torsdag, juni 4, 2020

Ensomhed

Daily Rush Debat Off-topic Ensomhed

  • Forfatter
    Emne
  • #0

    Badeand
    Bruger
    2 indlæg
    Offline

    Hejsa Allesammen

    Jeg skriver til jer, fordi jeg har brug for jeres hjælp.

    Jeg har normalt en anden bruger, men vil helst gerne være lidt anonym. Jeg håber I forstår det Og bær over med mig, wall of text coming.

    Grunden til det, er at jeg har behov for noget input til et emne, som jeg tror berører mange af os, men som jeg samtidig ikke kan se vi snakker om.

    Jeg er ensom. Meget ensom, især i denne her tid hvor vi ikke kommer ud og ser andre mennesker er jeg utroligt ensom. Jeg troede jeg havde venner jeg kunne kommunikere med hver dag over messenger, sms, what-ever. Men nej. Jeg hører ingenting.

    Sagen er den, at det er mig der skal tage initiativet hver gang, ikke kun her under ”krisen”, men generelt, og det forøger kun min ensomhed mere og mere.

    Derudover har jeg en psykisk lidelse, som jeg går i behandling for. Den er desværre lukket ned i øjeblikket grundet ”krisen”, så jeg får ikke snakket om de problemstillinger jeg går med, og som vokser dag for dag. Samtidig er jeg på sygedagpenge med en praktikplads der er lukket ned pga ”krisen”, så jeg ser slet ikke nogle mennesker i dagligdagen.

    Det her med manglende initiativ kan virkelig give mig fnidder. Er jeg så slem at være i samtale med? Er jeg så slem at være i kontakt med? Lugter jeg af myseost, siden folk ikke vil se mig?

    Jeg har ikke selvmordstanker, endnu, men jeg har tanker om at jeg jo lige så godt kan finde en ø et sted i ydre Mongoliet, nu hvor folk ikke gider have noget med mig at gøre. Jeg ved godt ”krisen” forstærker mine tanker, men det at der er noget at forstærke giver mig bare tankerne, at jeg ikke er noget værd…

    Jeps, automatiske negative tanker. De florerer vildt og voldsomt i øjeblikket, og jeg aner ikke hvordan jeg skal komme forbi dem, videre fra dem, over dem.. ja, et eller andet, så de bliver mindre og knapt så dominerende. Jeg ved ikke engang hvad jeg beder om her. Måske bare en chance for at få lov til at blive hørt. Måske der sidder andre derude, som er alene og ensom i denne her tid, og ikke har nogle at snakke med. Så kan vi sige til hinanden det nok skal gå.

    ”Men, kan du så ikke bare game og være ”social” den vej rundt?”

    Jow, det kunne jeg godt, hvis ikke lige min psykiske lidelse spænder ben for mig igen. Jeg kan ikke holde fokus på den samme ting i længere tid af gangen. Og her snakker vi et par timer, maks, hvis jeg er heldig. Bare det at se en film kan få tankerne i gang på en sådan måde, at jeg skal have noget kørende ved siden af.

    Jeg håber ikke jeg har trådt nogle over tæerne her. Kl er lidt over 4, og jeg har lige sovet et par timer.. Jeps.. søvnapnø samtidig. Livet er godt.

Viser 10 kommentarer - 16 til 25 (af 25 i alt)
  • Forfatter
    Kommentarer
  • #16

    Jacques
    Bruger
    10.180 indlæg
    Offline

    #8 og 15, jeg foreslår det, fordi medicin er det, der har hjulpet mig videre. Jeg har været (og er stadigvæk nogle gange) helt nede. Dernede hvor selvmordstanker bliver en del af hverdagen. Det er ikke sjovt, skulle jeg hilse at sige. Medicinen gør, at jeg bliver mere stabil og har et langt bedre udgangspunkt for terapi, end jeg havde før, hvor terapi ikke rigtigt hjalp. Det er bestemt ikke noget, jeg “bare” foreslår. Jeg udskød at bede om medicin til den bitre ende. Jeg ville sgu ikke medicineres. Jeg skulle bare have bedt om det tidligere…men bedre sent end aldrig. OP lyder som om, han er ude over “bare” at lide af almindelig ensomhed. Derfor synes jeg, at mit forslag er meget relevant. At han så har prøvet det, og ikke fik noget ud af det..tja, det er vel så bare, hvad det er. Det hjalp mig.

    Bye with a warmly hugs

    #17

    Quak
    Bruger
    121 indlæg
    Offline

    #0 Jeg ville nok vende det hele lidt rundt.

    Du fandt ud af at dine venner ikke var rigtige venner. Godt! Spild ikke tid på dem eller lad være med at forvente noget de ikke er. Er de gode at drikke med? Så brug dem når du skal drikke. Gode at spille med? Så spil et spil med dem. Men lad være med at slå dig selv i hovedet fordi de ikke er mere værd.

    Du har modet til at skrive her, du skriver godt og virker som en fyr med omløb i hovedet. Godt, mange kan ikke engang det!

    Du har en psykisk lidelse ? Virker som om du har over gennemsnittet intelligens, din hjerne er god til at finde negative ting. Få den til at bruge krudtet på noget andet, en hobby eller endnu bedre noget som får fokus på andre. Hvis du sidder dagen lang foran en skærm ( arbejde + spil + ? ), måske du skal lave noget helt andet også ?
    Fordi noget virker for din familie, kollegaer og venner , betydet det ikke at det skal virke for dig.

    Jeg kender ikke dig, jeg aner intet om din psykiske lidelse og jeg aner sikkert ikke en skid om hvad jeg snakker om. Men, jeg har set tæt på, hvorledes psykisk handicap håndteret forkert ( af eksperter vel at mærke ) kan gøre megen skade. Total afstressning med natur, luft og energi kan ( som andre skriver ) gøre underværker. Mere og mere begynder jeg er tvivler på den normale vs den psykisk handicappet og i stedet tænke at vi bare alle er skabt forskelligt og har forskellige behov.

    Til tider kan man være misundelig på folk som bare trives med venner, familie, arbejde og kærlighed i deres lokal samfund hvor de blev født. Jeg var så heldig at kunne bruge min hobby computere i min karriere og har haft gode forældre. Men gode venner, kærligheden og mening med livet har jeg knoklet for og fundet helt andre steder i verden.

    De bedste ønsker, jeg er sikker på at det nok skal blive godt!

    Pas på dig selv og ikke bare ift. virus.

    #18

    SwineCandy
    Bruger
    24 indlæg
    Offline

    .

    • Denne kommentar blev ændret for 2 måneder, 1 uge siden af  SwineCandy.
    #19

    Jacques
    Bruger
    10.180 indlæg
    Offline

    #18, det handler slet, slet ikke om, at en “magisk pille” skal redde en. På nogen måde. Medicinen gør bare, at man er i stand til at tage imod terapi langt mere effektivt. At du har haft en negativ oplevelse, er ikke det samme som, at det ikke virker. Det er (åbenbart) meget forskelligt, hvor meget medicin virker på et menneske.

    Bye with a warmly hugs

    #20

    Mart33N
    Bruger
    3.199 indlæg
    Offline

    #0

    Ved godt det lyder lidt fjollet men:

    Start med at fiske (hvis du ikke gør allerede). Der er ligemeget om det tiltaler dig eller om du afskyr fisk.

    Der sker noget magisk oppe i hjernen når du står ude i naturen og retter al din fokus mod noget (1 time er rigeligt til at starte med) som kræver din fulde opmærksomhed. Vejret er med os, så tag et sted hen hvor der ikke er så mange mennesker med lidt jazz i ørerne, så får du sandsynligvis samme oplevelse som jeg.

    Meld dig ind i FB grupper for fiskeri i dit nærområde når du er klar og få en fiskeaftale på plads med en som ikke kender dig og start fra fresh og bare vær dig selv. Man holder automatisk afstand når man fisker to, så det er perfekt til Corona også.

    Derudover, får dig en livsmakker (hund, kat egern, hamster eller måske en øgle). Må du ikke have kæledyr der hvor du bor så flyt.

    Google

    #21

    TheAviator
    Bruger
    667 indlæg
    Offline

    I Japan anbefaler lægerne faktisk naturoplevelser til deprimerede. Der er lavet målinger, som viser, at immunforsvaret forbedres af at opholde sig i skoven.

    At være i naturen beroliger hjertet, og japanerne mener også, det kan være godt for blodtryk og stress.

    I Japan kalder de det “forest bathing” – Shinrin-yoku.

    “I don’t think that people accept the fact that life doesn’t make sense. I think it makes people terribly uncomfortable.”
    ― David Lynch

    #22

    TheAviator
    Bruger
    667 indlæg
    Offline

    Jeg kom til at tænke på den her ensomhedstråd i dag, og så slog det mig, om #0 kunne være en andens gode ven. F.eks. en voksenven for et barn eller en frivillig ven for en ældre. Eller ens penneven. Jeg har selv haft en penneven, jeg har skrevet med i 6 år.

    Der er jo nogen, du meget hurtigt ville være betydningsfuld for, måske uundværlig, hvis du altså havde overskuddet og lysten til at træde ud i den slags nye situationer/relationer.

    “I don’t think that people accept the fact that life doesn’t make sense. I think it makes people terribly uncomfortable.”
    ― David Lynch

    #23

    Mart33N
    Bruger
    3.199 indlæg
    Offline

    #21

    +1

    Kan i øvrigt berette, at det er fuldstændig korrekt, hvad angår stress – for mit vedkommende. At begrænse sit SoMe forbrug og øge sine udendørs aktiviteter hjælper tilsvarende.

    Det handler egentlig om at nedbringe mængden af input hjernen får på en dag og her er naturen fantastisk til at skabe pusterum.

    Google

    #24

    hausner
    Moderator
    17.157 indlæg
    Offline

    #12
    Hold kæft en douchebag din ven er. Ham er du sgu bedre tjent med at cutte ud af dit liv.

    Nu kaster jeg bare noget ud. Hvad med at begynde til fodbold. Der er hold alle vegne i København og det er relativt nemt at finde et begynderhold hvis det ikke lige er det du har dyrket mest i din ungdom (Det slår mig lige at jeg ikke aner hvor gammel du er). Her er der god mulighed for at socialisere. Det er en holdsport hvor 3. halvleg ofte er lige så vigtig som 1. og 2.

    Planter er fascinerende

    #25

    fuzzywinkles
    Bruger
    16 indlæg
    Offline

    Min første tanke: åh hvor jeg kender det!
    Jeg har selv en del diagnoser efterhånden alle psykiske.
    Så jeg har været der. Ensomhed, tristhed, selvmordstanker, you name it I’ve tried it.

    Jeg var så heldig at få nogle kammerater inden jeg blev ramt psykisk, og de hænger ved endnu, dem kan jeg heller ikke spille lige så meget med som jeg gerne ville. Faktisk spiller jeg utroligt lidt for tiden da jeg ikke kan koncentrere mig om det.

    Jeg har ikke så mange råd at give, men jeg ved hvad du gennemgår lige nu. Og hvis du har brug for at snakke kan du bare sende mig en privat besked her på siden. Så kan du få mit discord navn og så må du skrive alt det du vil om alt muligt. Jeg skal nok svare så snart jeg er ved pc’en.

    God vind fremover, og alt mulig held og lykke!

Viser 10 kommentarer - 16 til 25 (af 25 i alt)
  • Du skal være logget ind for at kommentere på dette indlæg.