Er Sherlock Holmes uansvarlig?
- Dette indlæg indeholder 22 kommentarer, har 19 deltagere og blev senest opdateret af
Cuco for 9 år, 2 måneder siden.
- Emne
Nu kommer næste Sherlock Holmes-film snart i biffen, hvilket fik mig til at se den første igen.
Efter endt film begyndte jeg at fundere over, om ikke Holmes er totalt uansvarlig eller ligefrem arrogant, udelukkende for dramatisk effekt? Det handler ikke så meget som nævekampe eller når han og et par skurke lægger et helt skibsværft øde.
Men til slut i filmen, da Blackwood – spoiler – hænger og klynger sig til broen – spoiler – begynder Holmes lige på en ti minutters forklaring af alle Blackwoods tricks, fulgt op af klip til langt tidligere i filmen, hvor Holmes finder alle sporene, som f.eks. når han smager på stykkerne af den ødelagte sten foran Blackwoods grav, eller de mange ting de finder i det lille laboratorie hos Reardon (dværgen uden fortænder).Det må nødvendigvis betyde, at Holmes kendte hemmeligheden bag alle Blackwoods tricks før den endelige konfrontation på broen, dvs. at Holmes havde fin mulighed for at kontakte politiet eller pressen.
Ps: Til de, der måske ikke husker det, så afslører han vitterligt samtlige tricks – hvordan Blackwood undgik hængning, blev lammet uden puls, slap ud af sin grav, fik en mand til at stå i flammer med en falsk patron, alt. Og hele Blackwoods plan og den kritiske ingrediens for hans succes, omhandler den frygt, han sætter i folk, fordi de køber hans tricks og tror, at han har magiske kræfter. Planen er næsten ved at lykkes, hvilket vil udslette det meste af parlamentet og etablere en helt ny regering (der også vil bølletæve USA).Hvorfor går Holmes ikke til politiet eller pressen og fortæller om alle Blackwoods hemmeligheder i detaljen? Vi ser gang på gang, at alle folk er hunderæde. Som jeg ser det, ville Blackwood miste alle følgesvende, alt sin indflydelse og alt sin magt, hvis hans tricks blev afsløret. Det må Holmes da også vide, da han aldrig er bange for ham, fordi han hele tiden mistænker tricks for at være i brug frem for rigtig magi. Hvorfor holder han alle disse oplysninger til sig selv? Det er i øvrigt også noget, han gør undervejs, f.eks. da han finder Reardons ur. Hvorfor ikke vise det til politiet og lige tage et par betjente med derhen til laboratoriet? Så havde han i øvrigt også undgået at ødelægge hele skibsværftet, da de tre skurke kunne være blevet anholdt på stedet.
Og hvorfor fortæller han ikke politiet, at Blackwood vil slå til i Parlamentet? Vi ser Holmes lave skjulte aftaler med Lestrade (politiinpektøren), hvilket betyder, at Lord Coward ikke har komplet kontrol over politiet. Det må da være muligt at få noget politi-backup med, så hele rigets fremtid ikke ligger i hænderne på en excentrisk og arrogant detektiv, en karatelæge og en selvvisk og komplet upålidelig tøs?Er hans arrogance, og higen efter at få æren på dramatisk korrekte tidspunkt, virkelig så ekstrem, at han sætter ejendomme for millioner, normale menneskers tryghed og hele Englands fremtid på spil for det?
"You don't want to see me when I'm angry - because I back up my rage with facts and documented sources." - The Credible Hulk.
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























