mandag, oktober 21, 2019

Fysisk Træning

Daily Rush Debat Off-topic Fysisk Træning

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Anonym 3.995 indlæg
    Offline

    Jeg tænkte på følgende… når man fx. skal til at træne bestemte muskler på kroppen, så har jeg hørt at det er mest effektivt hvis man træner så meget at man _overhovedet_ ikke kan mere. Men er der nogen her der ved i detaljer hvad der sker hvis man gør det? Altså hvis man træner så hårdt at det begynder at svie?

    Jeg tænkte mere en detaljeret beskrivelse af effekten, og evt. nogel links til illustrationer om hvad der sker med muslker, hvilke stoffer den låner/absorberer.

    Fx hvis man har en vom og skal til at træne vaskebræt(sådan så det bliver synligt), at man så træner mavemuslker så hårdt at smerten forhindrer en i at træne videre. Men hvis man fx kører over den smertegrænse, og fortsætter, om der så sker en anden effekt af, hvis man havde stoppet lige når smerten trådte i. Og ja, sfølig sker der en anden effekt, men hvilken.

    Nogen der er god til anatomi her?

Viser 15 kommentarer - 31 til 45 (af 85 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #32

    moby-dick
    Bruger
    207 indlæg
    Offline

    #29, #31
    der er desværre ikke hold i jeres udødelige myter. jeg ved ikke hvorfor de bliver ved med at eksistere, men bare fordi det almen omklædnings-pseudo-videnskab, bliver det ikke mere rigtigt.

    Det forholder sig nemlig sådan at en muskel kun kan en ting rent funktionelt, og det er at trække sig sammen. Den kontraktion der sker ved høje reps er ikke anderledes end den kontraktion der sker ved lave reps. Det vil sige at man skal se på selve responset. Og her er muskler igen meget simple. De kan enten bliver mindre i respons på inaktivitet, eller større i respons på aktivitet. Hvis en muskel skulle kunne blive mere markeret af høje reps, så skulle den tilpasse sig på et andet plan når man laver høje reps, sammenlignet med når man laver sæt af lave reps. Sådan forholder det sig bare ikke. Det vil sige at vi er nødt til at finde en forklaring på hvorfor høje reps skulle kunne give markeringer et andet sted. lad os derfor se på fedtmassen. Nogen vil påstå at høje reps forbrænder det underhudsfedt som ligger mellem huden og musklen. Dette kan bare heller ikke lade sig gøre, da punktforbrænding er endnu en myte. Man kan IKKE forbrænde fedt på udvalgte områder. Når kroppen er fysisk aktiv, så øges fedtforbrændingen. Men den øges ikke lokalt. Den øges overordnet set. Det vil sige at man forbrænder fedt over hele kroppen. Derfor kan det heller ikke bruges som en gyldig forklaring. Der er så andre som har forsøgt sig med den forklaring at høje reps koster mere energimæssigt, fordi man laver flere reps, og man derved lettere kommer i kalorieunderskud, og derved mister fedtmasse. Denne forklaring er heller ikke gyldig. Folk som kommer med denne påstand har ikke tilstrækkelig indsigt i hvordan den neuromuskulære aktivering foregår.
    For i takt med at vægtene bliver tungere, og rep antallet falder, så aktiveres flere og større motoriske enheder. Man vil aktivere langt flere og langt kraftigere motoriske enheder ved 1 sæt af 6 reps, end man vil ved 1 sæt af 20 reps. Dette betyder også at man forbrænder langt mere energi pr. repetition ved lave reps, end man gør ved høje reps. Så det man henter ved at lave flere reps, taber man ved at hver enkelt rep ikke tapper så meget. Overordnet set er energiomkostninger meget lig hinanden. Så uanset hvordan man vender og drejer problemet, så er det ikke muligt at finde en forklaring på hvorfor høje reps skulle kunne give markeringer. Og grunden til at det ikke er muligt, er simpelthen fordi det er noget vås. Markeringer opstår når den fedtmasse som befinder sig i underhuden bliver mindre. Alternativt kan markeringer opstå hvis man øger muskelmassen uden at øge fedtmassen, da den overordnede fedtprocent i dette tilfælde også falder. Men grundlæggende fremkommer markeringerne når fedtprocenten falder. Og dette opnår man via sin diæt eller kardio træning.

    og snakken om forskellige muskelfiber-tyber er fuldstændig underordnet. fibrene er meget ens, men respondere bare lidt forskelligt på træning, og har forskellige egenskaber når det kommer til hurtighed og udholdenhed, sammentrækningsevne og energistofskifte. desuden er der forskelle mht. til kapillære og Myoglobinindhold.
    men skelner mellem tre typer muskelfibre:
    I , IIA og IIX.(IIX blev tidligere kaldt for IIB)
    Man kan til en vis grad påvirke ens fibertypesammensætning. Uanset hvilken slags træning man laver vil IIX fibre blive lavet om til IIA. Hvis man er totalt inaktiv vil en del af IIA fibrene blive lavet lavet tilbage til IIX fibre.
    Hvorvidt man kan lave IIA fibre til type I fibre (eller modsat) er et af de spørgsmål der stadig forskes i. Indtil videre peger flertallet af studier på, at man ikke grundlæggende kan ændre på den type I/II fordeling man er født med. derfor er der heller ikke hold i kommentaren om, at der er forskel på, hvilken type fibre man træner.

    #33

    Daszoeb_SUN
    Bruger
    10.579 indlæg
    Offline

    #32 GOD DAMN!!!!!

    you nailed it!

    I believe in the religion of Islam. I believe in Allah and peace.

    #34

    Anonym 3.995 indlæg
    Offline

    #12 Jeg takker at du gad at bruge tid på alle de links, men… du ved tydeligvis ikke ret meget om hvad jeg vil i al almindelighed, så jeg vil, istedet for at bruge flere døgn på at forklare det, fortælle med det samme at jeg ikke skal blive større, men omvendt. Jeg har selv den muskelmasse jeg mener at skal have, og nu skal jeg bare rydde op og stramme op, dvs fjerne lidt af fedtet så muskelne er tydelige. Jeg går ikke efter bodybuilder-storeBrian-look jeg skal have markerede muskler, det er det eneste

    jeg gider ikke de der programmer, da de er alt for punktlige. Jeg mener selv jeg har visdommen til at vide hvad der er godt for mig, og det eneste er, at selv om jeg løber hver 2. dag og har gjort det siden sommer 2006, så skal jeg bare udbalancere sådan så jeg ikke fråder alt muligt lort. Jeg er droppet slik, øl og chips, og kigger nu på fedtindholdet af mad jeg køber, og træner lidt extra når jeg kommer hjem fra løbeturen. (jeg har ik læst alle indlæg endnu, men..) Det eneste jeg var nysgerrig om, var bare: hvor går fedtet hen – altså, bruges fedtet på at genopbyge muskel, eller kommer det ud gennem huden eller flere

    jeg siger det her, fordi vi er ved at køre fra sidesporet af hvad mit egentlig spg. var

    #35

    Kriz
    Bruger
    243 indlæg
    Offline

    #32 og så slap jeg lige for at læse fysilogi til i morgen

    Edit: #34 og så skal du vel bare bruge flere kalorier end du indtager og holde formen ved lige ved f.eks løbetræning. Så burde den være klaret

    #36

    moby-dick
    Bruger
    207 indlæg
    Offline

    #34
    hvis dit eneste mål er, at tabe fedt, så glem alt om 10.000 mavebøjninger.
    bare lav noget kadiotræning, og få styr på din mad… jeg synes alligevel du skal læse lidt af artiklerne. det er god læsning:) især dem om kost, for dit vedkommende…

    med hensyn til fedtet, så kan det kun en eneste ting. nemlig at blive forbrændt. det er et slags sekundært energilager, som du må tvinge kroppen til at tære på. det gør du simpelhen ved at give kroppen mindre næring end den egentlig har brug for. igen, læs artiklerne omkring kost.

    #37

    Anonym 3.995 indlæg
    Offline

    #35 lol jeg kiggede bare på texten som en helhed og det lignede flimmer på et fjernsyn.. så det var ik noget jeg gad at læse…… endnu

    redigeringsteksen: ja, jeg er begyndt at danse grimt foran spejlet med boogiwoogi og George Michael (human dance fra WoW)… plus jeg har en boksepude som jeg tæsker hvis jeg får røv i DotA.

    #38

    ZeMummy
    Bruger
    226 indlæg
    Offline

    #32: Sikke dog en masse fine ord for at skrive noget forkert….

    #39

    moby-dick
    Bruger
    207 indlæg
    Offline

    #38
    jeg ville have respekteret det, hvis du på saglig og fornuftig vis havde argumenteret imod mine (i øvrigt rigtige) påstande, men at skrive hvad du har gjort nu, sætter næppe min tidligere post i et dårligere lys.
    ønsker du at redde hvad du skrev i din post #29, må du kunne gøre det bedre end det.
    kom nu mate… ind i kampen…

    #40

    X4v14
    Bruger
    1.344 indlæg
    Offline

    Hvis dit mål ikke er at få større muskler, men at tabe dig, er det så simpelt som at indtage mindre energi, end du forbrænder..
    Det kan være pisseligegyldigt om du køber fedtfattig mad, der til gengæld indeholder store mængder kulhydrater..
    Hvis du skal tabe dig, er det nok nærmere energiindholdet i madvarer du skal kigge på. Godt nok er det godt at undgå fedt, men det er jo så nok os fordi det indeholder dobbelt så meget energi som kulhydrater og protein.
    Det kræver heller ikke den store logik, for at kunne se hvad der er sundt for dig.. Pasta, grønt og den slags fis..
    Så sammen med masser af motion burde det ikke være noget problem..

    Levede selv sundt en måneds tid, og fik da os “vaskebræt”, men man bliver sku træt af at leve sådan.. Er sku glad for “god” mad

    #41

    ZeMummy
    Bruger
    226 indlæg
    Offline

    #39: Ok, ganske kort: jeg har min viden fra de resultater jeg har fået ud af flere års træning.
    Hvor har du din viden fra?
    En bog?

    edit: Er Lomborg nu også begyndt at skrive bøger om træning?
    Han har det med at være modsat bare for at være modsat.
    edit igen: Er du Lomborg?

    #42

    Hjalmar6
    Bruger
    476 indlæg
    Offline

    Gør det ondt, så er det godt. Slapsvanse træner med elastikker og går med stave.
    Rigtige mænd kommer til skade pga. dumhed.

    #43

    moby-dick
    Bruger
    207 indlæg
    Offline

    #41
    hehe, du er ganske sjov:)
    at du har trænet i flere år og har hørt ubrugeligt pseudo-videnskabeligt sludder i dit center er faktisk ligegyldigt. ligemeget hvad du gør, ændre det bare ikke ved de fysiologiske aspekter omkring træning.
    tidligere påstod folk også at jorden var flad. men bare fordi det var den mest almene opfattelse, blev den ikke mere rigtig af det.

    min viden omkring træning stammer først og fremmest fra en dyb interesse for emnet. jeg har selv trænet i mange år, og det eneste det har lært mig er, at myter lever i bedste velgående i de danske fitness centre.
    desuden har jeg i form af mit medicin studie studeret en del anatomi ret grundigt. jeg har også, af egen interesse læst adskillige bøger og artikler af anerkendte atleter og trænere, omhandlende forskellige trænings-filosofier. Pavel Tsatsouline er blandt andet en af dem jeg har dyb respekt for.

    faktum er, at din viden desværre ikke den rigtige, og hvis du vil vide hvordan kroppen virker, er du nød til at studere.
    jeg siger ikke dette for at nedgøre nogen, men prøver blot at hjælpe dem, der træner med hovedet under armen.
    brug ikke dine opnåede resultater som argument, for ingen kan sige hvor meget mere fremgang du havde haft, hvis du havde haft den rigtige viden med ombord fra start.

    jeg er ikke lomborg, og jeg prøver ikke at være modsat, for at være modsat. jeg er modsat, fordi det (helt tydeligt) er sandheden. accepter det, og indse istedet, at du har lært lidt nyt i dag.

    #44

    ZeMummy
    Bruger
    226 indlæg
    Offline

    Whatever.
    Jeg ved af erfaring hvad der virker.
    Slut herfra.

    #45

    moby-dick
    Bruger
    207 indlæg
    Offline

    og jeg lader blot din kommentar stå som et punktum. den fremhæver vist på fin vis hvem der har mest at have sine ord i;)
    fortsat god træning…

    #46

    Cy
    Bruger
    2.059 indlæg
    Offline

    Du er skæg, ZeMummy
    Der er intet galt i at indrømme man har taget fejl!

    Det minder mig faktisk lidt om en anden tråd, hvor du udtalte dig om noget du egentlig ikke vidste noget om.

    War. War never changes!

Viser 15 kommentarer - 31 til 45 (af 85 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.