lørdag, januar 23, 2021

Et spørgsmål om god eller ond tro

Daily Rush Debat Off-topic Et spørgsmål om god eller ond tro

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    SturmW-Ghost
    Bruger
    12.498 indlæg
    Offline

    Jeg læste lige denne nyhed vedr. forbrugeres utilfredshed efter computerkøb i Føtex: http://www.bt.dk/digital/foetex-i-krig-med-kunder-naegter-at-saelge-billige-computere-efter-aabenlys-fejl

    Sagen kort: Føtex kommer ved en fejl til at prissætte en computer på tilbud til 2.199 kr., i stedet for 7.199 kr. på deres hjemmeside – Altså en fejl på små 5.000 kr.

    Flere forbrugere bestilte straks computeren online, og forlanger nu computerne til den fejlangivet pris.
    En seniorjurist fra Forbrugerrådet mener, at Føtex er forpligtiget til at gennemføre salget af computerne til den fejlangivet pris, fordi den alm. forbruger ikke har forstand på computeres specifikationer, og derfor har handlet i god tro, hvorfor de kan fastholde købet.

    Herinde har man nogenlunde forstand på computere, men det kan måske være noget svært at vurdere uden specs – God eller ond tro?
    Og er der måske nogen rushere der er omfattet af denne historie?

    Nu er det umiddelbart svært at sige uden at have set specifikationerne, men jeg mener ikke at det er helt udelukket, at Føtex skulle kunne bevise, at hvis et tilbud er for godt til at være sandt, så er der nok sket en fejl – altså at de kan bevise ond tro hos forbrugerne. Alle i dag ejer jo stort set en computer, eller flere. Den ligger dog lige på grænsen af den praksis jeg har kendskab til, hvor fejlene godt nok er noget større rent prismæssigt.

    "In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".

Viser 11 kommentarer - 46 til 56 (af 56 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #46

    SturmW-Ghost
    Bruger
    12.498 indlæg
    Offline

    #43
    Jeg går ud fra at du henviser til dette i handelsbetingelserne: “Den mail, der automatisk udsendes efter ordren er modtaget, er således alene en kopi af indkøbskurven, og ikke en accept på, at handlen gennemføres.”

    Som hovedreglen er købeloven deklaratorisk, og vil derfor kunne fraviges med et forbehold af sådan en karakter.
    Fra praksis kan der henvises til en strid om hvorvidt den erhvervsdrivende var bundet af en forbrugers bestilling af en harddisk, som dog havde fået angivet en forkert pris på hjemmesiden: http://www.forbrug.dk/Afgoerelsesdatabase/Forbrugeromraadet/computere-mv/ikkebindendetilbud?tc=9D4BE9430D6C413D8C0DE211F2075B47

    Jeg har dog lagt vægt på fortolkningen fra forbrugerrådets seniorjurist af sagen, hvor der fremgår at der er sket et bindende køb: “Forbrugerrådet mener nemlig, at Føtex har indgået en bindende aftale med forbrugeren, så snart varen er købt.”.

    Nu er det svært at sige, om handelsbetingelserne med dette punkt er blevet tilføjet efter denne sag, eller om det har stået der før forbrugerne bestilte computerne, men jo hvis det har stået der før, så kunne Føtex måske godt vinde. Sagen er som sagt i #0 på grænsen.

    Det kommer dog an på en konkret fortolkning af forbeholdet, og den email der efterfølgende er sendt til forbrugerne. Som jeg læser det der, så burde sådan et forbehold stå for sig selv, i stedet for at være sat ind i et afsnit, som først angiver, at der kan være særlige regler for privatkunder. Adskillige nævn og domstole er meget glade for at tilsidesætte generelle forbehold, som endda også er skjult på en snedig måde, som det er tilfældet her.

    I overstående sag fra praksis var det virkeligt penslet ud for forbrugeren, da denne her skulle sætte et kryds i en rubrik, hvor vilkåret stod selvstændigt for forbrugeren, og ikke i en lang liste af handelsbetingelser, som hos Føtex. Derudover foretog man en lempelig bedømmelse af sagen også, fordi den erhvervsdrivende kun drev butik fra internettet – det gør Føtex ikke.
    Endelig gør nævnet i den afgørelse opmærksom på, at det er ønskeligt, at forbrugeren allerede når han går ind på hjemmesiden, får at vide, at ordre der afgives ikke er endelige – det får du ikke at vide på Føtex hjemmeside – Så spørgsmålet er om man nu indskrærper det for erhvervsdrivende med denne sag.

    *Edit*
    Jeg er egentlig tilbøjelig til at sige, at personligt ville jeg nok tilsidesætte det konkrete forbehold.
    Det er ikke tilstrækkeligt tydeliggjort for forbrugeren, og forbeholdets eksistens virker på mig nærmere som værende en carte blanche mulighed for den erhvervsdrivende til at træde ud af enhver handel efter forgodtbefindende – Det grænser til en lidt for kvik omgåelse af de gældende regler.

    "In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".

    #47

    RageATM
    Bruger
    335 indlæg
    Offline

    #45

    Det skal stå klart og tydeligt når man køber, som udgangspunkt kan man ikke bare skrive alle mulig undtagelser ind i sine handelsbetingelser – samtidig med at man lader forbrugeren tro at hun har faktisk har købt noget – ikke bare bestilt det.

    Edit: Se #46

    Impossible is nothing

    #48

    PBT
    Admin
    3.900 indlæg
    Offline

    #46 Jaja, det er altsammen meget fint, men kender Forbrugerrådet overhovedet loven om knaldtilbud?

    Startede Daily Rush og Quake3.dk sammen med Webster i et andet årtusind

    #49

    HorrorByte
    Bruger
    4.802 indlæg
    Offline

    47@

    Jo det kan man og jo det gør
    Man

    Hvis man ikke måtte bruge det tror du så ikke der var noget i loven om det?

    Du har jo også selv et ansvar som køber og forventes at bruge din fornuft

    First we poisoned him, then we broke his neck. Then we took his clothes, and we're very sorry.

    #50

    SturmW-Ghost
    Bruger
    12.498 indlæg
    Offline

    #48
    Haha, nej det tror jeg ikke, men det er ellers en ret lækker overskrift på en lov

    Som stk. 2, i § 1 i loven håber jeg dog, at der for klarhedens skyld, er gjort opmærksom på, at loven ikke finder anvendelse for tjenesteydelser, der er købt af prostituerede, eller personer der har virke som sådan, eller personer der er tilknyttet sådan en forretning på nogen måde.

    #49
    Hvis man fulgte din tankegang om, at hvad der ikke står noget om det i loven, så må man gerne, så ville kriminelle godt nok have kronet dage. Naturligvis er der rum for fortolkning, hvilket der også vil være i denne sag.

    Der er utallige retssager hvor forbehold er blevet tilsidesat, og det er endda selvom at forbehold er beskrevet i loven. Det der er til bedømmelse er udformningen af forbeholdene, og hvor langt de går, og det fortolker man så på.

    "In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".

    #51

    RageATM
    Bruger
    335 indlæg
    Offline

    #49

    Det er muligt at mange gør det, der betyder ikke at den holder jf. gældende lovgivning. Forbehold det væsentligt adskiller sig fra hvad en forbruger kan forvente, skal man tydeligt gøre opmærksom på i salgs situationen.

    Ellers kunne man jo bare skive hvad som helst… Det ville jo være helt kaos.

    Impossible is nothing

    #52

    HorrorByte
    Bruger
    4.802 indlæg
    Offline

    51@

    Dine indlæg ligner noget jeg har set mange gange før, sidst var det en krappe der krappede sig sidelens i et forsøg på at komme væk….
    Din mening om handelses betingelser eller hvorodan Føtex eller forbruger rådet fortolker det ændrer ikke på fakta

    1:Der er ikke sket et køb, men en bestilling
    2:Der gøres tydeligt opmærktsomt på at det er en foreløbig handlen

    Du kan så pippe alt det du løster her i tråden, men hvis du vil have en endelig afgørelse
    så tag den med enten Føtex eller forbrugerrådet

    First we poisoned him, then we broke his neck. Then we took his clothes, and we're very sorry.

    #53

    Silan
    Bruger
    1.866 indlæg
    Offline

    #52

    Er du advokat? Altså jeg tvivler på det jf du knap kan dansk og diskuterer med SturmW-Ghost, men man kan jo aldrig vide.

    #54

    HorrorByte
    Bruger
    4.802 indlæg
    Offline

    Ved ikke om jeg skal se dit indlæg som ynkeligt eller desperat men piv lidt mere

    First we poisoned him, then we broke his neck. Then we took his clothes, and we're very sorry.

    #55

    SturmW-Ghost
    Bruger
    12.498 indlæg
    Offline

    Ikke én eneste kunde har fået en computer af Føtex indtil videre: http://www.bt.dk/danmark/efter-langstrakt-krig-med-kunder-foetex-annullerer-nu-alle-computer-koeb

    Gad vide om der kommer flere opfølgninger i løbet af dagen. Jeg foreslog BT, at undersøge sagen yderligere, med henblik på at udrede, om der overhovedet er sket en bestilling, for så diskutere man jo egentlig det forkerte stadigvæk. De er aldrig vendt tilbage, og det er jo efterhånden noget tid siden den her debat var oppe sidst – Det sælger nok ikke aviser at gå så grundigt til værks

    "In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".

    #56

    MiNo
    Bruger
    2.846 indlæg
    Offline

    Citat: “Jeg er så fortvivlet. Jeg ved ikke, hvad jeg mere skal gøre”

    Hvordan kan man dog komme i en tilstand af fortvivlelse, fordi man får besked om at der var tale om en fejl?

    Lad os sige, at jeg kun har 2500 til nye vinterdæk. Så ser jeg tilbud på nogle virkeligt lækre dæk som normalt koster 7200 så dem bestiller jeg. Nå, det var en fejl så de kan ikke leveres. Nu står jeg så stadig med 2500 til nye vinterdæk, og må købe nogle discount dæk som hele tiden var planen.

    Ligesom hun må købe det man nu kan få til de penge hun har.

    Man skulle jo tro, at Føtex havde taget hendes 2500 kr og beholdt dem!

    Hvordan det nogen sinde kan være ‘fortvivlende’ kommer jeg aldrig til at forstå. Ærgerligt man ikke fik luksusvaren til næsten ingen penge, ja. Men sgu da ikke fortvivlende.

    i7-6700K@4.5 Ghz|Noctua NH-D14|Asus Z170|GTX1080ti|32GB DDR4|Pro 950 512GB NVMe|2x 850 Evo 1TB SSD|CORSAIR AX 850W|R5|Asus PG279Q

Viser 11 kommentarer - 46 til 56 (af 56 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.