#97: Jeg kan SÅ godt genkende den der diskussion med hobbyer.
Min bedre halvdel har aldrig haft hobbyer på samme måde som mig (gaming, whisky, spille musik, deltage her på DR osv), så da hun flyttede ind, mente hun, at al vores tid sammen skulle bruges SAMMEN.
Vi havde en større diskussion, hvor jeg brød igennem hendes forsvar efter en dialog, der gik nogenlunde sådan her. Jeg husker den ret tydeligt, men det er naturligvis ikke gengivet 100% korrekt:
Hun: “Jamen, jeg har jo ikke hobbyer, der tager al min tid, og jeg har heller ikke behov for det. Hvis jeg brugte al min tid på hobbyer, så var vi jo aldrig sammen, og hvorfor så overhovedet være kærester?”
Mig: “Men det er jo netop de ting, vi gør hver for sig, der sikrer, at vi er to hele mennesker, der ikke bare smelter sammen i sofaen foran fjernsynet, mens vi ser tv-programmer, som ingen af os rigtig gider at se, fordi det er det eneste, vi begge to kan holde ud at se på.”
Hun: “Men hvis du bruger al din tid på dine hobbyer, hvor passer jeg så ind?”
Jeg: “Jeg har aldrig sagt, at jeg vil bruge al min tid på andre ting end dig. Men hvis jeg ikke får lov til at være mig selv, så holder jeg op med at være den person, du faldt for. Du forelskede dig i, at jeg var musikalsk, og nu kan jeg ikke spille mere, fordi du ikke giver mig plads til det. Hvis jeg kan få lov til at dyrke mig selv, så bliver jeg gladere, og når vi så er sammen, så er vi SAMMEN. Så sidder jeg ikke og tænker på, hvor meget jeg hellere ville lave noget andet. Du kvæler mig på den her måde og får mig til at længes efter at lave noget andet. Du siger, at du ikke har behov for en hobby, men det tror jeg, at du har. Og jeg skal ikke være din hobby. Du skal lave noget, der kun er for dig, hvor du ikke skal tage hensyn til mine ønsker, og så skal jeg nok sørge for, at du kan få plads til det.”
Samtalen fortsatte naturligvis, men det var hér, jeg brød igennem, da hun forstod, at jeg bare gerne ville lave noget, hvor det var 100% mig selv, der bestemte, og at det faktisk ville gøre forholdet bedre, hvis jeg var “mættet” på det område. Og nu 6 år efter samtalen spiller hun selv så meget Settlers Online, at jeg nogle gange føler mig forsømt. Pis!
Man skal sgu have plads til at være et selvstændigt væsen, selvom man er i et forhold. Jeg tror mere, at det er kvinder, der forsøger at styre al mandens fritid, end det er omvendt, og jeg vil tro, at det sykldes, at kvinder ofte tager det på sig at sørge for, at forholdet er sundt, og jeg tror, at de gør det med de bedste intentioner.
“Jamen, hvis vi bare brugte noget mere tid sammen, så ville vi være mere lykkelige sammen.”
Og jeg tror, at fordi hun mener, at hun gør det i fællesskabet tjeneste, så føles det for hende meget vigtigere end alle dine hobbyer. “Det er jo noget, jeg prøver at indføre for VORES skyld”.
Men det er HENDES behov, der kommer til udtryk dér. Og det behov er måske skabt af, at manden har stemplet mentalt ud, fordi det er det eneste sted, han efterhånden har mulighed for selv at bestemme. Det er selvfølgelig en “hønen eller ægget”-problemstilling, og man skal slet ikke begynde at diskutere, hvem der har ansvaret for problemet. Det vigtige er, at begge parter har ansvaret for løsningen.
Og kvinder, der tager det her personligt (“jamen, bliver du da ikke glad af at være sammen med mig?!) skal droppe deres manipulerende adfærd. Det handler kun om at have noget, der ikke afhænger af ens partner, hvor man kan få lov til at dyrke ens egne interesser uden at gå på kompromis med, hvad ens partner ønsker, og det er et helt rimeligt behov at have.
Hvis din kone ikke kan give dig det her på længere sigt, så tror jeg, at det er rigtigt at gå fra hende. Jeg hader at sige det, men hun gør noget forkert, og hvis hun ikke vil ændre sig, så vil du forblive ulykkelig sammen med hende, og som en person, der er vokset op med to ulykkelige forældre, der forblev sammen, så vil jeg på dine drenges vegne bede dig om at forsøge at finde lykken uden hende.
Jeg håber, at I kan finde et kompromis, der virker. Der vil garanteret være nogle tilbagefald og problemer, indtil løsningen er kørt på plads, men sådan er en implementeringsproces altid. Det ved du garanteret fra jobbet.
Anyway, det ligger ikke kun hos hende. Du må også lige være lidt overbærende her i starten. Og du må også selv give afkald på nogle ting, fx nogle mindre vigtige kampe, uanset om du allerede føler, at du har givet afkald på en masse. Lige nu er hun gået i gang med en personlig udvikling, og det er vigtigt for hendes motivation, at hun føler, at det er noget, I gør sammen. Du er formentlig inde og rode med noget, der ligger meget dybt i hendes personlighed, så det koster hende en masse ressourcer at ændre på det, og det skal du respektere.
Jeg ved, at du helst vil fortsætte dit familieliv, hvis det kan lade sig gøre. Men verden drejer stadig rundt, hvis det slutter. Lykke er ikke noget, man opnår. Det er at lægge mærke til de gode stunder undervejs og huske dem istedet for at huske alt det dårlige, og det kan du sagtens opnå, selvom I går fra hinanden.
Ligesom #100, så har jeg en ledig sofa, hvis det er nødvendigt. Det er ikke ude på lorteøen, men 5A kører lige til døren. Jeg krydser bare fingre for, at I får styr på det her, så det ikke bliver nødvendigt.
Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.