigt har interesseret sig for hans ting, og smidt en del ud, og ellers givet os det vi mente vi kunne bruge.Det har jeg det lidt dårligt med, særligt fordi søsteren sagde at hun kun gav dem til os fordi hun ikke havde plads, men hvis hun vidste de var så meget værd, så finder jeg det lidt mere rimeligt, at arvingerne måske burde få dette at vide, og så sælge dem, og måske give os en lille findeløn evt.
Jeg er ret overbevist om at hun ikke vil give dem væk hvis hun vidste hvad de er værd.
Derudover har vi fået en masse andre ting gratis også for at give en hånd med, så føler at vi egentlig er blevet rigeligt “betalt” allerede.Det skal siges at den afdøde onkel var ret velhavende, og arvingerne det samme både før og efter hans arv.
Men jeg tror sq ikke at jeg bare ville give sådan noget væk selvom jeg havde en god del penge. Det er en ret vild “gave” for at køre på lossepladsen hvis i forstår hvor jeg vil hen. Synes sq det virker grådigt.Så trodser jeg husfreden og ringer og siger det til søsteren, eller holder jeg med fruen og sikre husfreden – Hvad ville i gøre??
"In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























