Erstating ved huskøb
- Dette indlæg indeholder 6 kommentarer, har 7 deltagere og blev senest opdateret af
Anonym for 6 år, 5 måneder siden.
-
Emne
-
Hej.
Vi debaterer jo tit mange ting herinde og der er altid gode råd at få.
Nu søger jeg et godt råd, eventuelt fra en med lignende erfaring.Ganske kort købte og overtog vi vores hus tilbage medio februar. Vi flyttede ind 3 uger senere og konstaterede ret hurtigt, vi havde nogle dyr af en eller anden art på loftet.
Vi har næsten hver nat haft ‘problemer’ med larm og skraben og raslen fra loftet af. Til at starte med var det en mår, der siden forsvandt – men idag konstaterer jeg så at der er flagermus på loftet. De er fredede og de er ikke sådan lige til at fjerne har jeg kunne læse mig frem til.
I forbindelse med at vi køber huset og hører de ting på loftet, kontakter vi sælger for at høre, hvad de har at sige om de har oplevet lignende. Vi får et “nej, det har vi aldrig haft problemer med”.
Det vil sige, de benægter at have hørt disse ting. Jeg husker til gengæld da vi flyttede ind, at jeg fandt gamle musefælder på loftet bl.a. så de har ihvertfald været aktive i at fordrive dyrene.
Mit spørgsmål går ganske kort på: Vi overvejer nu at søge erstatning, da vi mener at vi burde have været oplyst om forholdet med flagermus da vi flyttede ind og det burde have givet anledning til yderligere nedslag i salgsprisen.
I følge denne tekst fra naturstyrelsen:
“Det er derfor vigtigt, at man ved hussalg altid oplyser, at der er flagermus i huset – også selvom man ikke selv har følt, at de voldte problemer. Der er store forskelle i folks holdninger og tolerance overfor flagermus. Da flagermusene som regel kan bringes til at flytte – hvis det absolut kræves – burde der ikke være problemer, blot man tydeligt oplyser om deres tilstedeværelse. ”
Der er flere ting i dette.
Da vi var ude og besigtige huset, har vi aldrig set loftet, da der ikke har været en fast stige til rådighed, så vi har ikke selv kunne besigtige disse ting. Vi har kun set det fra åbningen af og det er i den modsatte ende af huset, flagermusene larmer om natten.
Hvad mener I? Har vi eventuelt en sag her?
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























