#25: Efter 9 år på DR har jeg vænnet mig til, at dybdegående indlæg sjældent bliver tilgodeset, but here goes
For en 4-5 års tid siden, stod jeg selv i den situation at jeg skulle have skiftet mit (dengang) 10 år gamle Pioneer-stereoanlæg ud med noget andet.
Jeg havde besluttet mig et budget på max 3000 kr., og gik så småt igang med at søge løs på nettet ang. anbefalinger, tests osv. Jeg havde ikke helt taget stilling til, om jeg havde “behov” for 5.1 lyd – eller om stereo var nok, men tænkte at det da kunne være meget fedt at få surround sound med når nu der skulle købes noget nyt alligevel.
Efter et par måneders søgen kom jeg frem til to valgmuligheder: 1; PC-systemet Logitech Z-5500 – eller 2; søge videre, lytte på en masse, læse tests og finde/købe brugt hifi.
Valget faldt på Z-5500 (som dengang kostede lige omkring 2900kr.+fragt), som jo som sådan ikke var noget dårligt køb, men…
Første oplevelse var: WOW! Fuck en vild bas det fyrer af! Kan huske at jeg skulle teste alle/alt spil/film/musik med bare en smule bund i for, at “teste” hvor meget buldren og slag i brystet der kunne skabes… Men så bankede underboen på døren…
Jeg elskede at spille højt på sættet til fester osv., så man virkeligt kunne mærke trykket i brystkassen. Efter noget tid aftog “WOW-effekten” og jeg begyndte at blive mere kritisk/realistisk. Bassen havde fuldstændigt overdøvet mellemtonens mangler. De små satellitter kunne slet ikke følge med, hvis man skruede op og begyndte at blive skingre og lyse; diskanten kunne til tider være utålelig at høre på.
Efter et års tid fik jeg “nok” og ville prøve noget ordentligt “hifi”. Valget faldt på (brugt) et par Dali 450 og en NAD 319 til 3000 bobs. Solte Z-5500 brugt for lige omkring 2000 kr… Jeg mistede en lille smule af den dybeste bas – men alt andet blev bedre!
Hvis du, som jeg, hører musik/ser stereo-film eller spiller “stereo-lyd-spil” 90% af tiden – og rent faktisk kun bruger surround-effekten til en film i ny og næ – så er det slet slet ikke det værd. Hvorfor? Følg med…
PROS:
+ Hvis du vil have nyt og vil have 5.1 er det bestemt et godt køb
+ Kraftig/dyb bas til film (eksplosioner osv. er glimragende på Z-5500)
+ Små satelitter gør at det ser mindre “voldsomt” ud
+ Nem tilslutning/opsætning/konfiguration
CONS:
– Satelitterne er ynkelige i mellemtoneområdet og skingre i diskanten – specielt ved højere volumen
– Bassen buldrer nemt og er alt for langsom til musik
– Fast ledningsføring gør det besværligt at forlænge/udskifte dem
– Du kan ikke indstille fase på subwooferen
– Pga. stiktypen på satelitterne, kan du ikke bare lige slutte dem til en almindelig forstærker, dvs. de er stort set ubrugelige uden subwooferen
Summering
Hvis du ser mange film, spiller spil hvor du kan udnytte 5.1 og ELSKER høj buldrende bas, samt ikke er så meget for at købe brugt; så er dette sættet for dig. Desuden er det ufatteligt nemt at slutte til.
Hvis du derimod mest hører musik (i stereo) og ikke nødvendigvis kan udnytte en “10 subwoofer (lejlighed *host*), samt sætter pris på en behagelig mellemtone/diskant (alt over 100hz) er dette ikke sættet for dig. Tør du ydermere at gå på brugtmarkedet findes der tonsvis af hifi-løsninger der vil give dig en bedre oplevelse.
Tillæg: Har du mindre end 15-16m^2 at “spille på” kan du godt droppe det fuldstændigt. Hos mig spillede det i en 18m^2 stue, som jeg selv syntes var for småt, men det er igen en personlig vurdering. Problemer med stående bølger opstår bare hurtigt.
Det var så lige et lille lyn-review herfra
ingnegg EUALE kan fjen dine bassis ufravigelgei rettigheder - GG SB