Er du gift/skilt?
Daily Rush › Debat › Off-topic › Er du gift/skilt?
- Dette indlæg indeholder 56 kommentarer, har 36 deltagere og blev senest opdateret af
BraXiz for 7 år, 11 måneder siden.
- ForfatterEmne
- 20/02/2013 kl. 23:56#0
Anonym 11.724 indlægOfflineAloha DR!
Som altid forsøger jeg at søge lidt inspiration eller bare få afløb fra mit privatliv herinde….
Jeg blev for nylig far til en dejlig lille dreng som i mellemtiden er blevet 6 måneder men til tider føler jeg at min kone er ved at kvæle mig…
Min gaming karriere er skrinlagt (eller der er jo heller ikke nogen gode spil ude atm) men hvad værre er føler jeg at hun prøver at ændre mig til en helt anden person end jeg var tidligere….
Jeg ved godt at den “unge” Dasz ikke var jordens bedste dreng og måske festede lidt for meget og lidt for vildt men betyder det at jeg nu efter at være blevet far skal blive en saint thomas og aldrig drikke/skeje lidt ud?
Endnu værre er det at min kone som også er fodbold glad og har accepteret at BIF er bandlyst og det er ikke noget jeg kan leve med…Hun er dog begyndt at sige at mit kærlighedsforhold til FCK som jeg er ‘født’ og vokset op med begynder at gå hende på… Hun elsker når det er off-season og hader når jeg nævner at selvfølgelig skal jeg på Europa AWAYS når FCK rammer den store liga
Jeg har trods alt haft min gang i parken i 10 år og tidligere er selv med familære bånd med B1909
Jeg er sikker på at jeg elsker hende og vores sexliv er fantastisk (må man nævne den slags på DR?) men jeg har rigtig svært ved omstille mig til at fx. ikke DR checkes midt om natten eller hvis jeg ikke kan sove så spilles der lidt fifa…
Jeg har svært ved at acceptere at hendes hobby er kunst men det betyder vel for helvede ikke at jeg skal kunne se alle de “avant garde” film der findes eller elske picasso til hudløshed….
Hvordan sikrer I DR brugere at I kan have lidt “privatliv” og samtidig være en familie med konen/børnene…
Jeg er desværre ret god til at blive ekstrem og får jeg ikke min vilje kan jeg minde om “the angry kid” fra det tyske CS miljø…
Har I været ude for noget lignende eller æder i tit jeres stolthed for ‘the greater good’ eller hvordan er det præcist man agerer som en gift mand/far og ikke blot en single gamer idiot?
Og ja dette indlæg er skrevet efter en flaske barolo
**** er en odpatering i #39 ****
- ForfatterEmne
- ForfatterKommentarer
- 21/02/2013 kl. 00:05 #1
Håber ikke dine kone læser med her, for så tror jeg det løser sig helt af sig selv ;o)
Den er sgu svær at svarer på, da alle forhold jo er meget forskellige…
Tror det er noget du bliver nød til at tage en snak med konen om, og forklare hende at det er vigtigt for sig bare at bevare en smule af den måde du er og har været de sidste 10 år
Alt i liver er jo et kompromis, og måske du nok også bliver nød til at give dig på nogle punkter, men det gør hun jo nok også….. håber i finder en mellemvej i begge kan leve med.
What LOL champ do you hate the most? - and why is it Teemo?
21/02/2013 kl. 00:05 #2Er ingen af delene, men det er en ret normal ting som du ‘udsættes’ for
Det handler om ansvarlighed og hun er sikkert bekymret på jeres drengs vejne og ønsker lidt stabilitet i den sammenhæng.
I har jo en anden fremtid for jer nu i er sammen, gift og har barn (altså anderledes end den total fri ungkarlestil du kørte tidligere).
Anywho, bare et bud. Det handler om at give slip på det gamle, sætte nye prioriteringer og så give den fuld skrue med drengene lidt sjældnere.
Så ja, det er nok ‘for the greater good’.
Jeg har atomer i bukserne. Og så kan man desuden aldrig få CPU'er nok. Det er ganske enkelt naturvidenskabeligt umuligt.
21/02/2013 kl. 00:08 #3Hmm angry german kid.. Pas nu på ikke at lave en blade runner på hende
Anyways! Jeg er ikke gift med den bedre halvdel, vi har heller ikke børn.
Men tilgengæld er det helt fast at vi skal have lov at have vores eget liv, hvorfor at hun heller ikke er flyttet ind.
Ægteskab er der lange udsigter til, for skal have fundet ud af hvordan man får sneget ordet ægtepagt ind i “Vil du gifte dig med mig”
Sådan en kommer man ikke udenom hvis man vil giftes med en kommende advokat.Og børn.. Pyh.. Det kan jeg slet ikke udtale mig om. Tror bare det at sætte liv i verden vil ændre en totalt – Kan jeg selvfølgelig kun få at vide fra jer der har gjort det, men blot mit indtryk at ens prioriteter bliver ændret fundamentalt. Gaming vil sikkert ikke være så vigtigt mere tænker jeg.
Men ser man bort fra alt det, så ville jeg bryde mig meget lidt om at være sammen med en person som ønskede at ændre den jeg er. Nuvel man bør begge give sig, af hensyn til det liv man sammen har sat i verden efter min mening.
Men er det virkelig slemt, så tror jeg ikke det liv får nogen særlig god opvækst af at være sammen med forældre der ikke kan holde hinanden ud.Har du sagt til hende hvordan du har det?? Jeg mener, at du ligefrem føler dig kvalt af at være sammen med hende lyder ikke super fantastisk. Så det var nok med dialog jeg ville starte.
Det er så pisse nemt at træde andre over fødderne hvis du ikke ved hvordan de har det."In Hoc Signo Vinces" - "What was, What is, Will be once again" - Praise be to your glory, and from your decline a lesson should be learned. ZeroCool: "Jeg skal ikke gøre mig til dommer på andres færden".
21/02/2013 kl. 00:10 #4Nope er ikke gift og vil heller aldrig blive det.
Har fra start af sagt til kæresten at jeg sidder meget ved computeren og det er sådan jeg er. Skipper ikke det jeg brænder for pga. en anden. Så det er hun helt inforstået med.
Man skal ikke nøjes med.. For går man og nøjes med så bliver de små ting til store ting og så vil det gå galt på et eller andet tidspunkt. Og det er hendes ord
Im nobody, and as we all know.. nobody is perfect.
21/02/2013 kl. 00:14 #5Hverken gift eller skilt.
Snak dog med din kone. Hvis du elsker hende, så snakker du med hende. Stille og roligt. Det hele handler vel om kompromiser, både for dig OG for hende, OGSÅ selvom I har en unge sammen.
Bye with a warmly hugs
21/02/2013 kl. 00:18 #6
Anonym 11.724 indlægOffline#5
helt enig i at dialog er vejen frem men inden at jeg lægger min slagplan ville jeg lige se om jeg kunne finde et “blueprint” på hvordan man gebærder sig da jeg er i ukendt farvand
derfor jeg tænkte hvis jeg kunne høre hvordan DR folket gør/har gjort og så derfra lagde min plan ville det kunne arbejdes til min fordel
21/02/2013 kl. 00:29 #7Ja, jeg er gift. Og jeg kan godt følge dig. Det er vigtigt at huske at forblive sig selv, og det er svært at vurdere, hvor man skal gå på kompromis (for dét skal man), og hvor man skal kæmpe.
Men prøv at kigge på det fra hendes side. Giver du hende dét, hun har brug for? For det gør det nemmere for hende at give slip på forsøge at styre din tid, så du kan bruge den, som du har lyst til.
Kvinder vil jo rigtig gerne vide, hvor vi er henne, og de vil også rigtig gerne have lov til at bestemme lidt. Altså, de vil gerne have, at VI træffer de valg, som de selv vil have valgt for os, for de vil ikke føle sig som den nederen kæreste/kone, der bestemmer alting, men de kan godt blive utilfredse, hvis ikke vi vælger at bruge vores tid på dét, som de vil have os til…go figure…
Men altså, det er mit indtryk, at de har nemmere ved at give slip på alt det der, hvis man ellers sørger for at leve op til de forventninger, de har, og det kræver, at man lytter til dem og afstemmer forventningerne. For deres forventninger har det også med at vokse til noget helt urealistisk, hvis ikke man lige får afstemt det ind i mellem.
En klassisk situation er, at hun ikke forstår, hvorfor manden ikke samler sine dankortkvitteringer/sokker/whatever op og lægger tingene på plads, mens han ikke forstår, hvorfor det er så vigtigt, når han har behov for at slappe af pga. et hårdt arbejdsliv, da han indbringer den primære indkomst. Hun tager det personligt, at han ikke har overskud til småoprydning hele tiden, for så respekterer han ikke den indsats, hun gør for at holde hjemmet pænt, og han tager det personligt, at hun ikke anerkender, at han er smadret, fordi han har et arbejde, der er mere krævende, end hun er klar over.
Prøv at tale med hende og spørg hende, hvad der gør, at hun pludselig har det værre med dine away-ture og alt det der…er der noget, der har ændret sig? Hjælper du ikke nok i hverdagen? For hun gik ind i det her forhold vel vidende, hvem du var, og selvom man selvefølgelig går på kompromis med enkelte ting, så ændrer man jo ikke hele sin personlighed.
Det er faktisk mit indtryk, at du forkæler hende ret meget, når du går tur med knægten hver dag, så hun får lidt tid alene derhjemme. Nævn evt. at du også godt kunne bruge en lignende gestus, hvor du får tid til dig selv. Ikke for at udelukke hende, men for at dyrke de ting du gerne vil, som hun ikke er interesseret i.
Det handler om at tale sammen og finde ud af, hvordan i mødes på midten. Nogle gange må den ene give mere end den anden, og andre gange er det omvendt.
Måske handler det her også om, at du føler et større ansvar, end du tidligere har følt, så du projekterer hele den ansvarsfølelse over på, at hun “strammer nettet”, mens det måske i virkeligheden også i høj grad handler om, at din søn har givet dig en større følelse af ansvar overfor familien. Hvis du skal følge den drift, så skal du give slip på noget andet…i hvert fald delvist. Er du afklaret med dét?
Og hey, for en der aldrig drikker mere, så drikker du da en del Barolo i følge dine FB-updates?
Jeg håber, at du kan bruge det her til inspiration i morgen. Man tænker bedre over sådan nogle ting, når man ikke har en flaske rødvin i blodet.
Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.
21/02/2013 kl. 00:33 #8En anden tanke affødt af dine fb-updates er, at du måske arbejder for meget? Anyway, prøv at tale med hende og giv hende lov til at sige, hvad hun har at sige uden at blive sur, før hun er helt færdig. Også selvom det er uretfærdigt.
Man kan altid blive sur bagefter, og hvis din kone er lige så snu som min, så vil det garanteret være en fornøjelse for dig, hvis du kan finde en selvmodsigelse i dét, hun siger, som du kan påpege.
Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted.
21/02/2013 kl. 00:33 #9Hvad holder dig fra at game og se bold?
Hent Mumble Kom på Mumble og spil!
21/02/2013 kl. 00:39 #10Hvad er problemet helt nøjagtigt? Det er 2 voksne mennesker, der kæmper for deres ego.:) Små ting bliver forværret og sætter man ikke en stopper, så kan det ende galt. Oftest er disse dilemmaer de værste, fordi det hele flyder over til sidst, ift. man har ét stort problem, som man finder en akut løsning på.
Hvis du mangler et godt råd, så er det så simpelt som gensidig respekt og forståelse, noget som sker igennem en kærlig samtale. Ellers handler det bare om at være large(ignorer ego trips og det gælder for begge parter), så finder man både ro, tid og man er forhåbentligt stadig gode venner.
Un dos tres Maria!
21/02/2013 kl. 00:42 #11
Anonym 11.724 indlægOffline#9 at jeg ikke kun tænker på mig selv
offtopic: din søster blev så sur og ‘kællingeagtig’ at hun slettede mig fra facebook den anden dag var lidt sjovt med hendes meninger efter folk satte en “rig vs fattig” vs “afrika vs Danmark” debat i gang
didn’t see that one comming!
21/02/2013 kl. 00:56 #12Jeg har været sammen med min kæreste i snart 5 år og vi skal giftes her i maj måned.
Da vi begyndte at være sammen der klargjorde jeg hvordan jeg nu engang levede.
Jeg arbejder meget, er ofte sammen med vennerne, tager til bold (hjemme, ude og udlandet), bruger en del tid på at game og så nogle andre småting.Så hun har fra starten af vist hvad hun er gået ind til.
De forskellige ting jeg laver er så mere i nogle måneder og mindre i andre, så der er aldrig rigtig noget brok.
Hvad min passion til FCK angår, så er der ingen problemer der overhoved og det er så fordi vi har mødt hinanden på S12.
Dog er vi sjældent sammen når vi er til bold.
Jeg er med mine drenge og hun er med sin omgangskreds.Hvis vi er hjemme flere dage sammen, så smutter jeg på kontoret og lukker døren når jeg kan mærke at det er ved at blive for meget.
Vi er ret gode til at mærke på hinanden hvordan den anden har det og er hurtige til at finde en løsning.
Vi har selvfølgelig et par kæreste dage om måneden.
Her hygger vi med hvad vi nu har lyst til.
For det meste en god gang med og så en film eller to21/02/2013 kl. 01:09 #13Fraskilt.
Mødte kvinden i mit liv på en dropzone i 2008. Var kærester med hende i et års tid, smed mig på knæ og blev gift i sommeren 2010.
Jeg oplevede “fuldstændig” det samme som dig. Alle mine prioriteter i livet blev pludselig gjort forkert så snart der var ring på fingeren (sikkert ikke derfor, men det giver mening at skrive) og da hun fik en skade og ikke kunne skydive mere, blev det pludselig til et problem, at den sport fylder alt i mit liv og altid vil gøre det.
Nuvel, jeg kunne jo godt se det fra hendes synspunkt, at det måtte være svært at se mig leve videre på samme måde, mens hun pludselig måtte opgive hvad der også betød allermest for hende.
Jeg burde nok ha’ mødt hende mere i det, men lige hér, er jeg enormt selvisk.
Min livsstil skal ingen tage fra mig. Det er noget jeg selv har valgt. Akkurat ligesom dig og dit fodbold.Det er en af de ting der gør mig glad og som gør, at jeg synes det er sjovt at stå op om morgenen og (dengang knokle røven ud af bukserne fordi hun var på SU) tage sin tørn i voksenlivet, så jeg kunne få lov at lege når jeg havde fri.
Hun nåede at gå på hendes uddannelse i 2 måneder, (hun startede 2 måneder efter vi blev gift) hvorefter jeg finder hende på toilettet med en fyr hun har haft en affære med siden deres introforløb.
Jeg lover jer for, jeg tror aldrig nogensinde jeg hengiver mig til en kvinde igen. Det smadrede mig totalt indvendig og har ikke i mit liv følt så stor smerte i hjertet før. Vi valgte at forsøge at redde forholdet, som lang historie kort, endte med et helt års ulykkelighed, mistillid, had, kærlighed og usandsynlig meget usikkerhed på mig selv.
1 januar 2012 flyttede hun og siden da, har jeg gået all in på mine drømme. Jeg vil mildt sagt skide på kompromiser og forhold og nærmer mig det ikke med en ildtang, indtil jeg er færdig med at udleve hvad JEG vil.
For er der noget jeg har erfaring med efterhånden, med alle de forhold jeg har haft, så er det, at kvinder simpelthen bare ikke kan finde ud af at have en fyr der har ild i røven, sine egne meninger og intet problem med at stå ved dem.
De vil ændre dig og de stopper aldrig.Jeg har valgt nu, at mit liv drejer sig ind på basejump, og den livsstil VED jeg, at jeg aldrig finder en der kan acceptere, da det koster tid, penge, dedikation og en masse utryghed hos hvem man nu ligger sin lid og kærlighed.
Derfor har jeg valgt, at jeg forbliver single resten af mine dage og så bare får min omsorg og kærlighed og hvad jeg nu ellers har brug for, fra forskellige alt efter hvad jeg nu lige selv har behov for.Jeg har brugt hele mit teenageliv, ungdomsliv og nu en del af voksenlivet på at finde ud af hvad jeg egentlig ville med livet. Var det far, mor og børn?
Ja, bestemt. Men de priser det koster nu om dage, har jeg måttet sande, at så rig bliver jeg nok aldrig.
Nu kender jeg en bitte smule til dig, og rammer jeg rigtigt hvis jeg siger, at det lidt har været det samme for dig også?
At du ikke helt har vidst hvad du gerne ville ende op med i fremtiden, og derfor, da du mødte din kæreste, bare gik all in og blev gift og fik børn fordi kærligheden og tosomheden overvældede?
Vi var også gravide, men 7-9-13 så tabte hun barnet. Jeg kunne slet slet ikke forestille mig at skulle have det ansvar, med det liv jeg VIL leve.Jeg tror min pointe er, at du simpelthen må træde i karakter og lade være at være tøffelhelt. Vær hvem du er og hvis ikk hun kan acceptere det Das, så er hun dig ikke værdig. Den er virkelig ikke meget længere. Kompromiser skal der selvfølgelig være plads til, men helt ærlig.. Ikke når det går ind og ændrer på de grundsten, som er dem du står allermest fast på. Ingen mennesker er det værd, om man har barn eller ej.
Du har kun et liv. Sæt dig ned nu, mens du nyder din rødvinsbrandert, og tænk..
Tænk 10 år frem.. Hvis du er utilfreds nu, hvordan i alverden tror du så ikk du vil have det om 10 år?
Hvis ikke hun vil acceptere at du har en livsstil som kræver dedikation, tid og penge, så er udfaldet da kun, at du helt mister dig selv og ender som en bitter bitter mand..Forhold er simpelthen så komplekse og svære, men også helt fantastiske at være i, når man får det til at fungere. Men hvis det kræver at du smider dig selv væk for det, er der ingen af jer der bliver glade, og så synes jeg personligt ikke at det er det værd.
Med min oplevelse af ægteskab nu, har jeg sikkert også en lidt anden tilgang til dét at være bundet til et andet menneske. Jeg tror ikke på det længere.
Jeg kender ikke rigtig nogle der er i et lykkeligt forhold!
Lykken er, at finde sig selv, være sig selv og så gøre hvad man kan for at gøre SIG SELV glad og tilfreds.Hvis jeg en dag finder en pige, som bliver lykkelig af, at jeg er sådan, så fair nok, så smider jeg paraderne, men indtil da, så er jeg alt for vigtig til at føje mig for en piges krav og drømme som alt alt for ofte ender ud i, at du skal lade være at være dig.
Jeg har også lidt rødvin i mig, og blev vist også lidt revet med i teksten, men selvom jeg sikkert også gentager mig selv en masse gange, så tror jeg godt du ved hvad jeg snakker om.
Det er iøvrigt også derfor jeg helt forsvandt fra DR. Dejligt at være tilbage igen.
•••☮, ♥ & B.A.S.E•••
21/02/2013 kl. 01:10 #14“Endnu værre er det at min kone som også er fodbold glad og har accepteret at BIF er bandlyst og det er ikke noget jeg kan leve med”
er lidt usikker på hvordan jeg skal forstå det her. Har du tvunget en brøndbyfan til vende ryggen til sit hold? Hvis det er tilfældet, så skal du bare acceptere alt hvad hun smider efter dig.
At opgive sit fodboldhold er det største du kan bede et andet menneske om.21/02/2013 kl. 01:18 #15Just kidding God tirsdag
- ForfatterKommentarer
- Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.
























