Fantastiske NASA
- Dette indlæg indeholder 28 kommentarer, har 24 deltagere og blev senest opdateret af
Tarzan for 8 år, 5 måneder siden.
- Emne
Som de fleste herinde nok allerede ved, tøffer der for tiden en robot rundt på Mars.
Navnet er Curiosity og udover at have et fantastisk navn, har maskinen også sin egen Twitter-konto, og efter at jeg i dag har gloet i flere minutter på en .gif af maskines første antag til den første køretur, kom jeg til at tænke på, at det ikke er første gang, mit liv er gået fuldstændig i stå, fordi jeg så på et billede fra fuckin’ Mars.
Det er for mig fuldstændig hjernegrødsfremkaldende, at jeg kan sidde foran min computer og se på billeder deroppefra. Jeg har set et væld af billeder fra månen og fra diverse forskellige sonder, der har været forbi andre planeter. Men det her tager altså prisen for at være det mest gåsehudsfremkaldende, jeg endnu har været vidne til.Jeg ved, at Kolben oprettede en tråd, dengang vi gik og ventede på, at maskinen skulle lande, men jeg tænkte, at det kunne være helt okay med en særskilt tråd, hvor folk kan poste deres yndlingsbilleder fra den “lille”, nysgerrige robot.
Mine favoritter er indtil videre giffen og solopgangsbillederne. Hvad er jeres?
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























