fredag, september 20, 2019

Fortrydelsret ved fjernsalg (telefon)

Daily Rush Debat Off-topic Fortrydelsret ved fjernsalg (telefon)

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Mart33N
    Bruger
    3.106 indlæg
    Offline

    Ohøj

    Jeg står i en lidt underlig situation hvor jeg ikke helt synes jeg rammer klokkeklart ind i de paragraffer der findes i forbindelse med fortrydelsesret ved fjernsalg.

    Forløb:

    Ringer en dag (edit: som privatperson) til virksomheden jeg aldrig har talt med før og bestiller 20 stk. standardvarer efter at blive oplyst at de ikke er på lager. Bliver oplyst hvad totalen bliver og at de leveres ca. sidst i uge 8. Jeg beder dem bestille dem hjem og vi afslutter samtalen.

    Dagen efter skriver jeg en mail, hvori jeg gør opmærksom på, at jeg ønsker at annullere bestillingen. Får dagen efter en mail retur hvor vedkommendes chef skriver, at jeg ikke kan annullere ordren fordi det er en hasteordre og at denne nu leveres i uge 7.

    1. Jeg er ikke blevet oplyst hverken på telefon eller på skrift at produkterne er bestilt som hasteordre. Det er et standarprodukt og jeg regner blot med, at de skal fra centrallager til butikken (butikskæde).
    2. Jeg har ingen bekræftelse modtaget i nogen skrevet form.
    3. Produkterne går fra levering sidst i uge 8 til nu hastelevering i uge 7, uden jeg er blevet oplyst om dette.
    4. Er ligeledes ikke blevet oplyst om min fortrydelsesret, hverken på telefon eller på skrift.

    Jeg er ret sikker på, at jeg falder ind under reglerne for fjernsalg, hvor jeg ikke har mødt sælger fysisk og jeg deraf naturligvis har 14 dages fortrydelsesret, og der heller ikke er noget ekstraordinært ved produktet (hyldevare), der skulle kunne påvirke frafald af fortrydelsesret.

    Jeg finder dette, men er lidt i tvivl om formuleringen “system for fjernsalg”:

    § 4. Som fjernsalg betegnes aftale om varer, tjenesteydelser eller løbende levering af varer eller tjenesteydelser, når aftalen

    1) indgås ved brug af fjernkommunikation, det vil sige ved kommunikation, der foregår, uden at forbrugeren og den erhvervsdrivende mødes fysisk, og

    2) indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende.

    Altså, jeg er ret sikker på, at der ikke er noget at komme efter, men er der nogen der er liiiidt skarpere på de formuleringer end jeg er som kan bekræfte/afkræfte?

    Google

    • Dette indlæg blev ændret for 7 måneder, 1 uge siden af  Mart33N. Årsag: Tilføjede at jeg kontaktede virksomheden som privatperson
Viser 14 kommentarer - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #1

    Steadi
    Bruger
    5.046 indlæg
    Offline

    Hvilken lov citerer du fra?

    Edit: det ser ud til at være forbrugeraftaleloven, men fra paragraf 3, og ikke 4?

    My fellow Americans, I am pleased to tell you I just signed legislation which outlaws Russia forever. The bombing begins in five minutes.

    • Denne kommentar blev ændret for 7 måneder, 1 uge siden af  Steadi.
    #2

    gumshot
    Bruger
    264 indlæg
    Offline

    Har du ringet som virksomhed? Så gælder købeloven ikke for dig vedr. fortrydelsesret.

    Alt du skal vide - 4 8 15 16 23 42

    #3

    Tequilashot
    Bruger
    4.638 indlæg
    Offline

    2″ +1

    Den første pc jeg havde var en 386sx med 8 mb ram som jeg gamede warcraft 1 på i dos 5.

    #4

    Mart33N
    Bruger
    3.106 indlæg
    Offline

    #2

    Nej, som privatperson.

    Google

    #5

    Mart33N
    Bruger
    3.106 indlæg
    Offline

    #1

    Herfra:

    https://www.michaelthiesen.dk/4534/

    Kiggede på flere forskellige sider, men mange omhandlede nethandel og det er ikke det som er sket her, selvom jeg dog fandt deres oplysninger på nettet inden jeg ringede

    Edit Kapitel 4:

    Kapitel 4

    Fortrydelsesret

    Fortrydelsesrettens område

    § 17. Forbrugeren kan træde tilbage fra aftalen i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel (fortrydelsesret) ved aftaler om fjernsalg og ved aftaler indgået uden for fast forretningssted som nævnt i § 2, stk. 2, nr. 2.

    Stk. 2. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for

    1) de i § 9, stk. 2, nævnte tilfælde,

    2) finansielle tjenesteydelser omfattet af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,

    3) aftaler om værdipapirer eller finansielle tjenesteydelser, hvis værdipapirets eller tjenesteydelsens pris afhænger af udsving på kapitalmarkedet, som leverandøren ikke har nogen indflydelse på, og som kan forekomme i fortrydelsesperioden, og

    4) spil og lotteri.

    Stk. 3. Kapitlet gælder dog for de i stk. 2, nr. 3 og 4, nævnte aftaler, hvis aftalen er indgået uden for fast forretningssted under omstændigheder som nævnt i § 2, stk. 2, nr. 2, litra a og b.


    Læser det som, at jeg har retten på min side her?

    Google

    • Denne kommentar blev ændret for 7 måneder, 1 uge siden af  Mart33N.
    #6

    kenkari
    Bruger
    4.990 indlæg
    Offline

    Du kan også, lidt en dum vej, vente på du får varen og så returnere den inden for dine 14 dage?

    Stay Loyal - Forget Royal

    #7

    Steadi
    Bruger
    5.046 indlæg
    Offline

    #5 – er det ikke en forældet udgave af forbrugeraftaleloven, du henviser til?

    Jeg har en del flere undtagelser til fortryldelsesretten, når jeg læser forbrugeraftaleloven på retsinformation.

    My fellow Americans, I am pleased to tell you I just signed legislation which outlaws Russia forever. The bombing begins in five minutes.

    #8

    Mart33N
    Bruger
    3.106 indlæg
    Offline

    #6 I og med de er butik og det ikke er bestilt online, så tror jeg bare jeg skal få lukket det hele ned hurtigst muligt. Der gælder lidt andre regler hvis man vader ind i butikken og bestiller (hvilket jeg dog ikke gjorde) – Så er det op til butikken om de yder fortrydelsesret.

    Netsalg (og fjernsalg) er undtagelserne, plus minus det løse.

    #7 Pas, måske. Men hvis din har flere er den nok nyere. Dækker den mit scenarie bedre? Der er trods alt blot tale om en mundtlig aftale om et standardprodukt (et greb), så medmindre nogen ved noget, eller læser de tekster bedre end mig, så skulle jeg mene at jeg har de 14 dages fortrydelsesret i forbindelse med, at det er fjernsalg.

    Google

    #9

    SturmW-Ghost
    Bruger
    12.050 indlæg
    Offline

    Som #7 siger så er retsinformation et godt udgangspunkt at se om diverse paragraffer og lovtekst m.v. er up to date på.

    Hvis der er tale om en hel alm. telefonbestilling, og der er tale om en hel alm. vare, så har jeg svært ved at se at du ikke skulle kunne annullere købet.
    Det kommer altid an på det konkrete aftalegrundlag, så der er tale om en umiddelbar vurdering med forbehold.

    Inden du foretager dig yderligere, så er det også en god ide at undersøge, teksten på deres hjemmeside og deres handelsbetingelser, og evt. aftale, hvis det er et sted du er tilmeldt og har kundekort, som f.eks. i et byggemarked.

    "In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".

    #10

    Mart33N
    Bruger
    3.106 indlæg
    Offline

    #9

    Tak for input!

    Ikke at det skal misforståes, men jeg er sådan set ligeglad med deres betingelser hvis jeg har paragrafferne på min side Jeg er ej heller skrevet op til noget hos dem eller medlem af noget hos dem.

    Der er tale om en ganske almindelig samtale hvor jeg spørger om de har x standardvare på lager. Jeg får at vide, at de ikke har den på lager i butikken og at den skal bestilles hjem fra centrallager. Bliver oplyst totalpris og leveringstid sidst i uge 8 og herefter afsluttes samtalen.

    Indtil jeg dagen efter skriver og ønsker at annullere ordren, hvilket må siges at være rettidigt, hører jeg intet fra butikken. Hverken på telefon, skrift eller andet.

    Da de så får min annulleringsanmodning, er det pludselig en hasteordre og levering en uge før, midt i vinterferien. Havde heldigvis skrevet til håndværkeren efter at have talt med dem, at de først kunne levere i uge 8.

    Men alright, der kan nok ikke koges mere suppe på den her. Jeg henviser til retsinformation, hvis de forsat insisterer på, at jeg ikke slipper. Så må vi tage den derfra.

    Tak!

    Google

    #11

    gumshot
    Bruger
    264 indlæg
    Offline

    Du har ringet til en butik, som ikke har en online side? Du har telefonisk bekræftet at du gerne vil købe 20 stk XXXXX og få dem om 8 dage.? Har du udleveret navn og andet til at få sendt varen hjem? Bad de dig direkte afhente varen i butikken?

    Det vigtigste i dette sammenhæng er hvor betalingen er foretaget, det er ikke altid den telefoniske henvendelse som afgør det men det er hvor betalingen foretages.

    Bare se på power og elgiganten med deres pickup løsninger, ingen af dem tilbyder betaling online ved pickup i butikken, for så vil de gerne have reglen er butikskøb og ikke online handel.

    Så har du telefonisk bestilt og de har forklaret varen kan afhentes om 8 dage, og du ikke har betalt, og de ikke har givet nogen bekræftelse eller bedt om betaling hænger butikken på det hele.
    En ordre er afhængig af betalingen, og derfor er det idag, vigtigt at man betaler eller “pantsætter” sit dankort med beløbet reserveret til ordren kommer hjem. og firma bekræfter det online.

    Så har du intet betalt, de har intet skriftligt krævet / bekræftet, så er der intet at komme efter, og du bliver bare væk, for du har vel ikke givet dem nogen oplysninger i det sammenhæng.

    Alt du skal vide - 4 8 15 16 23 42

    #12

    Mart33N
    Bruger
    3.106 indlæg
    Offline

    #11

    Jeg har ringet til en lokal butik som er en del af en landsdækkende kæde, som naturligvis har en hjemmeside. Anyway, jeg googlede butikkens navn og lokation og ringede på nummeret i søgeresultatet fra Google.

    Jeg har ikke bekræftet at jeg ville have dem om 8 dage. Jeg spurgte om de var på lager, da jeg ringede i fredags hvortil de svarede at de ‘nok var hjemme sidst i uge 8’.

    Der er ikke foretaget nogen betaling og jeg ved ikke om jeg skulle betale i butikken ved afhentning eller om de ville sende en faktura på mail – så langt kom vi aldrig. Edit. De har kun mit navn, tlf. nr. og mail (da jeg skrev til dem).

    Når det er sagt, så er vi fuldstændig på bølgelængde hvad vedrører resten af dit skriv. De har i min optik intet at komme efter og jeg har heller ikke hørt fra dem efter at jeg i går svarede på deres mail. Her gjorde jeg dem opmærksomme på, at de ikke havde givet mig de oplysninger de nu kom med, at jeg ingen bekræftelse havde modtaget, samt at de havde oplyst mig levering sidst i uge 8 (ikke 7), som jeg også havde videreformidlet til håndværkeren.

    Det meste af mandagen er gået og jeg har ikke hørt fra dem siden i går aftes og regner heller ikke med det. Men, nu ser vi

    Tak for dine input

    Google

    • Denne kommentar blev ændret for 7 måneder, 1 uge siden af  Mart33N.
    #13

    Onkelkarkov
    Bruger
    338 indlæg
    Offline

    Var godt igang med at give #0 en røffel, istedet for at læse #0 færdig… Jeg kan lidt godt forstå butikken, da de har bestilt varen hjem specielt til dig. Omvendt er det noget mærkeligt, at de ikke kan nå at annullere bestillingen i deres bagland.

    • Denne kommentar blev ændret for 7 måneder, 1 uge siden af  Onkelkarkov.
    #14

    Mart33N
    Bruger
    3.106 indlæg
    Offline

    #13

    Forstår hvad du mener selvom der nu ikke er noget specielt over varen. Jeg har naturligvis respekt for deres forretning, men fortrydelsesret er nu engang fortrydelsesret.

    Jeg annullerer bestillingen dagen efter den er bestilt. Synes jeg gør det bedste jeg kan for at være ude i god tid selvom jeg reelt set kunne trække den helt til varerne kom hjem.

    Har i øvrigt ikke hørt fra dem efter min sidste mail, så tænker den er begravet.

    Tak for ikke at røfle mig

    Google

Viser 14 kommentarer - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.