Finans krise? Ikke på Island
Daily Rush › Debat › Off-topic › Finans krise? Ikke på Island
- Dette indlæg indeholder 32 kommentarer, har 16 deltagere og blev senest opdateret af
Svedhund for 8 år, 3 måneder siden.
- ForfatterEmne
- 05/10/2012 kl. 22:24#0
Hvorfor?
Fordi de slettede en betydelig del af gælden samt satte kriminelle banksters i spjældet. Selvom bankverdenen truede med bål og brand som det eneste alternativ til deres gældsbaserede økonomi.
6 minutter fra young turks om emnet.
- ForfatterEmne
- ForfatterKommentarer
- 06/10/2012 kl. 10:32 #17
#16
Det er fint nok at de har deres egen lille celle deroppe hvor det fungerer, men de er stadig dybt afhængige af det tempo som er gældende stort set alle andre steder.Man kan desuden ikke sammenligne et begrænset økonomisk system 1:1 med et langt større og mere kompliceret.
Jeg har atomer i bukserne. Og så kan man desuden aldrig få CPU'er nok. Det er ganske enkelt naturvidenskabeligt umuligt.
06/10/2012 kl. 11:10 #18Svedhund, du ser tydeligvist tingene alt for sort og hvidt.
“Banker” har altid været der lige siden folk begyndte at handle, og vil altid være der.
De er simpelthen en nødvendighed for at et samfund ikke skal bytte 5 kyllinger for 1 brød, eller slæbe rundt på sække med guldmønter.
Ideen med fraktionel reserve, er ikke engang noget som følger med den elektroniske tidsalder, men derimod noget som sker så snart nogen låner noget af en “bank”, for at bruge det til at betale en anden, som så betaler tilbage til “banken”. Dvs. selvom der er lånt ud, så er “pengene” stadig hos den samme person.
Om du så låner penge hos en rocker, eller om det er guldmønter der er tale om, så kan udlåneren bruge princippet om fraktionel reserve. (Og gør det sikkert i praksis.)
Vi er blot heldige at man her hos bankerne i vores lande kan lovgive sig til at de skal have 8% i reserve. I et stenalder samfund har du ikke samme mulighed for at sikre.
Man kunne naturligvis sikre sig i hoved og røv ved at lovgive denne sats til 100%, men så ville man jo fanme bede bankerne om at gå med livrem og seler. Hvad er sansynligheden lige for at SAMTLIGE af deres kunder, bortset fra EN, går på røven, og kun HAN står tilbage og vil hæve sine penge?
Nej, vel?
Så hellere en lavere sats. Det giver samtidig lavere renter til alle kunder, da “de samme penge” kan tjene sig ind flere steder på en gang.
Hvis der var et krav om 100% dækning ville de renter du kunne låne til i banken være over 10 gange højere.Igen er det en afvejning af om man vil have et 100% sikkert samfund som tilbage i stenalderen, eller om man vil have et samfund som hurtigt kan udvikle sig.
Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.
06/10/2012 kl. 11:18 #19#17
Island har nøjagtig det samme system som resten af verden. Så sammenligningen er fuldstændig legitim.
06/10/2012 kl. 11:32 #20#18 skrev
”
“Banker” har altid været der lige siden folk begyndte at handle, og vil altid være der.
”
Der tager du fejl. Banker har været en instans siden folk begyndte at sætte penge i bokse. I begyndelsen (hvilket er tusinder af år senere end handel begyndte) foregik det hos guldsmede og andre rigmænd.
Man satte derfor sit guld i vedkommendes boks mod et lille gebyr når man så hentede det igen. Man gav indsætteren et lille stykke papir med boksejerens personlige segl. Hvilket effektivt betød skabelsen af verdens første penge seddel.
Folk fandt hurtigt ud af at i stedet for at gå hen og hente sit guld for at købe sin vare, så kunne man jo bare aflevere sit værdibevis til den købmand man nu handlede med.
Det resulterede så i at disse guldsmede/rigmænd med bankbokse hurtigt fandt ud af et lille trick.
De kunne da bare skabe flere værdipapirer end der rent faktisk fandtes værdier. Fordi der var da ingen i byen der vidste hvor meget der rent faktisk lå i boksen ud over boks ejeren selv.
Det resulterede så bare i at folks købekraft stille og roligt forsvandt (inflation).
Konsekvensen af det var som regel en guldsmed/rigmand + mand med sort kutte og stor økse = hovedløs guldsmed/rigmand.Fraktionel reserve system har eksisteret i over 1000 år på forskellige tidspunkter. Og det har indtil for 100 år siden altid lidt en hurtig død. Eftersom det alle dage blev betragtet som åger.
At gi et privat organ ret til at låne penge ud som de ikke har, men som folk så skal betale med rede arbejdskraft samt renter er i mine og historiens øjne dybt moralsk forkasteligt.
06/10/2012 kl. 13:34 #21#18 Jeg tror ikke du kan nå ham. Han tror at bankerne trykker penge ved at udlåne indlån ud til andre..
Hvad bliver det næste?
06/10/2012 kl. 14:19 #22#20 Du tager fejl. Det er ikke bankerne der trykker penge men derimod de enkelte landes regeringer.
At udstede flere værdibeviser end man kunne honorere har altid været og vil altid være svindel, med mindre det er en regering der gør det.
Når en bank udlåner 1 million kroner så SKAL de også have 1 million kroner i indlån andetsteds fra. De kan IKKE bare trykke pengene selv. At der er tale om fractional reserve banking (FRB) betyder at banken skal have en egenkapital på 100.000,- som de har stående i reserve for at de har lov til at modtage 1 million i indlån fra Hr. Jensen og videreudlåne 1 million til Hr. Hansen.
Måden dette øger pengemængden er ved at Hr. Hansen går ud og bruger den million han har lånt til at købe varer og tjenesteydelser. De mennesker han køber af sætte måske nogen af pengene i banken og herefter har banken igen penge at låne ud (forudsat deres egenkapital/reserve er stor nok til at de må låne mere ud). Men det er sådan set ikke banken der skaber de “nye” penge. Banken har ingen mulighed for at vide at der er tale om “de samme penge” som allerede er udlånt en gang for penge er nemlig det man på engelsk kalder “fungible” og kan ikke identificeres som unikke enheder eller holdes adskilt som sådan.
FRB er noget der opstår som en naturlig konsekvens af at det kan lade sig gøre at låne penge. Du kan IKKE designe et system der tillader folk at udlåne deres opsparing og forrente den uden at det fører til FRB.
Danish Legacy - Dansk SWTOR/Guild Wars 2 community - Endgame og socialt samvær.. http://www.danishlegacy.dk
06/10/2012 kl. 17:52 #23Noget jeg undrer mig over ved bank krak som nogen af jer måske kan svare på er:
Hvis jeg feks. har 500.000kr stående i en bank og den krakker, så mister jeg mine penge.
Men hvis jeg har lånt 500.000kr i en bank der krakker, så skylder jeg stadig banken penge.
Hvordan kan det give mening?
06/10/2012 kl. 18:12 #24
Anonym 2.042 indlægOfflineNår en bank kraker gøres det vel op lige som et hvert andet konkursbo. Hvis du har penge til gode, kan du prøve at få dem igen. Hvis du skylder penge vil advokaterne gerne have dig til at betale regningerne.
06/10/2012 kl. 18:13 #25#23 Det er fordi en bank der krakker ikke bare lukker fra dag til dag. Der kommer en kurator som har til opgave at minimere tabet for alle involverede parter. Så man forsøger at inddrive alle tilgodehavender ved f.eks. at sælge dele af banken til andre banker. Hvis du har en god økonomi kan det være man kan overtale en anden bank til at overtage lånet på de 500.000,-
Når alle værdier er opgjort udbetaler man så penge til dem der har penge til gode i banken. F.eks. ham der har sat 500.000,- ind i banken. I teorien kunne det godt ske at banken kun har 50% af de penge der skal udbetales men lige netop på det område har staten garanteret for de første 750.000,- enhver person eller virksomhed har sat ind i banken. Så staten dækker differencen og du mister altså netop ikke dine 500.000,-
Men hvis dit lån på 500.000,- skulle annulleres uden videre så ville staten skulle betale endnu mere for at dække garantien. Det ville også være at belønne folk der tilfældigt har været så heldige at de har lånt penge i en bank der krakker. Man kunne endda gamble på det ved at låne penge i alle de banker man tror måske kunne gå konkurs, hvilket ville være en såkaldt “moral hazzard”.
Som indskyder kan man kun miste penge på et bankkrak hvis man har mere end 750.000,- stående eller hvis man har indskudt “ansvarlig kapital” hvilket er noget helt andet end almindelig opsparing.
Danish Legacy - Dansk SWTOR/Guild Wars 2 community - Endgame og socialt samvær.. http://www.danishlegacy.dk
06/10/2012 kl. 23:00 #26#21 og #22 0gså noget af din
Nej. De skaber nye penge på en computer ud af blå luft.
In monetary economics, a money multiplier is one of various closely related ratios of commercial bank money to central bank money under a fractional-reserve banking system. Most often, it measures the maximum amount of commercial bank money that can be created by a given unit of central bank money.
That is, in a fractional-reserve banking system, the total amount of loans that commercial banks are allowed to extend (the commercial bank money that they can legally create) is a multiple of reserves; this multiple is the reciprocal of the reserve ratio, and it is an economic multiplier.
06/10/2012 kl. 23:11 #27#22
Hugger lige min egen trekst fra guld tråden hehe.
Richard Werner: Debt Free & Interest Free Money
7 minutters video hvor Richard Werner (professor i bæredygtig monetær udvikling) forklarer hvordan verdens økonomien kan reddes ved hjælp af gældfri og rentefrie penge. Det kræver bare vi smider bankerne på porten.
Der har eksisteret lignende systemer historisk. Vi kan sagtens gøre det igen.https://www.youtube.com/watch?v=zIkk7AfYymg
”
Examples of government issued debt-free money
Some governments have experimented in the past with debt-free government-created money independent of a bank. The American Colonies used the “Colonial Scrip” system prior to the Revolution, much to the praise of Benjamin Franklin. He believed it was the efforts of English bankers to revoke this government-issued money that caused the Revolution. Abraham Lincoln used interest-free money created by the government to help the Union win the American Civil War. He called these ‘Greenbacks’ “the greatest blessing the people of this republic ever had.”
The islands of Guernsey and Jersey in the Channel Islands create[citation needed] their own money, the Guernsey pound and Jersey pound, to supplement the British Pound and the Scottish pound.
http://en.wikipedia.org/wiki/Monetary_reform
“
06/10/2012 kl. 23:15 #28#23
Socialisme for de store. Kapitalisme for de små.
Socialism for the rich and capitalism for the poor is a classical political-economic argument, stating that in the advanced capitalist societies state policies assure that more resources flow to the rich than to the poor, for example in form of transfer payments. The term corporate welfare is widely used to describe the bestowal of favorable treatment to particular corporations by the government.
One of the most commonly raised forms of criticism are statements that the capitalist political economy (som i en ikke fri markedsøkonomi men en favorabel. Red.) toward large corporations allows them to “privatize profits and socialize losses.” The argument has been raised and cited on many occasions.
http://en.wikipedia.org/wiki/Socialism_for_the_rich_and_capitalism_for_the_poor07/10/2012 kl. 11:19 #29Island er en miniøkonomi, og de er ikke bundet op i noget økonomisk samarbejde (som f.eks. grækenland) så hvis de bare kan overbevise deres egenbefolkning kan de jo lave alle de økonomiske krumspring som de har lyst til. Jeg synes ikke man kan sammenligne deres situation med hverken DKs eller grækenland.
07/10/2012 kl. 13:29 #30Så like OP har du en mening eller viden som ikke kommer fra wiki eller tuben? Læst en af de mange lærebog om emnet. Det her er kompliceret stof som folk studere på uni og mange af dem fatter det ikke engang helt når de er færdige.
så ren nysgerrighed hvad er din kvalifikationer indenfor makroøkonomiske forhold?
Dernæst så læs op på Island. En lidt hurtig google viser at 17.000 familier er teknisk insolvente og ikke kan overskue deres gæld, så det kan hurtigt blive til konkurs
Den islandske stat bokser med kæmpe gældSikker en fest de har.
Tingene er ret komplekse. #29 kommer også med en super point. Sammenligning af Island og Grækenland er lidt som at sammenligne bananer med vandmeloner.
Im not trolling, im BOXXY
07/10/2012 kl. 13:50 #31#4, #19, #20, Bare stop.
Hell, it's about time
- ForfatterKommentarer
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























